Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Minister vil måske redde sprogfag - om et år

BESPARELSER - Udsigten til, at 13 specialiserede uddannelser må lukke på KU, skaber kritik af regeringens nedskæringspolitik over for videnssamfundet. Uddannelsesministeren svarer igen med løftet om en national sprogstrategi - men det tager et år, og KU vil vide, om der følger penge med.

Efter i en årrække at være blevet holdt i live med særlige puljer fra staten og universitetets fælleskasse, kan det være forbi for 13 små KU-uddannelser. De får ikke lov at optage studerende i år og dermed heller ingen taxameterindtægter eller noget fremtidigt studiemiljø.

Meddelelsen fra Humaniora-dekan på KU Ulf Hedetoft er, at der ikke længere er råd til studenteroptag på de små sprog- og kulturuddannelser. Fakultetets økonomi er i forvejen presset, og i efteråret fik de ansatte besked om, at der ikke længere var tilladelse til at arrangere konferencer, købe bøger eller it-udstyr m.v., med mindre dekanen havde godkendt det.

»Fag som fx Balkanstudier, studier i Sydøstasien eller Indien er alle eksempler på områder, hvor Danmark har vigtige interesser og relationer. Men med Folketingets besparelser er der desværre ikke længere penge til at holde liv i små uddannelser. Grønthøsterbesparelser på otte procent, dimensioneringens effekter på optaget og beskæringen af forskningsreserven betyder, at det bliver helt uholdbart at udbyde mange små uddannelser,« siger Ulf Hedetoft ifølge nyheder.ku.dk.

Regeringen tilbyder hjælp i form af strategiplan

Ulf Hedetoft appellerer samtidig til Folketinget om at ændre kurs og »komme med en strategi for, hvordan man sikrer, at vi i Danmark fortsat har mulighed for at udbyde en bred vifte af sprog på universiteterne.« Dekanen påpeger, at Danmark eksporterer for otte milliarder kroner årligt til Tyrkiet, men at uddannelsen i tyrkisk (som står til at lukke ned) er underfinansieret. KU vil få cirka 415.000 til at undervise de studerende i 2018, mens udgiften vil være cirka 760.000.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen har reageret på den truende lukning af små fag ved at love en national sprogstrategi.

»Vi skal ikke bare se på udbuddet af sprogfagene, og hvad der bliver efterspurgt af aftagerne. Det er også vigtigt med den udenrigspolitiske dimension. At vi har ekspertisen inden for forskellige kulturer og sprog, så vi har eksperter at konsultere, hvis Danmark skal det ene eller det andet på den internationale scene,« siger Esben Lunde Larsen til Berlingske.

Ifølge avisen vil arbejdet med at lægge strategien vare et år.

DI til KU: op med humøret

Vicedirektør for kommunikation på KU Jasper Steen Winkel tweetede kort før midnat tirsdag en vis skepsis fra universitetets side over ministerens løfte om en ny national sprogstrategi: »#lundelarsen sætter turbo på en #sprogstrategi for at holde liv i #småfag, men taler ikke ét ord om penge #uddpol«

Mens underdirektør i DI Charlotte Rønhof udtrykker optimisme – »Op med humøret: Det er da præcist, hvad vi har ønsket – En National sprogstrategi,« tweeter hun retur.

Måske ingen studerende, kun arktisforskere

Selv om småfagene i sagens natur ikke uddanner mange, er de et følsomt emne for en del.

I Politiken har kulturredaktør Rune Lykkeberg kaldt det en katastrofe, hvis KU mister uddannelsen i klassisk græsk.

Også den truende lukning af uddannelsen i eskimologi bliver debatteret heftigt, fordi viden om arktiske forhold er politisk og økonomisk relevant i en tid, hvor både små og store stater kæmper om kontrol over naturressourcer og områder i Danmarks traditionelle baghave mod nord.

I Information har sekretariatsleder i Arctic Business Network (et netværk af 80 virksomheder og organisationer, der opererer i Arktis) Ellen Arnskjold kaldt lukningen af studenteroptaget for ‘et uheldigt signal’.

»Vores virksomheder har i høj grad behov for forskning og uddannelse om Arktis, derfor er det beklageligt og begrædeligt, at KU lukker for optaget,« siger hun til Information.

Også i regeringen er der lydhørhed over for problemet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at uddannelsesminister Esben Lunde Larsen er klar til at holde liv i et arktisk uddannelsesmiljø. Over for Berlingske anerkender han, at viden om arktisk sprog og kultur er vigtig, men at Danmark skal overveje, »om vi skal have en særlig uddannelse for det, eller om vi bare skal bevare det forskningsmæssige miljø omkring faget, som vi så kan trække på som vidensressource.«

chz@adm.ku.dk

Seneste