Billede: Kristina Helena Kristensen
BLOKADER - Studerende fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk var de første til at blokere deres institut i protest mod, at de får for lidt undervisning, derefter fulgte Dansk, IKK og SAXO.
Alle institutter på Det Humanistiske Fakultetet skal gå tilbage til 14 ugers undervisning per semester, og der skal indføres et minimumskrav for antallet af undervisningstimer per uge for bachelorstuderende. Det er idéer, som fakultetsledelsen netop nu barsler med.
Derudover skal der laves planer for, hvordan en humaniorastuderendes arbejdsuge skal se ud. Den skal være på 37-40 timer i stedet for et timetal på helt ned til 30 timer om ugen, som en undersøgelse viser, at de studerende på humaniora bruger på deres studie nu.
Dekan på fakultetet, Kirsten Refsing, fortæller, at ledelsen ikke har vedtaget ændringerne endnu. Men de overvejer, at minimumstimekravet skal være på otte timer om ugen.
Derimod ligger det fast, at ledelsen vil arbejde hen imod, at alle institutter får 14 ugers semestre. Det fremgår nemlig af Københavns Universitets fælles retningslinjer for års- og skemastruktur fra 2009, at et semester minimum skal være på 14 uger.
»Det har vi ignoreret længe nok, og det synes jeg ikke, vi skal blive ved med,« siger Kirsten Refsing.
Hun medgiver, at ændringerne umiddelbart vil kræve, at fakultetet ansætter flere undervisere. Men der er forskellige idéer på tegnebrættet til, hvordan det kan løses uden at blive for omkostningsfuldt - blandt andet at bruge ældre studerende i stedet for eksterne lektorer og at samle de studerende på større hold.
»Man kan ikke bare udvide undervisningen, når man ikke har råd til at betale for det. Og vi skal ikke love noget, vi ikke kan leve op til,« siger dekanen, der regner med, at ændringerne vil træde i kraft i 2012.
Ledelsens tiltag kommer efter, at de studerende på Humaniora har protesteret i en måneds tid mod uddannelser, der er baseret på selvstudie frem for undervisning. De studerende har blandt andet afholdt blokadestafet, hvor de på skift blokerede deres institutter.
LÆS: Humaniorastuderende i oprør
Det er semestre på helt ned til 11 uger og timeantal på helt ned til et par timer om ugen på kandidatdelen, der har udløst studenterprotesterne.
LÆS: De værste, letteste og kedeligste år i dit liv
Men allerede nu, kun en lille måned efter kampen for flere timer begyndte, har de studerende umiddelbart god grund til at udskifte protest med fest for en stund, nu hvor ledelsen imødekommer nogle af deres krav.
Jacob Thorek Jensen, der er formand for HUM-rådet, er positivt overrasket over ledelsens udmelding og hilser den meget velkommen.
»Man taler om, at minimumstimeantallet kan komme op på ti timer for BA-studerende, og det vil være et stort fremskridt,« siger han, men understreger også, at bevægelsen fortsætter, selvom ledelsen nu imødekommer nogle af de studerendes krav.
»Umiddelbart er det rigtig fedt at vores protester har båret frugt, men vi fortsætter kampen for bedre uddannelser. Først og fremmest skal vi se ændringerne gennemført. Og vi har stadig et krav om, at uddannelsesniveauet skal blive bedre. For en ting er, at vi får mere undervisning, men det skal være af en ordentlig kvalitet.«
De studerende afholder allerede en aktion i næste uge, torsdag den 14. april, hvor de har inviteret alle videnskabsordførerne og videnskabsministeren til studentersamling og spørgerunde på Frue Plads. Også dekan Kirsten Refsing og rektor for KU Ralf Hemmingsen er inviteret.
Se de humaniorastuderendes krav.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.
Nu er jeg selv studerende på TORS, og det er ganske rigtigt, at der er 14 uger pr. semester. MEN jeg har ét fag der er skåret ned til 4 timer om ugen mod 6 timer som de studerende fik sidste år, og et andet af mine fag er skåret ned fra 4 til 2 timer. Og det er under al kritik! Jeg glæder mig over, at dette problemfelt får så meget opmærksomhed for tiden og håber, at det vil bære nogle positive resultater med sig!
Finder det besynderligt, at Universitetsavisen bliver ved med at skrive, at der er 12 ugers undervisning på Det Humanistiske Fakultet, når et af institutterne (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) stadig har 14 ugers undervisning og ingen planer om at skære ned på undervisningen! Det skulle måske med i artiklerne, for at skabe et mere retvisende billede af situationen.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk