Militærmanden der blev filosofisk iværksætter

02/12-10 kl. 08:30 Uddannelse
Filosofisk iværksætter Billede: Lars Juul Hauschildt KONSENSUS – Chris har fået sit private og professionelle liv til at smelte i sit firma, som tilbyder workshops i Mindfulness – en teknik, der både rummer hans uddannelse i filosofi og interessen for yoga.

IVÆRKSÆTTERI - Han har været i fremmedlegionen i Frankrig og udsendt for FN i Kroatien. Han har løbet 560 kilometer i Alaskas ekstreme kulde og 330 kilometer i Saharas glødende sand. Men det er som studerende på Københavns Universitet, han har fundet sin niche.

af Kristina Helena Kristensen

»Det var en interesse for bevidsthedsteori, som fik mig til at søge ind på filosofistudiet. Interessen opstod, fordi jeg oplevede noget, jeg ikke kunne forklare.«

Sådan beskriver filosofistuderende Chris Norre Bundgaard det, der blev startskuddet til, at han i dag har sin egen virksomhed, er i gang med et forskningsprojekt i en større dansk virksomhed og har fået en specialeplads hos Nordea.

Orkanens øje

Chris har en fortid i ekstremsport. Han har deltaget i op til 1200 kilometer lange løb i ekstreme terræner som Sahara Ørkenen og Alaska.

Pludselig begynder han at få nogle uforklarlige oplevelser under løbene.

»Oplevelserne kan nok bedst beskrives som at stå midt i orkanens øje. I midten er der fuldstændig ro, selvom orkanen er i fuld bevægelse,« fortæller Chris.

Især én oplevelse står klart i hans hukommelse:

»Det er til løbet ’Alaska Extreme’, hvor jeg skal løbe 560 kilometer ind over en bjergkæde. Det er permanent 45 graders frost, og jeg trækker en ti kilo tung kælk efter mig med min bagage. Da jeg har løbet i otte døgn begynder min krop at svigte, imens jeg er på vej op ad en bjergside. Jeg fortsætter alligevel op ad bjerget, til jeg når toppen. På vej ned sker det uforklarlige. Selvom min krop ikke kan mere, bjergsiden er stejl og min balanceevne er dårlig, løber jeg ned ad bjergsiden. Jeg løber hurtigere og hurtigere, imens jeg griner og græder på samme tid. Og skriger.«

»Det er essensen af lykke. Der er ingen begrænsninger, ikke en eneste tanke om konsekvens. Da jeg kommer til Danmark igen, er det med den oplevelse indeni.«

Svaret lå i filosofien

Chris tror ikke, at oplevelsen udelukkende kan forklares med ’Runners high’– når overdreven motion, giver følelsen af at være høj.

»Jeg låner en masse bøger for at finde en forklaring på fænomenet, især af filosoffer som Kierkegaard, Sartre og Husserl,« fortæller han.

Det får vakt interessen for bevidsthedsfilosofi. En interesse, der får Chris til, sammen med sin gravide kæreste, at rykke rødderne op af den nordjyske muld og flytte fra Aalborg til København, for at begynde på filosofistudiet.

Den virkelige verden

Chris er oprindeligt uddannet oversergent, men stopper i militæret i 2002. Siden begynder han på Idræt, men dropper ud igen. Selvom han er 32 år og ikke ved, hvad han vil bruge uddannelsen i filosofi til, starter han uden betænkeligheder ude på KUA.

»Jeg tror, det er vigtig at vælge med hjertet,« siger Chris og fortsætter:

»Men på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at løsrive sig fra bøgerne og kigge ud i verden. Der skal også smør på brødet, jeg har to børn, som skal have tøj på kroppen, og en husleje, der skal betales.«

Derfor begynder Chris at stille sig selv spørgsmålet; ’Hvad kan jeg bruge filosofien til ude i den virkelige verden?’

Yoga og hjerneforskning

Da Chris først flytter til København, åbner der sig en ny verden for ham. Han møder folk, som mediterer, går i anderledes tøj og er vegetarer. Han begynder selv at dyrke yoga og senere at uddanne sig til yogalærer.

I sin søgen efter et anker ude i virkeligheden støder Chris på en teknik, som er en blanding af filosofi, interessen for yoga og så hjerneforskning.

»Jeg fandt måske min niche ved et lykketræf. Men også ved bevidst at stille mig selv spørgsmålet: hvilke store elementer har jeg i mit liv, og hvordan knytter jeg dem sammen?«

Mindfulness i USA

Teknikken hedder Mindfulness og handler om at give slip på sine tanker og følelser og være opmærksom i nu’et.

Mindfulness er en over tusind år gammel østlig meditationstradition, som for 30 år siden blev systematiseret i vesten i stressprogrammet Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR).

Chris sparer sammen til en flybillet og tager til USA, hvor han tager et kursus i en udgave af MBSR, som er skræddersyet til erhvervslivet.

»Pludselig er det ikke længere lilla tøj og lotusstilling. Nu kan jeg gå ud til erhvervsfolk og sige: ’Når folk bliver syge af stress, så giver I dem piller og langtidsorlov. Men jeg har et alternativ: ’Sæt dem til at meditere’,« siger han.

Iværksættersemester

Chris starter sit eget firma, der tilbyder workshops i Mindfulness til virksomheder og private, selvom han stadig er under uddannelse.

Men han ved ikke meget om at drive et firma og tager derfor et iværksættersemester på KU, som Katalyst udbyder.

Her lærer han en masse om netværk, markedsføring, personlig fremtræden og forretningsplaner. Og får opbygget et netværk i erhvervslivet.

»Jeg finder ud af, at erhvervslivet er noget helt andet end studielivet. Man skal pludselig ud og sælge sig selv,« siger han.

Praktisk erfaring frem for høje karakterer

I dag har Chris fået en specialeplads hos Nordea, han er i gang med et forskningsprojekt i Mindfulness i en større dansk virksomhed og driver sin egen virksomhed.

»Hvis jeg havde ventet med at gøre alt dette, til jeg var færdig med min uddannelse, ville jeg komme ud i erhvervslivet med en kandidatuddannelse og et tomt CV,« siger Chris og fortsætter:

»Jeg får ikke høje karakterer, men til gengæld får jeg masser af praktisk erfaring.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

Katalyst

Katalyst er et initiativ på Det Humanistiske Fakultet, der udvikler og udfører innovative projekter og sammen med studerende og forskere på fakultetet skaber kreative løsninger på samfundsrelevante problemstillinger.

Læs mere på http://katalyst.hum.ku.dk

Workshop

Du kan opleve Chris Norres afholde en workshop i Mindfulness den 13 . december klokken 18-21 på Gentofte hovedbibliotek.

Læs mere på www.mindbusiness.dk


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk