Studerende forskelsbehandles

27/08-09 kl. 13:36 Uddannelse / Hum / Nat / Samf / Sund
Nye studerende KUA2_Søren_Hartvig Billede: Søren Hartvig

Hvis du skal læse på en af flere humanistiske uddannelser, kan du forvente at blive undervist halvt så mange timer som på Medicin. Ny undersøgelse viser, at de studerende tørster efter flere timer

af Claus Baggersgaard

Velkommen til livet som studerende på Københavns Universitet (KU). Alt efter om du skal læse naturvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora eller samfundsvidenskab, kan du se frem til at blive behandlet vidt forskelligt.

En ny rapport lavet af konsulentfirmaet McKinsey viser, at de studerende på bachelordelen af medicinstudiet får
544 undervisningstimer årligt. På Kunsthistorie må de nøjes med 252 timer, på Etnologi 240 timer og Portugisisk 203 timer. På kandidatdelen af Portugisisk spises de af med blot 47 undervisningstimer på et år.

Catherine Lind er koordinator for Humrådet på Det Humanistiske Fakultet på KU og læser selv engelsk på femte semester. Hun mener at McKinsey-rapporten med al tydelighed afspejler den ubehagelige virkelighed på Humaniora.

»Vi har så få undervisningstimer, at det i realiteten er tale om rene selvstudier. Som humanistisk studerende føler jeg mig som et produkt, der ikke er velanset af samfundet. Det virker som om, at videnskabsministeren og erhvervslivet mener, at humaniora ikke er så vigtigt som naturvidenskab, og vi ikke kan bruges til noget, men det ville da blive et kedeligt samfund uden humanister,« siger Catherine Lind.

Hun understreger, at underviserne er dygtige og gør deres bedste trods de vanskelige vilkår, men personligt føler hun ikke, at hun får nok ud af undervisningen.

Undervis os!

Wenche Marit Quist, politisk konsulent i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), er enig i, at uddannelseskvaliteten er for ringe.

McKinsey har ikke undersøgt, hvad de studerende mener om kvaliteten af deres uddannelse, men den mangel har DJØF nu rådet bod på. De har spurgt 2000 studerende, og det endnu ikke offentliggjorte resultatet er ikke til at tage fejl af.

»Undersøgelsen viser, at det ikke er de studerendes vilje til at lære, der mangler. Et klart flertal ønsker at modtage mere undervisning – og undervisning af en bedre kvalitet, og de ønsker tættere kontakt med underviserne. Ligeledes påpeger et stort flertal, at de modtager for lidt vejledning.«

»Resultatet gør op med myten om de dovne studerende, der er mere optaget af cafébesøg end deres studier. De samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter er fyldt af ambitiøse unge mennesker, men de mødes af uddannelsestilbud af et omfang og en kvalitet, der ikke er på det niveau, de gerne vil udfordres på,« siger Wenche Marit Quist.

Handler om penge

Mattias Jørgensen, formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, tror, at kun et fåtal af de nye studerende ved, hvor slemt det står til.

Repræsentanter for Studenterrådet tager derfor rundt til RUS-arrangementerne og taler med de nye studerende om uddannelseskvalitet og forklarer, hvordan universiteternes bevillingssystem er skruet sammen.

»De fleste tror, at nogle kloge hoveder har regnet ud, hvor mange timers undervisning der er brug for på hvert enkelt fag. Den grelle sandhed er, at specielt Humaniora og Samfundsvidenskab er underfinansierede, og at antallet af undervisningstimer er udtryk for, hvad der lige knapt er råd til på et institut,« siger han.

Studenterrådet og Danske Studerendes Fællesråd vil derfor have sat taxametertilskuddet op med 25 procent.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk