Sådan bliver du bedre til at skrive

Det kræver hverken medfødt talent eller 10.000 timers træning at blive god til at skrive. Det kræver blot, at man træner målrettet og sætter ind over for sine svagheder, mener Dino Knudsen, postdoc i Historie på Saxo Instituttet.

Læs også: Underviser: »Vi kan ikke tage for givet, at studerende skriver godt«

Et træningsprogram i skriftlighed kan sammensættes af forskellige øvelser. Her er tre af de øvelser, Dino Knudsen introducerer sine studerende for.

3 gode øvelser

»Skriv og del! Det er en god idé at dele det, du skriver, med andre. Få kritik, og se, hvad andre har gjort. Undervisere præsenterer ofte færdige produkter fra dygtige forskere, men det handler om at åbne processen op, og både undervisere og studerende bør dele ufærdige produkter.«

»Tag noter til det, du læser. Det virker måske banalt, men noterne er byggesten til din egen tekst, og de er vanvittigt vigtige. Øv dig i gode noter, og dyrk din noteteknik. Skriv fx først et resumé af teksten, hvor du hæver dig op over teksten og parafraserer over den, og derefter et tekstnært referat, hvor du følger tekstens struktur og sprog. På den måde træner du to forskellige notegenrer.«

»Kend din genre. Udforsk de skriftlige krav i den akademiske genre, og øv dig i at forene disse krav med at fortælle en god historie (hvis faget lægger op til det). Find ud af, hvilke virkemidler der skaber en god og spændende fortælling. Du kan fx finde instruktionsbøger om litterære virkemidler på nettet.«

Træning er nøglen til at blive en god skribent, men Dino Knudsen har også tre konkrete tip til, hvad du kan overveje, når du sætter pennen til papiret.

3 konkrete tip

»Skriv i jeg-form, når det giver mening at præsentere læseren for dine valg og resultater, fx i indledninger og konklusioner.«

»Brug aktive verber, og undgå snørklede sætninger. Men brug passive verber som virkemiddel, når du fx vil tydeliggøre, at nogen bliver offer for noget. Sørg for at de betydningsfulde ord i en sætning enten står i begyndelsen og/eller slutningen af sætningen.«

»Kravl op og ned ad abstraktionsstien, når du skriver. Nederste trin er de jordnære, sanselige beskrivelser. Det er ord som næseblod og krudtslam. Øverste trin er abstrakte begreber som modernitet eller racisme. Abstrakte begreber kan konkretiseres og gøres forståelige, når du veksler mellem stiens trin. Spørgsmålet ’giv et eksempel?’ fører ned af abstraktionsstigen, mens spørgsmålet ’hvad betyder det?’ fører op. Undgå at blive på stiens midterste trin – her findes bureaukratsproget, der både er kedeligt og uforståeligt.«

sofie.hansen@adm.ku.dk