Privatkurser har tvivlsom effekt

Det er uklart, om studerende, der køber ekstra undervisning privat, faktisk klarer sig bedre til eksaminerne end dem, der bare har fulgt den almindelige undervisning.

»Der er i gennemsnit 1-2 karakterpoint i forskel mellem vores kursister og ikke-kursisterne til eksamen. Men de tal er behæftet med stor usikkerhed, og vores vigtigste succesparameter er derfor, at kunderne besøger os igen,« siger Stephan van Rensburg, administrerende direktør i Aspiri, der er landets største udbyder af såkaldte manuduktionskurser (privat vejledning og undervisning af studerende, fx som eksamensforberedelse, red.)

Usikkerheden om effekten knytter sig til, at de studerende, der tager kurserne, muligvis skiller sig ud på andre parametre. Det kan eksempelvis være, at de har været mere flittige i eksamenslæsningen eller er dygtige til andre fag, som de kan relatere stoffet til.

Undersøgelse sår tvivl om effekten

På HA-studierne på Copenhagen Business School (CBS) er der en udbredt brug af manuduktionskurser. Derfor har EvalueringsEnheden på CBS undersøgt, om de studerende opnår bedre karakterer ved at følge kurserne.

»Konklusionen er, at der ikke kan påvises nogen positiv effekt heraf. Tværtimod er effekten af manuduktion på eksamenskarakteren negativ for alle undersøgte prøver,« konkluderer EvalueringsEnheden i deres undersøgelse af 2. årgang på HA-studierne.

I analysen holdes de væsentlige baggrundsvariable konstante for at undersøge, om kurserne i sig selv gør en forskel.

EvalueringsEnhedens bud på en forklaring af analysens opsigtsvækkende resultater er, at de studerende på kurserne bliver drejet ind i et forkert spor i forhold til, hvad de bliver eksamineret i.

Privatundervisning redder ikke studerende

Analysen bliver mødt med interesse fra Hanne Harmsen, vicedirektør på Københavns Universitet (KU). For hende tyder det på, at brugen af kurserne er et udtryk for noget andet end manglende kompetencer.

»Går man på et studie, hvor der er tradition for at tage ekstra kurser, så er det svært at tænke: ’Nej, jeg kan nok godt klare mig uden’,« siger hun og uddyber:

»Der er på nogle fag et meget stærk fokus på eksamen og karakterer. Jeg er ikke sikker på, at man lærer stoffet bedre ved at flytte en karakter. Der er mange point at score på at være smartere til at gå til eksamen. Og hvis det er det, man lærer folk, så løfter det sådan set ikke kompetenceniveauet,« siger hun.

Hanne Harmsen stiller sig i det hele taget skeptisk over for, hvad de studerende kan lære på manuduktionskurser, der typisk varer 10-15 timer over en weekend.

»Man kan jo lære nogle tricks på sådan et kort crash-kursus. Eksempelvis hvor man skal kigge hen i en eksamensopgave, og hvad det er, man skal kunne. Men hvis man slet ikke har lært noget statistik, kan man heller ikke lære det på et crash-kursus,« siger Hanne Harmsen.

Aspiri melder da også klart ud, at de »ikke kan redde folk, der ikke har fulgt med i løbet af semesteret,« som Stephan van Rensburg udtrykker det.

»Vi kan ikke erstatte universitetet, og vi uddanner ikke læger eller økonomer. Det er universitetets rolle at levere fordybelse og sikre gode akademikere. Vi leverer et eksamensværktøj ud af mange mulige,« siger han.

Universitetets ansvar

Studenterrådet fastholder dog, at KU burde gøre mere for de studerende, så de ikke føler behov for at købe privatundervisning.

»Man tager kun kurserne, hvis man føler, at man har behov for det. Men man kan ikke klandre de studerende eller Aspiri for det. Den hænger på universitetet, hvor underviserne i nogle tilfælde direkte opfordrer til at tage repetitionskurserne,« siger Maria Toft, næstformand i Studenterrådet.

Hun erkender, at de ældre studerende i introforløbene kan blive bedre til at tale med de nye studerende om, at der ikke bør være brug for at købe ekstra undervisning.

Men hun understreger, at hun mener, at KU skal tage ansvar og give de studerende de nødvendige redskaber til at score en god karakter til eksamen.

uni-avis@adm.ku.dk