Studerende afviser halv kandidat

21/01-11 kl. 12:55 Uddannelse
Kandidat Billede: Photos.com TRADITION - I kampen for mere vækst vil regeringen bryde med den klassiske måde at tænke videregående uddannelse på.

CAND.LIGHT. - Det er en devaluering af de uddannelser, vi har i dag, siger formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet til regeringens forslag om at skabe 1-årige kandidatuddannelser.

af Kristina Helena Kristensen

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) fremlagde i dag et forslag, der skal give universiteterne mulighed for at lave kandidatuddannelser, som tager den halve tid.

»Vi kan se på tallene, at der kun er 10 procent af bachelorerne, der kommer ud på arbejdsmarkedet, efter at have taget bachelorgraden, ellers fortsætter man på kandidatuddannelsen. Noget tyder på, at bachelorer ikke er tilstrækkeligt attraktive for arbejdsmarkedet. Derfor bør vi overveje en model mellem bachelorgraden og en kandidatgrad på de uddannelser, hvor det giver mening,« citerer flere aviser i dag videnskabsministeren for at sige.

Sahl-Madsen skiftede mening

Det er ellers ikke mere end to uger siden, at videnskabsministeren dumpede Dansk Folkepartis forslag om, at flere studerende på de videregående uddannelser skal springe kandidaten over og gå direkte ud på arbejdsmarkedet efter endt bachelor.

Sahl-Madsen sagde dengang til Jyllands-Posten:

»Danmark skal leve af viden i fremtiden, og i den kontekst virker mindre uddannelse ikke som det rigtige. Og så kan man jo i øvrigt spørge, om man mon har lyst til at blive opereret af en læge, som kun er bachelor.«

LÆS: Kortere studietid skal redde efterlønnen

Kortere uddannelser i verdensklasse

De studerende er utilfredse med forslaget om den forkortede kandidattid, som de mener, vil betyde forringede uddannelser.

»Det harmonerer slet ikke med regeringens ønske om at skabe uddannelser i verdensklasse. Man kan ikke skabe samme kvalitet i et uddannelsesforløb, der tager den halve tid. Det vil betyde, at man må gå på kompromis på nogle områder,« siger formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet Ea Busch-Petersen.

»Med den store dimittend-arbejdsløshed, der er lige nu, tror jeg heller ikke, at arbejdsmarkedet er klar til det her,« siger hun.

Bunke af ændringsforslag

Udover den 1-årige-kandidat har videnskabsministeren i dag fremlagt i alt 16 forslag, der skal ændre landets universitetsuddannelser under overskriften 'Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov' til et møde i regeringens såkaldte Vækstforum.

Men Ea Busch-Petersen mener ikke, at regeringens forslag er et vækstforslag, tværtimod er det et besparelsesforslag, siger hun.

»Der er ingen dokumentation for, at kortere uddannelser er vejen til vækst. Til gengæld ved vi, at gode uddannelser er fundamentet for fremtiden. Tænketanken DEA har påvist, at BNP'en stiger med en procent, hver gang andelen af danskere med videregående uddannelse stiger med en procent.«

Vil sløjfe studier

Udover en 1-årig kandidatuddannelse kommer videnskabsministeren blandt andet med flere forslag, der skal forbedre studielivet for elitestuderende, mens hun vil se på, om der er studier med tradition for at uddanne studerende til arbejdsløshed, der skal lukkes.

Læs regeringens 16 ændringsforslag på universitetsområdet

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk