Sprogfag har lav status

SNAK - Elever i gymnasiet tillægger ikke sprogfagene stor betydning - de sproglige kompetencer opfattes som interessante snarere end nyttige. Men det er uheldige holdninger, mener tænketanken DEA, for fremtidens danskere er nødt til at være sprogligt kompetente.

af Kristina Helena Kristensen, Christoffer Zieler

Mens matematik og naturvidenskab har høj status hos de unge i gymnasiet, er der ikke megen prestige i at studere sprog. Det viser en undersøgelse, som Købehavns Universitet og CBS står bag, og som er finansieret af Undervisningsministeriet og tænketanken DEA.

Undersøgelsen er baseret på interview med 350 elever og 50 undervisere på syv gymnasier og viser blandt andet, at sprogfagene i gymnasiet ofte ikke matcher de unges forventninger og ønsker til karriereveje i fremtiden.

De unge har svært ved at finde ud af, hvad de kan blive med en uddannelse i sprog, bortset fra gymnasielærer.

Snakkefag

Sprog opfattes som et 'snakkefag' af gymnasieeleverne, og sproglige kompetencer fører i elevernes optik ikke til løsning af reelle opgaver, men opfattes blot som 'meget interessante'.

»Ifølge undersøgelsen mener de unge, at fremmedsprogsundervisningen befinder sig i en lavstatusposition i forhold til for eksempel matematik og naturvidenskab, blandt andet fordi sprogfag ikke opleves som videnstungt og kompetencegivende stof, men først og fremmest handler om at snakke,« siger Alex Klinge, institutleder på CBS.

Forældet sprogundervisning

Undersøgelsen viser også, at sprogundervisningen, hvor den sproglig kunnen er målet snare end midlet, bliver opfattet som gammeldags af de unge.

»Stigende krav om sproglige kompetencer fra et globaliseret arbejdsmarked betyder, at fremtidens danskere er nødt til at blive sprogligt mere kompetente,« siger Stina Vrang Elias, direktør for DEA

»Undersøgelsen viser desværre, at mange gymnasieelever ikke oplever, at de bliver rustet til den udfordring gennem fremmedsprogsundervisningen. Det er et problem, når vi ved fra analyser fra DI, at virksomheder mister ordrer og omsætning. Det er derfor afgørende, at gymnasierne tager fat om den problemstilling så hurtigt som muligt,« siger hun.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

• Send
• Del