Selvbetalt undervisning er et »råb om hjælp«

Uniavisen skrev 6. januar om den filosofistuderende Andreas Sidenius, som sammen med en gruppe medstuderende er gået i gang med at skaffe penge til at ansætte undervisere. De nye lærere skal ifølge de studerende kompensere for, at Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet har sparet på holdundervisningen og nu placerer 60-70 studerende sammen i store hold.

Det er ikke sikkert, at de studerendes selvbetalte undervisning kan blive til noget. Dels mangler de fortsat at skaffe penge, dels er det ifølge viceinstitutleder på Medier, Erkendelse og Formidling Thor Grünbaum ikke sikkert, at KU’s regler tillader privatbetalt undervisning i universitetets lokaler.

Læs mere:

Studerende vil selv betale den undervisning, de ikke længere får

Men sagen rejser også en principiel diskussion om, hvordan det danske uddannelsessystem fungerer. Det mener både formanden for Studenterrådet på KU og folketingsmedlemmet Eva Flyvholm.

Råb om hjælp

Eva Flyvholm, der er uddannelsesordfører for Enhedslisten i Folketinget, betragter de studerendes planer om selv at finansiere deres timer som et krisetegn.

»Jeg synes, det er forståeligt, at de studerende selv forsøger at løse et problem, men det her er også et råb om hjælp og et tydeligt signal om, at der bliver skåret for meget på vores uddannelser. Det siger sig selv, at man ikke kan få samme undervisningskvalitet på et kæmpe hold som i en mindre gruppe, hvor der er mulighed for at diskutere tingene,« siger hun.

»Man kan se, at nedskæringer på uddannelse rammer kvaliteten, og at de studerende kan se, at de ikke får en god nok uddannelse inden for de rammer, der er.«

Problemet er ifølge Eva Flyvholm ikke bare nedskæringer på uddannelse, som Enhedslisten generelt er imod. Hun mener også, at privatfinansieret undervisning på universitetet kan underminere grundlaget for det danske uddannelsessystem.

»Noget af det vigtigste i vores velfærdssamfund er muligheden for at man kan få en uddannelse af høj kvalitet, selv om ens forældre ikke har mange penge,« siger hun. »Vi risikerer at nå et punkt, hvor vores fælles uddannelsessystem bryder sammen.«

En KU-opgave at levere timer under gode forhold

Ifølge Studenterrådet på KU’s formand, Malou Astrup, er de filosofistuderendes initiativ til selv at betale en naturlig konsekvens af regeringens ‘milliardnedskæringer’ på uddannelse. »Det her er et grelt eksempel på, at nedskæringer går ud over kvaliteten,« siger hun.

Malou Astrup mener ligesom Eva Flyvholm, at det er principielt problematisk, hvis studerende selv føler, at de må til lommerne for at få deres timer.

»Det må være universitetets opgave at tilbyde undervisning af en ordentlig kvalitet,« siger hun. »Og når evalueringerne her viser, at holdundervisning med et mindre antal studerende er det, der rykker, må universitetet også tage det alvorligt.«

???

Hos Borgerlige Studerende ærgrer man sig også over, at uddannelsesinstitutionerne »føler sig nødsaget til at spare så massivt på undervisningen«.

»Vi forstår, at man fra politisk side mener, at Danmark skal spare på uddannelsesområdet. Her mener vi, som vi har sagt fra starten, at man skulle have haft det politiske mod til at spare steder, hvor man ikke skader niveauet på uddannelserne. Dette kunne man gøre ved at lave SUen om til et lån. Man skal huske, at næsten halvdelen af de penge vi som samfund bruger på videregående uddannelses går til SUen,« skriver Anders Emborg, formand for Borgerlige Studerende, til Uniavisen.

chz@adm.ku.dk

Artiklen er udbygget 13/1 med et citat fra Borgerlige Studerende.