Statskundskabsstuderende vil bryde muren mellem læsesale og forskergange

De studerende færdes på læsesalene. Forskerne på kontorgangene. Møderne mellem dem begrænser sig til de ugentlige timer i forelæsningssalen på 25 meters afstand med mikrofon og powerpoint.

Og det har længe frustreret både forskere og studerende på Institut for Statskundskab på KU.

En gruppe studerende fra foreningen Aktive Statskundskaber har sat et initiativ i gang, der forsøger at bryde muren mellem forskergangene og læsesalen.

Ideen udsprang i Studenterrådet

Forskningsfællesskaber, hedder initiativet. Og konceptet er simpelt. Hen over efteråret skal tre grupper af studerende og forskere mødes, cirka tre gange i alt, for at tale om det arbejde, der ligger på forskerens skrivebord.

Det kan være en artikel, der snart skal sendes ind til et tidsskrift; det kan være et survey-eksperiment, der endnu ikke er blevet sat igang – et hvilket som helst stykke ‘work in progress’. For pointen er, at forskningsfællesskaber adskiller sig fra de formelle og gennemplanlagte forelæsninger.

I foråret kørte Studenterrådet et kampagneforløb, der trænede studerende i at lave aktiviteter, som kunne forbedre deres uddannelser. Af det forløb udsprang forskningsfællesskaberne. Igennem det seneste halve år har arrangørgruppen arbejdet med at at få kontakt til de deltagende forskere.

Det er ikke sådan, at vi lige kan tage en snak nede i kantinen

Magnus Thorn læser statskundskab på femte semester og er med i arrangørgruppen. Han fortæller, at det ikke krævede megen overtalelse at få forskerne med til projektet. Forskerne har selv forsøgt at række hånden ud til de studerende.

»Forskerne holder i forvejen nogle arrangementer, hvor de gerne vil have studerende til at komme, men de savner på samme måde den øgede kontakt.«

Det er heller ikke første gang, de studerende rækker hånden ud til forskerne. Et koncept kaldet forskerfrokoster har i mange semestre været en succes på instituttet. Så hvorfor er manglen på kontakt mellem forskere og studerende fortsat et problem?

Ifølge Magnus Thorn mangler de uformelle rum, hvor få studerende kan mødes med en forsker flere gange over en længere periode:

»Viljen er der. Men der er langt op på forskergangene. Det er ikke sådan, at vi spiser frokost sammen og lige kan tage en snak nede i kantinen.«

Er det de studerendes ansvar?

Forskningsfællesskaberne er et pilotprojekt. Bliver det en succes dette efterår, vil arrangørgruppen oprette et større antal grupper i næste runde. Bag konceptet er en tanke om, at man kan skabe institutionel forandring på instituttet og på KU.

Onsdag den 9. september var der introduktionsmøde, hvor arrangørgruppen og de tilknyttede forskere var til stede sammen med et antal studerende, som langt oversteg forventningerne og pladserne i projektet.

Magnus Thorn håber, at det store fremmøde kan bruges til at slå fast over for instituttet, at der er en stor efterspørgsel på kontakt

Men er det de studerendes ansvar at bryde muren til forskergangene?

»I en drømmeverden ville det være helt naturligt, at man inddrog de studerende på sidelinjen, når man startede et forskningsprojekt,« siger Magnus Thorn.

Samtidig bærer studerendende også et ansvar, pointerer han:

»Vi skal også være opsøgende som studerende. Men man savner somme tider, at der kommer noget tilbage den anden vej.«

uni-avis@adm.ku.dk