Hvad handler specialet om?

Det dokumenterer at religion i børneromaner er et nuanceret område og ikke missionerende kristendom, som man sædvanligvis antager. Jeg opdagede et nyt område: Postkristendom - anvendelse af kristne begreber eller praksis uden nogen form for kristen overbevisning.

Jeg har undersøgt danske børneromaner efter 1963 og fundet et stort og hidtil ubeskrevet materiale på 307 børneromaner af danske forfattere, der indeholder en form for religion. Jeg har fundet 20 religionstyper: Kristendom i alle afskygninger, også antikristne, jødedom, islam, buddhisme, hinduisme, new age, asatro, frimurere, Jehovas vidner, mormoner med flere.

Min undersøgelse viser, at området religion i børneromaner har ændret sig væsentligt i perioden efter 1963 fra overvejende fundamentalistisk kristendom til et meget bredt område, hvor kristendom ofte er blevet til postkristendom og mange religionsformer er repræsenterede.

Hvorfor kommer denne udvikling og hvad gør den interessant?

Religionssociologien peger på, at der er tale om en individualisering af religion, hvor den enkelte selv sammensætter sin religion af ønskede elementer ofte fra forskellige religioner.

Der er kommet mange religioner til Danmark. I 1969 var der ti, og i 2011 var der 125 anerkendte trossamfund i Danmark. Kristendomsundervisningen blev ændret i 1975 til kristendomskundskab og nu arbejder regeringen på, at ændre den til religion.

De postkristne bøger er kun en lille del af børnebogsmarkedet, men de er et godt udtryk for den okkulte kultur, der trives blandt voksne og børn for tiden: Engle, dæmoner, vampyrer, overnaturlige evner, reinkarnation … Den samlede mængde af romaner, spil og film har meget stor vægt. Børnene vænner sig til, at det okkulte er en naturlig del af livet.

Hvorfor skal vi andre interessere os for dit speciale?

Fordi det viser, at religion er blevet noget helt andet end det var tidligere, og at det afspejles i børneromanerne.

Det dokumenterer også en helt ny og ikke tidligere undersøgt del af børnelitteraturen og viser sammenhæng mellem litteratur og folketro.

Det er også nyt - i analysen af børnelitteratur - at anvende religionssociologi og Svend Bjergs teori om, hvordan det bibelske sprog bliver verdsliggjort gennem fem sekulariseringsniveauer.

Hvem bliver vrede over dit speciale?

Jeg kan forestille mig, at de, som betragter al religion og kristendom i særdeleshed som missionerende og underlødig, ikke vil bryde sig om at opdage, at den kan være levende og livskraftig.

Andre vil ikke bryde sig om, at der bliver kastet lys over den moderne engletros solide forankring i økonomi hos healere, i new age, i bøger, spil, film.

Den norske prinsesse Märtha Louise har fx solgt englebøger for 30 millioner og giver englebegrebet en royal aura, selv om hun selv er trådt ud af kongehuset.

Den internationale forlagsverden er naturligvis opmærksom på det, og der er opstået en godt sælgende undergenre af fantasy, paranormal romance. Det er romaner, hvor en del af karaktererne er engle, hekse og vampyrer, og den inddrager gerne elementer fra Biblen og mange mytologier.

Hvilken avisforside gemmer dit speciale?

Engle er ikke, hvad de har været
Lad os gå helt tilbage til Emanuel Swedenborg, som udviklede teosofien i 1700-tallet. Her skabte han en ny opfattelse af engle: De er mennesker, der er døde, men lever videre i et astrallegeme i en verden, der ikke er til at skelne fra den jordiske. De spiser og drikker og lever i ægteskab indtil de er blevet så oplyste, at de kan blive engle i den egentlige himmel.

New Age, okkultisme, spiritisme og healing anerkender også engle. De er meget udbredte i den danske befolkning – det ses ikke mindst i litteratur, film og spil.

Endvidere kan det nævnes, at analyseinstituttet Zapera har undersøgt engletroen blandt danskerne og fundet, at 43 procent – og otte procent af ateisterne! - tror på, at der findes engle: 67 procent af de engletroende betragter engle som mennesker, de har holdt af, som nu er døde og 48 procent mener, at engle kan gribe direkte ind i menneskers liv. Engletroen i de postkristne bøger er altså i samklang med folketroen.