Når karrieren ikke kan vente

Asger Aamund, erhvervsmand og polemiker, sidder rank og utålmodig, imens han ignorerer den uforskammet unge knøs med det blonde hår, der retter på hans skjortekrave. Vi befinder os i en tidligere fabriksbygning i Nørrebros gamle industrikvarter, hvor mediebureauet Signifly er i færd med optagelserne til en undervisningsvideo. Først skal Aamund lige shines up, og Kristian Selch Larsen nærmer sig igen – med et smil spillende i de blå øjne og en pudderdåse i hænderne. »Men du har jo en fin hud,« forsikrer han.

Med alt parat dropper Kristian rollen som charmerende friskfyr, hopper om bag kameraet og klapper hænderne sammen som signal til, at optagelserne kan begynde. Imens Aamund fortæller gymnasieelever om moderne ledelse, kan vi kigge nærmere på denne unge fyr, som artiklen skal handle om:

Kristian Selch Larsen er typen andre studerende elsker at hade, hvis de ikke selv har landet et fedt studiejob. Alt lige fra det professionelt udseende profilbillede til jobtitlen Projektleder og producer hos Signifly signalerer succes ud over rimelighedens grænser, og ansigtets porcelænshud afslører, at Kristian ikke har oplevet tilsvarende mange bitre vintre.

Skaffede sig egne erfaringer

Kristian vidste lige fra sin gymnasietid, at han ville arbejde i medieverdenen. Konfronteret med den første forhindring, at han ikke havde nogen erfaring, besluttede han at starte sit eget firma. Det blev til små filmproduktioner for mindre virksomheder og en reklamevideo for hans gymnasium. Den nødvendige faglige ekspertise samlede han op fra internettet og dyre lærestreger fra eksperimenter med kostbart kameragear.

Efter gymnasiet arbejdede Kristian på fuld tid i sit firma, og på det tidspunkt fik det lille digitale bureau Signifly øje på ham. Det er her, vi møder ham – endnu ikke påbegyndt sit studium på Film- og Medievidenskab, men allerede i besiddelse af et job med ansvar.

»Det er styrken ved at være i en lille virksomhed. Der er faste roller, men de er ikke mejslet i sten. Hvis der mangler en mand til en opgave springer man selv på. På den måde kan man udvikle sig på flere områder,« siger Kristian.

Han uddyber:

»Jeg skal til Svendborg med vores salgsansvarlige, fordi jeg så er ham, der kan byde ind med teorier om film. Han har evnen til at finde ud af folks behov, og jeg har evnen til at konvertere det til noget praktisk.«

Hvis der er kunder, må studiet aflyses

Asger Aamund er færdig, senere skal politikeren Mathias Tesfaye på. Kristian ser ud til at have travlt. Jeg spørger ham, hvordan han får tid til at passe sine studier.

»Det bliver noget med at bruge alle de pauser der er til at tjekke mobil og mails. Det bliver sikkert et makværk,« siger han.

»Det bliver også sjovt. Men det er klart, at når der er kunder som i dag, så kan jeg jo ikke aflyse, så er det studiet, der må aflyses.«

Kristian er stadig i godt humør, da produktionen lukker ned klokken lidt over seks. Vi finder en stribe aftensol og gør status – jeg spørger ham, hvad der har været dagens største udfordring.

»Den største udfordring er, at vi er et lille hold, så man skal bevæge sig rundt på alle områder: Du skal have forstand på lydteknik, hvordan du omgås folk og interviewer dem, og nogle gange er det svært at have fat i alle de tråde, og så kan der ske fejl.«

Kan du komme med et eksempel?

»Ja, i dag havde vi glemt at tænde en lampe under en af optagelserne. Vi frygtede, det ville have indvirkning på de efterfølgende interview, men vi fandt en løsning og justerede kun lyset på det ene interview, så fejlen ikke fik betydning for resten af optagelserne.«

»Vi er pissedygtige«

Signiflys kunder bliver overraskede, når de opdager, hvor unge Kristian og holdet er.

»Det var første gang jeg mødte kunden, og de var alle sammen vildt imponerede over vores alder og spurgte ind til vores erfaring – da måtte vi jo være ærlige at sige, at vi er pissedygtige – men selvlærte.«

Du siger, du har været på arbejde siden klokken otte. Hvordan kan du klare så meget arbejde?

»Jeg gik ned med stress for lidt over en måneds tid siden. Det var en lærestreg, for jeg havde selv planlagt det, men jeg havde givet mig selv næsten halvandet døgns arbejde på to dage. Det var min egen skyld, jeg planlagde det jo selv.«

Hvad gør, at det er dét værd?

»Når man begynder om morgenen er man rigtig frisk, vi skal ud og lave nogle fede optagelser, men når man er færdig efter en lang dag, og man skal slæbe alt udstyret op på tredje sal, er man rigtig træt. Men når man har slæbt udstyret tre etager op, og det er overstået, så er det fedt, for man glæder sig til at se det, man har produceret: det er dér, magien sker.«

Arbejde er en dyd

Kristian har ikke haft tid til at vente på, at eksamenspapirer gav ham bevis på egne evner. Det har han været bevidst om siden sin gymnasietid. Den hektiske arbejdsdag, der følger en strategi som Kristians, er langt fra det gamle ideal om den stilfærdige og fordybende studietid. Men har han mon alligevel fat i den lange ende?

»Jeg har haft to sabbatår, men jeg har da klaret det meget godt,« siger Kristian og kaster et blik rundt i filmsettets gård.

»Det kan være irriterende at høre på den sociale norm, ”husk nu dit studium”, hvorfor er det ikke lige så rigtigt at arbejde, som det er at studere?«

uni-avis@adm.ku.dk