Mikrobiologi går solo

02/11-09 kl. 11:04 Uddannelse / Farma / Life / Nat
Søren Sørensen, Mikrobiologi Billede: Lars Juul Hauschildt Det koster 50.000 kroner hver gang Søren Sørensen sætter laboranten til at sekventere en dna-prøve.

Professor på Biologisk Institut har på egen hånd lavet ny hjemmeside, hvor de studerende let kan danne sig et overblik over hvilke fag inden for mikrobiologien, de kan følge på de andre fakulteter

af Claus Baggersgaard

Professor Søren Sørensen er en handlingens mand. Han har netop søsat hjemmesiden www.microbiology.dk.

Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at Københavns Universitet (KU) mangler i hjemmesideadressen, men det er der en god grund til.

Søren Sørensen har nemlig fået oprettet siden uden at involvere sit institut eller fakultet.

»Der går let bureaukrati og snak i den slags it-projekter, så jeg sagde: Nu laver vi det selv,« siger Søren Sørensen.

Han understreger, at det ikke skal opfattes som en provokation, at mikrobiologi er gået solo. Man stod bare med et praktisk problem, der skulle løses her og nu.

Han var nemlig godt træt af, at det er komplet umuligt at få et samlet overblik over hvilke kurser, der udbydes inden for mikrobiologi på KU, hvad enten undervisningen foregår på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science), Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) eller Det Farmaceutiske Fakultet (Farma).

»Jeg kunne ikke engang finde ud af, hvad jeg selv skulle undervise i to blokke frem, så hvordan i alverden skulle vores egne studerende så kunne finde ud af det, og hvad gør unge fra andre lande, der har lyst til at læse mikrobiologi på KU?« spørger han.

Stort arbejde

På den nye hjemmeside er der en komplet liste med kurser på de tre fakulteter. Det er muligt at søge ud fra om kurset udbydes på bachelor-, kandidat- eller ph.d.-niveau, hvor mange ECTS-point kurset giver, og i hvilken af årets fire undervisningsblokke det er placeret.

Søren Sørensen har udfærdiget listen ved hjælp af sit netværk af andre forskere på KU, som han blandt andet har opbygget via den temapakke, han kom med i efter fusionen. De har hver især forhørt sig om, hvem der underviser i et fag inden for mikrobiologi. Der er altså ingen garanti for, at listen er komplet, men underviserne kan løbende selv tilføje nye kurser, som dog lige skal godkendes, inden de bliver lagt på.

Mangler redskaber

Søren Sørensen mener, at man har ladt de studerende i stikken alt for længe.

»Vi kræver, at de studerende bliver hurtigt færdige med deres studier, men vi giver dem ikke redskaberne til at opføre sig rationelt. En fornuftig studerende planlægger sin uddannelse et år ud i fremtiden, så det burde være en selvfølge, at man hurtigt, let og overskueligt kan se, hvilke kurser det er muligt at tage,« siger han.

Søren Sørensen mener, at bedre muligheder for selv at skræddersy sit eget studium på tværs af de tre fakulteter passer til nutidens studerende, kravene arbejdsgiverne stiller i dag og hele tanken med fusionen.

»De studerende ønsker at læse et sted, hvor de kan plukke de fag de vil og sammensætte deres egen buket, og erhvervslivet vil også have kandidater, der lærer at tage ansvar,« siger han.

Fælles grunddel

Søren Sørensen er bevidst om, at nogen kan opfatte det som en trussel mod systemet, hvis ideen om at gøre det tydeligt, hvilke andre kurser inden for et fagområde, man kan læse på de andre fakulteter, spreder sig.

Et institut mister nemlig indtægter i form af STÅ-tilskud, hvis en studerende beslutter at tage fag på et andet institut eller fakultet. Når informationerne om hvilke kurser, der udbydes andre steder, bliver mere tilgængelige, vil flere studerende givetvis skifte.

»Næste skridt er at spørge os selv, om vi udbyder det samme kursus på de tre fakulteter, og om det nu også er en god idé. Måske er det bedre at lave et kursus for 30 studerende i stedet for tre for ti,« siger Søren Sørensen.

Han tilføjer, at målsætningen inden for mikrobiologi er at lave et fælles grundkursus for de studerende på de tre fakulteter.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Samarbejde om forskningsudstyr

50.000 kroner til kemikalier koster det hver gang laboranten trykker på knappen og starter maskinen til sekventering af dna-prøver.

Apparatet koster fire millioner kroner alene i anskaffelse. Pengene til indkøb af udstyret er skaffet fra
Videnskabsministeriet i samarbejde med en række forskere fra KU.

Professor Søren Sørensen mener, at man kunne udnytte kostbart videnskabeligt forskningsudstyr langt bedre, hvis man i højere grad kunne få støtte til driften af sådanne apparaturcentre fra KU.

»Hvorfor skal jeg sætte min laborant til at sekventere prøver for andre forskere, når min sektion skal betale hendes løn og for driften at udstyret? Vi har ledig kapacitet, men ikke resurser til at sekventere prøver for andre. Vi kunne give forskerne på KU nem og billig adgang, hvis vi laver fælles apparaturcentre, hvor vi deles om udgifterne,« siger han.

Fakta om Sørens Sørensens forskning

Søren Sørensen er professor ved Biologisk Institut og leder af en forskningsgruppe bestående af ti specialestuderende, ti ph.d.er og fire postdocs.

Søren Sørensen forsker i bakterier med fokus på deres evolution.

Kendetegnende ved bakterier er, at de tilpasser sig meget hurtigt og kan leve i meget forskellige miljøer, og hvor
levende organismer ikke normalt trives. Søren Sørensen har påvist, at bakterier ikke behøver have mere til fælles end et menneske og et bøgetræ for at kunne udveksle deres resistens, og at det sker i meget større omfang, end man tidligere har troet.

Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Applied and Environ-mental Microbiology har publiceret forskningsresultaterne, som vil få stor betydning for forståelsen af, hvordan bakterier udvikler nye egenskaber og vil være et vigtigt fundament til at ruste os mod fremtidige problemer med nye multiresistente sygdomsfremkaldende bakterier.

Antibiotika-resistens har igennem en årrække været et stort problem på landets hospitaler, ikke mindst i forbindelse med følgesygdomme hos aids-patienter og ved salmonellaforgiftninger.

Søren Sørensen har udviklet en ny metode, hvor bakterierne er blevet undersøgt i deres naturlige levesteder.

Hidtil har forskernes viden om omfanget af overførsel af egenskaber mellem bakterier, bygget på forsøg med dyrkede bakteriekulturer i laboratorierne.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk