På Jura er karaktererne til debat

Er karakterer på Jura mere eller mindre tilfældige?

I et debatindlæg på Uniavisen skrev jurastuderende Petra Fokdal, at karaktererne på Det Juridiske Fakultet ikke altid forekommer fair:

»Jeg vil vove at påstå, at den konkrete vurdering foretages ud fra tilfældige faktorer, såsom sammenligning ud fra en målestok om et givent gennemsnit i bunken. Og at dette gør karaktergennemsnittet misvisende, særligt set i lyset af den værdi det tillægges både blandt studerende og potentielle arbejdsgivere,« skrev Petra Fokdal.

Formand for Forenede Jurister deler kritik

Karakterer er et ømtåleligt tema på Jura, hvor de studerende afgiver relativt flere klager om deres karakterer end nogen anden studenterbefolkning ved Københavns Universitet.

Formand for studenterorganisationen Forenede Jurister Kristian Dam Hove er også kritisk over for fakultetets karaktergivning. Han mener, der er en tendens til, at jurastuderende målretter deres indsats mod at lave en god eksamen, snarere end at mestre deres fag.

»Karaktererne på Jura afspejler ikke altid de studerendes evner, for ofte retter de studerendes fokus sig direkte mod eksamen. Det handler meget om at skrive det, som den der retter, gerne vil have,« siger Kristian Dam Hove.

»For eksempel er teoretiske diskussioner nærmest ligegyldige. Det handler kun om at kunne paragraffer om den konkrete sag, hvilket gør, at de bagvedliggende hensyn og overvejelser, samt den generelle forståelse af lovgivningen, ikke bliver inddraget.«

Professor: Mine karakterer afspejler de studerendes kunnen

Professor Mads Bryde Andersen har undervist på Det Juridiske Fakultet på KU i 35 år. Han mener ikke, at Petra Fokdals kritik retter sig specifikt mod jurastudiet.

»Jeg forstår godt hendes pointer, men hvis hun vil angribe karaktergivningen på Jura må hun være mere specifik. Taler hun ikke imod enhver form for karaktergivning?« siger han.

Mads Bryde Andersen påpeger, at enhver karaktergivning er udfaldet af en skønsmæssig vurdering.

»Men denne kritik gør sig ikke specielt gældende for karaktergivningen på Jura. Den rammer enhver karaktergivning og vel stort set enhver form for skønsudøvelse,« siger han.

Selv mener Mads Bryde Andersen, at hans karakterer er retvisende.

»Jeg bruger hele karakterskalaen og mener selv, at jeg har en rimelig gennemsigtig metode. Jeg betoner vigtigheden af læringsmålene i løbet af undervisningen, så de ved, hvilke kriterier jeg bedømmer efter,« siger Mads Bryde Andersen.

»Jeg følger en fast skabelon af spørgsmål inden for de enkelte emner. Jeg spørger aldrig uden for pensum. Og jeg har de studerende oppe i stort set lige lang tid. Derfor mener jeg, at jeg har det bedste grundlag for at give en retfærdig bedømmelse, og at mine karakterer afspejler de studerendes kunnen,« siger han.

Mads Bryde Andersen anerkender, at karakterer synes at fylde mere på Jura end andre steder, men han mener, der er nogle forklaringer på det.

»For det første har Jura fra gammel tid et ry for at være et nemt studium at gennemføre. Derfor har de dygtige studerende traditionelt gerne villet distancere sig. Den anden grund er, at mange arbejdsgivere – nogle af de storeadvokatkontorer og Justitsministeriet – ser gode karakterer som et tegn på, at ansøgere ikke alene har høje ambitioner, men også er flittige og begavede,« siger Mads Bryde Andersen.

Relativ karaktergivning

Kulturkritiker, journalist og ph.d. i Moderne Kultur Torben Sangild har en del erfaring med at eksaminere studerende på universitetet, og han har deltaget i den offentlige debat om karaktersystemet. Han oplever ikke, som Petra Fokdal, at karakteren for den enkelte studerende afhænger af det generelle niveau på holdet.

