Specialer der gav genlyd

Tegneserienørden vandt en pris

Sabine Vitting-Seerup, Moderne kultur og kulturformidling, afleverede speciale i 2013

Sabrina Vitting-Seerup elsker tegneserier og valgte at skrive speciale om dem. Siden har hun holdt foredrag, skrevet artikler og været i radioen.

»Mit speciale handler om, at man kan bruge tegneserier til at gøre en forskel i verden. Da jeg skulle vælge emne, var jeg taktisk og valgte noget, som ville være spændende for mig i seks måneder, men også noget, som jeg ville kunne bruge bagefter.«

»Der er ikke garanti for, at hvis du laver tegneserier på den måde, jeg beskriver, så kan du ændre verden. Men der er rigtig meget, der tyder på, at man kan bruge kulturprodukter til at ændre folks holdninger eller adfærd.«

»Jeg sendte mit speciale ind til K-forum, som uddeler en specialepris. Jeg forventede ikke, at mit speciale var inden for rammerne, men så vandt jeg!«

»Så fik jeg mulighed for at præsentere mit speciale på Københavns Hovedbibliotek for et publikum, og der sad en, der gerne ville have mig ud et andet sted og præsentere stoffet, og så er snebolden bare rullet derfra.«

Sabine Vitting-Seerup vandt K-forums specialepris. Foto: Lene Munk

Stærkt ostespeciale kastede job af sig

Mark Knigge og Peter Staunsbæk, 24 og 25 år, Mejeriingeniører, afleverede speciale i 2015

Mark Knigge og Peter Staunsbæk skrev speciale om ost i samarbejde med Arla, og det har åbnet døre. Peter Staunsbæk har fået job hos Arla, og Mark Knigge har netop søgt stilling som osteteknolog hos en anden stor aktør.

»Vores speciale handlede om at accelerere den lange ostemodningsperiode. Det er nogle meget komplekse processer, som påvirker hinanden, og der er stadig mange ting, man ikke har styr på. Så der var et incitament – også for Arla.«

»Der er en god tradition på vores uddannelse for at samarbejde med virksomheder. Vi var til et par møder i Arlas udviklingsafdeling, og så var aftalen på plads.«

»Vi har brugt mejeriets faciliteter til at lave vores forsøgsoste. Der er også en større pulje penge involveret i et erhvervssamarbejde, og det gør det nemmere at lave praktiske forsøg. Det er fedt, at det i høj grad bliver knyttet op på en problemstilling, som findes ude i virkeligheden.«

Mark Knigge og Peter Staunsbæk arbejde sammen med Arla i deres speciale – og kunne blandt andet bruge mejeriets faciliteter til at lave deres forsøgsoste. Foto: Lene Munk

Træner tv-værternes stemmer

Thea Sejr, Retorik, afleverede speciale i 2012

Thea Sejrs speciale fokuserede på stemmer. I dag har hun sin egen virksomhed, Retorisk Tale, og har både trænet tv-værter og erhvervsledere. Hun underviser også på KU og CBS.

»Mit speciale handlede om, hvordan oplæsning i radioavisen har udviklet sig fra 1936 til 2010. Hvorfor er vi slet ikke i tvivl om, at det er en gammel optagelse, når vi hører noget bare fra 1980’erne?«

»Jeg har vidst i mange år, at jeg ville være stemmetræner, og derfor var jeg meget opsat på, at mit speciale skulle gøre mig dygtigere til netop det. Som stemmetræner hjælper man folk med at gøre deres stemme sund og overbevisende, så den kan bruges som retorisk redskab.«

»Jeg oprettede min stemmetræner-virksomhed, mens jeg skrev, fordi jeg ikke kunne vente på et Stemmetræner søges-stillingsoplag, for det sker ikke. Jeg brugte i høj grad mit speciale til at få en masse kontakter, som jeg har kunnet trække på sidenhen, og det var også i forbindelse med specialet, jeg mødte ham, som ansatte mig på CBS.«

»Da jeg havde afleveret, skrev jeg en videnskabelig artikel, som var lidt nemmere at gå til, og som var en ret hård kritik af sprogdebatten. Den fik virkelig meget medieinteresse i både aviser og radio, og pludselig var det over det hele.«

»En masse af de mennesker, jeg angreb i specialet blev sure på mig og kaldte mig alt muligt i artikler og kronikker. Det blev jeg vildt ked af, og jeg syntes, det var hårdt og grænseoverskridende. Siden har jeg fået større forståelsen for det – det betyder jo, at jeg er en, man lægger mærke til, og det er faktisk okay.«

Thea Sejrs speciale skaffede hende en mindre mediestorm på halsen – og en kontakt, der førte til et job. Foto: Lene Munk

Udviklede software til psykiske sygdomme

Philip Løventoft og Lasse Benn Nørregaard, 27 og 28 år, Datalogi, afleverede speciale i 2014

Philip Løventoft og Lasse Benn Nørregaard har med både bacherloropgave og speciale bygget fundamentet til den softwarevirksomhed, de har i dag. I øjeblikket forhandler de med to udenlandske virksomheder.

»Det begyndte allerede ved vores bachelor, hvor vi gerne ville udvikle software til en gruppe, der ikke har så mange ressourcer. Vi valgte at arbejde med folk med depression og udviklede en app til dem – den oprindelige Daybuilder-app.«

»Vi har arbejdet videre på den lige siden, og når det var muligt, har vi forsøgt at flette Daybuilder ind i de fag og projekter, vi har haft. Derfor gav det også mening at lave specialet med udgangspunkt i Daybuilder.«

»Vi har samarbejdet med Psykiatrisk Center København og er sammen med dem kommet nærmere, hvad Daybuilder er i dag, og fra den oprindelige app er stort set kun navnet og idéen om selvregistrering tilbage. Under vores kandidat og speciale forfinede vi virksomheden til, hvad den er i dag.«

»Og nu arbejder vi så fuld tid i vores egen softwarevirksomhed, som laver programmet Daybuilder til at støtte behandlingen af psykiske sygdomme.«

Philip Løventoft og Lasse Benn Nørregaard brugte kandidaten og specialet til at udvikle deres softwarevirksomhed. Foto: Lene Munk

Fandt drømmen i fængslet

Louise Lysholm, Teologi, afleverede speciale i 2014

Louise Lysholm skrev speciale om strafuegnedes soning. Der blev lagt mærke til hendes interesse, og hun blev sendt i fængsel. Hun havde dog ikke regnet med at finde drømmejobbet bag lås og slå.

»Mit speciale handlede om soning og afsoning – forholdet mellem, hvad man afsoner i et fængsel, og den soning, der foregår inde i en selv. Jeg skrev om strafuegnede – for hvad betyder det for soningsprocessen, at man ikke kan afsone?«

»Jeg havde i løbet af studiet skrevet flere opgaver om kriminalitet, og så kom jeg to uger i praktik som fængselspræst. Betingelsen var, at man fortsatte sjælesorgsforløbet med de indsatte, man havde fået en relation til. Så det gjorde jeg.«

»Jeg kunne ikke rigtig komme ud igen, jeg var blevet glad for at være i fængslet, og så åbnede sig en mulighed for løntilskud. Jeg startede lige med det samme, da jeg var færdig med uddannelsen.«

»Det er fantastisk at være i fængslet, for der er et specielt gudsnærvær. Der sker små mærkelige ting – jeg har oplevet, at der er kommet lys, når jeg har bedt sammen med indsatte, og jeg gav engang en fange et kors, før han skulle i retten, og om morgenen vågnede han med det i hånden, selv om det havde ligget i hans bukselomme aftenen før.«

Louise Lysholm skrev speciale om strafuegnedes soning og arbejder nu i et fængsel. Foto: Lene Munk

Forskningen, der fortsatte i 15 år

Niels Mailand, Biokemi, afleverede speciale i 2000

Niels Mailand brugte to specialeår i laboratoriet og er ikke kommet ud siden. Han vandt EliteForsk-prisen for den forskning, som han stadig arbejder med som professor og gruppeleder på Proteincentret.

»Mit speciale handlede om, hvordan celler vokser, og hvordan de styrer, hvornår de skal vokse. Et eksempel er kræft, hvor nogle celler ofte begynder at vokse helt uhæmmet.«

»Jeg studerede et bestemt protein, der er med til at styre cellers vækst og fandt jeg ud af, at cellerne fjernede det her protein, når der kom dna-skader, og at det effektivt bremsede cellevækst. Så det gik fra at være et projekt om cellevækst til at handle om det, vi i dag kalder dna-skade-responset.«

»Det kom ud af det blå, og det satte retningen for hele min videre karriere. Det, jeg laver i dag, ligger i direkte forlængelse af det projekt, selv om der selvfølgelig er sket meget siden. Jeg var heldig, at specialet på Biokemi var toårigt, fordi det er laboratoriearbejde, og forskning kræver bare utrolig lang tid.«

Niels Mailand vandt EliteForsk-prisen for den forskning, han påbegyndte med sit speciale. Foto: Lene Munk

lene.munk-petersen@adm.ku.dk