Ny uddannelse går erhvervslivet i møde

En ny international kandidatuddannelse i Anvendt Kulturanalyse oprettes på Etnologi ved KU og Lunds Universitet. Tidligere forskningsassistent på Etnologi Morten Krogh Petersen har været med til at udvikle MACA-uddannelsen, og her fortæller han om hvad man kan bruge den til, og hvordan den bygger bro mellem universitetet og erhvervslivet

af Ann Steendahl Søndergaard

Hvad er MACA?

»MACA står for Master of Applied Cultural Analysis og er en ny kandidatuddannelse hvor man lærer at anvende kulturanalyse konkret på arbejdsmarkedet både i den private og i den offentlige sektor. Man lærer at operationalisere kulturanalyse ved at lave feltarbejde, organisere projekter, løse konkrete problemer i virksomheder og organisationer og formidle resultater videre. Man lærer fx at analysere forbrugeres adfærd og se på hvordan kultur og økonomi hænger sammen. Man lærer hvordan kulturanalyse kan bidrage til innovationsprocesser, hvad man gør når globaliseringsprocesser og lokal livsstil kommer på tværs af hinanden, og hvordan den kulturelle mangfoldighed udfordrer begreber som etnicitet, klasse, køn og alder.«

Hvorfor er der behov for MACA-uddannelsen?

»Da vi skulle lave uddannelsen havde vi tæt kontakt med arbejdsgivere som i fremtiden kan tænkes at gøre brug af MACA-kandidater, og de gav udtryk for at de har problemer som de ikke kan løse med deres nuværende medarbejdere og deres kompetencer. Det kan fx være i en HR-afdeling hvor en medarbejdertilfredshedsundersøgelse viser at det hele går strygende, mens alle i det daglige arbejde kan mærke at alt ikke kører optimalt. I kulturanalysen kigger man nærmere på det daglige arbejde og mere generelt menneskers hverdagsliv, og det kan være med til at løse op for den slags paradokser. MACA-kandidater skal kunne omsætte faglig viden om kultur og hverdagspraksisser til løsninger der kan anvendes på arbejdspladsen.

Hvad manglede du under din uddannelse siden du mener uddannelsen er vigtig?

»Under studierne og senere i jobsamtaler gik det op for mig at jeg ikke kendte erhvervslivet særlig godt. Jeg kendte ikke måden at tænke på, og der var ikke ret megen hjælp at hente på uddannelsen. Jeg syntes at der manglede en aktiv understøttelse af hvordan man overfører en faglig tilgang fra sit fag til hvad man oplever på arbejdsmarkedet. Det tror jeg MACA i høj grad kan. Konkret skal kandidaterne lære at kommunikere bedre med de potentielle virksomheder og organisationer som de kan få job i efter endt uddannelse, samtidig med at de skal bibeholde deres faglighed. Der skal ikke komme kandidater med slips og profitmaksimering som eneste mantra ud af denne uddannelse. Derfor er det vigtigt at der stadigvæk er en stærk forankring i det faglige. Det er i mødet mellem det kulturteoretiske og det erhvervsfaglige at der opstår noget spændende og for begge parter værdifuldt.«

Hvor forestiller du dig at MACA-kandidater vil blive ansat?

»Der er tre overordnede områder. For det første kan man arbejde med brugerdreven innovation som netop bygger på en ide om at nye løsninger skal finde anvendelse i hverdagslivet. Det andet hovedområde kunne være i HR-funktioner. Her kan MACA-kandidaten bidrage med detaljeret viden om hvordan arbejdslivet for forskellige medarbejdere konkret udfolder sig og opfattes. Det tredje område kan man kalde en slags rationaleudredning. I steder som NGO'er (non-governmental organizations), ministerier eller styrelser er der ofte mange forskellige rationaler på spil som på en eller anden måde skal bringes til at spille sammen. En kandidat fra MACA vil have et godt blik for hvordan det kan gøres. Man kan derfor forestille sig mange steder hvor kandidater fra MACA kan få job. Sundhedssektoren, turisme, marketing, arkitektur og byplanlægning og mediebranchen er nogle bud.«

• Send
• Del