»Det er ikke mit indtryk. Slet ikke med den nye skala, hvor målestokken er mere klart defineret. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det sker,« siger han.

Kigger man på retningslinjerne for brugen af 7-trinsskalaen ved Det Juridiske Fakultet, er det dog ikke forbudt at justere karaktererne efter det generelle niveau. Selv om karaktergivningen som udgangspunkt skal foregå efter den absolutte bedømmelse, kan der efterfølgende foretages en relativ karaktergivning.

»Men før den endelige karakter fastlægges, kan der skeles til den opnåede karakterfordeling, hvorefter den første foreløbige karaktergivning eventuelt justeres. Det er oftest ved skriftlige prøver med deltagelse af store populationer (primært de obligatoriske fag), at karaktergivningen foretages i disse to trin,« står der om karaktergivningen på fakultetets hjemmeside.

Fejlfrihed er en dyd i 7-trinsskalaen

Torben Sangild påpeger, at den nye karakterskala har ændret på, hvilke evner der påskønnes i bedømmelsen.

»I den nye skala er fejlfrihed en vigtig dyd. Det gamle 13-tal lagde i højere grad vægt på det exceptionelle og originale. Skal man se optimistisk på det, er den nye skala mere præcis. Det er helt bevidst for at få flere igennem, og ikke anspore folk til at bruge flere år på at få 13 i deres speciale. Til gengæld taber den nye skala i at kunne belønne de originale opgaver. Er der fejl i opgaven, skal man give 10, selv om man har lyst til at honorere originaliteten,« siger han.

Torben Sangild mener også, at den nye karakterskala har skabt en større spredning mellem karaktererne. Han savner indimellem 9-tallet.

»Der ligger alt for meget arbejde fra censors side i at bedømme den pågældende præstation til at kunne sige, at karakterer er tilfældige. Men nogle præstationer ligger på vippen, og så vil man diskutere, om det skal være 7 eller 10, fordi det i virkeligheden ligger et sted mellem de to ret forskellige tal. Opgaver vil mange gange være normalfordelt mellem 7 og 10, og så savner man indimellem et 9-tal,« siger Torben Sangild.

Chefer foretager en helhedsvurdering

Ifølge både professor Mads Bryde Andersen og studerende Petra Fokdal anses karakterer som afgørende, når jurister skal ud på arbejdsmarkedet.

Men i advokatfirmaet Advodan er personlighed vigtigere end karakterer, for karaktererne siger ikke det vigtigste, mener administrationschef Mette Bremelhøj.

»Karakterer er ikke retvisende, når det handler om, hvem der kan blive en god advokat. Det handler om personlighed og empati. Det afgørende for os er, om man kan sætte sig ind i andres situation. Det siger karakterer ikke noget om, nogle gange tværtimod. 12-talsstudenten kan have begravet sig i bøger hele sin studietid,« siger Mette Bremelhøj.

»Personligheden er altafgørende, når vi ansætter. Karakterer kan give et praj om, hvor hurtigt man indlærer nye ting, men for os handler det mest om interesse og personlighed,« forsætter hun.

HR-chef hos advokatfirmaet Kromann Reumert Birgitte Brix Bendtsen, lægger til gengæld vægt på karakterer i bedømmelsen af ansøgninger. Men hun mener heller ikke, at tallene kan stå alene.

»Det er vigtigt, at man prioriterer sine studier og sørger for at opnå gode resultater, men det kan ikke stå alene. Der er dog ikke noget direkte link mellem de højeste karakterer og potentialet til at blive den dygtigste erhvervsadvokat – der skal noget andet og mere til end det,« siger hun

Note: Advodan er Danmarks største advokatkæde med i alt 27 kontorer fordelt over hele landet, mens Kromann Reumert er Danmarks største advokatfirma med cirka 600 ansatte.

Rettelse: Vi skrev, at Mads Bryde Andersen har været professor på Jura i 35 år, men det rette antal er 25 år. Han har undervist på fakultetet i 35 år.

uni-avis@adm.ku.dk