Billede: Polfoto
ERKENDELSE - »Jeg er enig i, at for KU’s vedkommende er tiden kommet til at give uddannelserne mere fokus end de har haft, fordi vi har brugt de seneste år på at markere og løfte grundforskningen meget kraftigt,« sagde Ralf Hemmingsen under debatmødet med resten af landet universitetspinger.
Torsdag den 14. oktober inviterede videnskabsministeren cremen af den danske universitetsverden til debatmøde på IT-Universitetet om universitetsundervisningens sande tilstand.
Det skete under overskriften ’Universitetsundervisningens udfordringer og muligheder’.
Et af formålene med debatmødet var at diagnosticere, hvordan det går for danske universiteter med at prioritere undervisningen i en tid, hvor de administrative udgifter vokser, samtidig med at man som ledelse gerne vil kunne fremvise forskning i verdensklasse.
LÆS OGSÅ: Vejen til bedre undervisning
Med hele den danske universitetssfære samlet i ét lokale var det oplagt at lægge ud med lidt begrebsdefinitioner, og nu var det undervisningskvaliteten der var på dagsordenen.
Fra panelet udtalte Ralf Hemmingsen, at det vigtigste for undervisningskvaliteten er, at undervisningen er frontforskningsdækket.
»Det er et helt centralt issue for ledelserne at sørge for, at de mange eksterne stjerneforskere bliver integreret i den ordinære uddannelse og ikke alene står for ph.d.-uddannelsen.«
Professor Peter Maasen fra Det Utdanningsvitenskapelige Fakultet på Universitetet i Oslo havde ellers luftet en overvejelse om, at man kunne stile mod at udvikle en slags elite som i USA, hvor de færreste professorer underviser på bachelorniveau.
Men den ide ønskede ingen af debattanterne at tage op.
På spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er et trade-off mellem de disponible ressourcer til henholdsvis undervisning og forskning, svarede Ralf Hemmingsen:
»Selvfølgelig er der et skisma. Og jeg mener, at det ikke giver mening at sænke ambitionen på forskningsniveau, for dermed sænker man også ambitionen på uddannelsens indhold.«
En vis grad af prioritering er dog tilsyneladende nødvendig, når universitetet skal løse sine to hovedopgaver med knappe ressourcer til rådighed.
Ralf Hemmingsen erkendte, at man i de senere år har koncentreret sig mest om forskningen, men at der nu skal andre boller på suppen.
»Jeg er enig i, at for KU’s vedkommende er tiden kommet til at give uddannelserne mere fokus end de har haft, fordi vi har brugt de seneste år på at markere og løfte grundforskningen meget kraftigt.«
»Og der er jo også noget timing i det. Man kan ikke køre alle udviklingsprojekter samtidig med, at man fusionerer, så tidspunktet er velvalgt til at italesætte det her.«
Det udlagde debattens moderator, journalist Kurt Strand, som en indrømmelse af, at KU har svigtet undervisningen. Hvilket Ralf Hemmingsen benægtede:
»Nej, det siger jeg ikke. Der er noget der hedder den sibiriske dimension: Hvis du vil sikre uddannelsen på langt sigt, så er du nødt til at have to stjerneforskere du kan gøre det med.«
»Det har vi prøvet at arbejde for. Nu har vi fået en hel del eksterne, stærke folk i undervisningen, og derfor kan vi give undervisningen et ekstra ryk.«
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk