Say it in English, please

På Økonomisk Institut - eller Department of Economics som det hedder på den officielle hjemmeside - foregår størstedelen af undervisningen på engelsk

af Tania Maria Johannesen

Kun de forreste rækker er taget i brug i den store sal hvor første semester-holdet på Økonomi skal have forelæsning. En gruppe studerende bruger det akademiske kvarter til livligt at diskutere internetleksikonet Wikipedias fortræffeligheder. På dansk. Men så snart forelæseren rømmer sig og gør mine til at starte undervisningen, er det slut med det danske.

De studerende der startede på økonomi i februar, er nemlig det første hold på instituttets nye bachelorprogram - et program hvor al undervisning foregår på engelsk. »Is there actually anybody here today who doesn't speak Danish?« spørger forelæseren mens han kigger ud på de godt tyve fremmødte studerende. »No,« lyder det samstemmende fra de tilstedeværende. Noget overraskende når der er tale om en uddannelse der retter sig mod studerende fra hele verden, vil nogen måske mene.

Men uddannelsen er altså ikke mere international end at 25 ud af de cirka 30 på holdet er vokset op med leverpostej og rødgrød med fløde. »I guess I will do it in English, anyway,« konkluderer forelæseren. Den beslutning bliver mødt af et »Yes, please!« fra salen, og han kaster sig ud i en introduktion til Matrix Algebra - en matematisk genre der nok for de fleste danskere er mere volapyk end det engelske sprog.

Internationale kandidater

Aske Lund Christiansen er en af de studerende der har valgt den hundrede procent engelsksprogede uddannelse. Det er der mange grunde til. »Det er et krav i mange virksomheder i dag at du skal tale og skrive flydende engelsk. Ved at læse på engelsk, bliver du rigtig godt rustet til det.

Desuden er de fleste kandidatkurser på økonomi engelsksprogede, så du kan lige så godt vænne dig til det først som sidst. Det giver også god mening i forhold til teoribøgerne fordi der ikke bliver forvirring om begreberne når underviseren bruger de samme ord,« forklarer han. Hans medstuderende Andreas Buchwald tilføjer at det internationale perspektiv og muligheden for at få arbejde i udlandet også har betydet meget for at han har valgt den engelsksprogede bachelor.

Den internationale dimension er også det overordnede argument fra instituttets side for at så meget undervisning foregår på engelsk. »Økonomi er et internationalt fag. Jeg vil ikke bestride at der stadig findes et meget lille antal jobs hvor man kan klare sig på dansk, men i Nationalbanken, i ministerierne, i Det Økonomiske Råd og i interesseorganisationerne er det et stort plus at kunne tale og skrive om faget på engelsk. Og cirka otte procent af vores kandidater får arbejde i udlandet,« fortæller studieleder Peter Erling Nielsen.

Gennem de seneste godt ti år er udbuddet af engelsksprogede kurser på Økonomi steget år for år, så det i dag kun er første år på den almindelige bacheloruddannelse der foregår helt på dansk. Derefter trappes der op i de engelsksprogede kurser, og på kandidatuddannelsen foregår langt de fleste kurser udelukkende på engelsk.

Frivillige kurser ikke nok

De mange år med engelsksproget undervisning har ifølge Peter Erling Nielsen betydet at der i dag ikke er problemer med undervisernes sproglige kompetencer. »For ti år siden havde ældre, danske medarbejdere problemer, men de er løst nu. De unge taler perfekt engelsk, blandt andet fordi de som ph.d.-studerende har læst i udlandet,« fortæller han. Professor i økonomi og forhenværende dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Christian Hjort-Andersen der fik sin første ansættelse på KU i 1968, er ikke enig i sin studiechefs betragtning.

»Der har hidtil været en forestilling om at alle bare kunne undervise på engelsk. Det mener jeg simpelthen er forkert. Hvis universitetet vil udbyde engelsksproget undervisning, og det synes jeg det skal, mener jeg også universitetet må sørge for at lærernes kvalifikationer er i top. Men det har man ikke hidtil gjort på nogen seriøs facon,« siger han. På Økonomisk Institut får underviserne tilbudt kurser i mundtlig engelsk. Men ønsket skal komme fra underviseren selv. Det er ikke noget der pålægges ovenfra.

»Hvis man virkelig føler at man har et behov for at få opgraderet sin mundtlige udtryksfærdighed, så er problemet jo at man skal sætte mange hundrede timer af til det. Og universitetslærere er jo i den situation at de skal afrapportere hvor meget de får forsket hvert eneste år, og det ser jo ikke specielt godt ud hvis de blot skriver i rapporten at de har tilbragt de sidste to med at træne deres mundtlige engelsk,« siger Christian Hjort-Andersen.

Derfor tror han ikke at løsningen med at tilbyde frivillige kurser i engelsk er den rigtige model. »Jeg mener ganske enkelt at der foreligger en betydelig samlet ledelsesopgave med henblik på at sørge for at man er klædt på til engelsksproget undervisning. Og her taler jeg ikke om Økonomisk Institut alene. Jeg er rimelig sikker på det gælder hele vejen rundt på universitetet at man ikke rigtig har taget den udfordring alvorligt.«

Kind of awkward

De to studerende Aske Lund Christiansen og Andres Buchwald synes overordnet at de undervisere de har haft, har været meget kvalificerede, men enkelte steder har der været problemer.

»Vi har haft nogle øvelsesfiler der har været oversat fra dansk til engelsk som har været meget dårligt oversat,«
fortæller Aske Lund Christiansen og foreslår i samme åndedrag at underviserne bliver tilbudt engelskkurser som det faktisk allerede er tilfældet.

Selv får de studerende der læser på den engelsksprogede bachelor, ingen særlige sprogkurser når de starter med at læse.

»I begyndelsen skulle man lige vænne sig til at det hele foregik på engelsk, men jeg synes hurtigt man lærte termerne at kende. Og nu opdager jeg pludselig når jeg taler med studerende fra andre hold, at jeg ikke kender de ord de bruger på dansk, så efterhånden er det faktisk nemmere når det foregår på engelsk,« siger Andreas Buchwald.

Professor Christian Hjort-Andersen er mindre optimistisk i forhold til de studerendes udbytte af undervisningen når den foregår på engelsk. »Man påstår at de studerende er gode til engelsk. Men så gode er de jo heller ikke. Typisk tager det dem længere tid at lære det de skal når undervisningen foregår på engelsk. Det står jo i samtlige sprogbetænkninger, og det er også min praktiske erfaring,« fortæller han. Studieleder Peter Erling Nielsen mener at de danske studerendes engelskniveau er 'fornuftigt', men understreger at instituttet skal gøre mere for at sikre at de udenlandske studerende der kommer og læser, er gode nok til engelsk.

Det er svært at vurdere hvor gode eller dårlige de internationale studerende er til engelsk til forelæsningen om 'matrix algebra'. For de er der ikke. Og underviseren mener da også det er »kind of awkward« at det alligevel skal foregå på engelsk. Men det er vilkårene på den nye internationale bacheloruddannelse.

tmjo@adm.ku.dk

• Send
• Del