Professor Søren Sørensen er en handlingens mand. Han har netop søsat hjemmesiden www.microbiology.dk.
Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at Københavns Universitet (KU) mangler i hjemmesideadressen, men det er der en god grund til.
Søren Sørensen har nemlig fået oprettet siden uden at involvere sit institut eller fakultet.
»Der går let bureaukrati og snak i den slags it-projekter, så jeg sagde: Nu laver vi det selv,« siger Søren Sørensen.
Han understreger, at det ikke skal opfattes som en provokation, at mikrobiologi er gået solo. Man stod bare med et praktisk problem, der skulle løses her og nu.
Han var nemlig godt træt af, at det er komplet umuligt at få et samlet overblik over hvilke kurser, der udbydes inden for mikrobiologi på KU, hvad enten undervisningen foregår på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science), Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) eller Det Farmaceutiske Fakultet (Farma).
»Jeg kunne ikke engang finde ud af, hvad jeg selv skulle undervise i to blokke frem, så hvordan i alverden skulle vores egne studerende så kunne finde ud af det, og hvad gør unge fra andre lande, der har lyst til at læse mikrobiologi på KU?« spørger han.
På den nye hjemmeside er der en komplet liste med kurser på de tre fakulteter. Det er muligt at søge ud fra om kurset udbydes på bachelor-, kandidat- eller ph.d.-niveau, hvor mange ECTS-point kurset giver, og i hvilken af årets fire undervisningsblokke det er placeret.
Søren Sørensen har udfærdiget listen ved hjælp af sit netværk af andre forskere på KU, som han blandt andet har opbygget via den temapakke, han kom med i efter fusionen. De har hver især forhørt sig om, hvem der underviser i et fag inden for mikrobiologi. Der er altså ingen garanti for, at listen er komplet, men underviserne kan løbende selv tilføje nye kurser, som dog lige skal godkendes, inden de bliver lagt på.
Søren Sørensen mener, at man har ladt de studerende i stikken alt for længe.
»Vi kræver, at de studerende bliver hurtigt færdige med deres studier, men vi giver dem ikke redskaberne til at opføre sig rationelt. En fornuftig studerende planlægger sin uddannelse et år ud i fremtiden, så det burde være en selvfølge, at man hurtigt, let og overskueligt kan se, hvilke kurser det er muligt at tage,« siger han.
Søren Sørensen mener, at bedre muligheder for selv at skræddersy sit eget studium på tværs af de tre fakulteter passer til nutidens studerende, kravene arbejdsgiverne stiller i dag og hele tanken med fusionen.
»De studerende ønsker at læse et sted, hvor de kan plukke de fag de vil og sammensætte deres egen buket, og erhvervslivet vil også have kandidater, der lærer at tage ansvar,« siger han.
Søren Sørensen er bevidst om, at nogen kan opfatte det som en trussel mod systemet, hvis ideen om at gøre det tydeligt, hvilke andre kurser inden for et fagområde, man kan læse på de andre fakulteter, spreder sig.
Et institut mister nemlig indtægter i form af STÅ-tilskud, hvis en studerende beslutter at tage fag på et andet institut eller fakultet. Når informationerne om hvilke kurser, der udbydes andre steder, bliver mere tilgængelige, vil flere studerende givetvis skifte.
»Næste skridt er at spørge os selv, om vi udbyder det samme kursus på de tre fakulteter, og om det nu også er en god idé. Måske er det bedre at lave et kursus for 30 studerende i stedet for tre for ti,« siger Søren Sørensen.
Han tilføjer, at målsætningen inden for mikrobiologi er at lave et fælles grundkursus for de studerende på de tre fakulteter.
Samarbejde om forskningsudstyr
50.000 kroner til kemikalier koster det hver gang laboranten trykker på knappen og starter maskinen til sekventering af dna-prøver.
Apparatet koster fire millioner kroner alene i anskaffelse. Pengene til indkøb af udstyret er skaffet fra
Videnskabsministeriet i samarbejde med en række forskere fra KU.
Professor Søren Sørensen mener, at man kunne udnytte kostbart videnskabeligt forskningsudstyr langt bedre, hvis man i højere grad kunne få støtte til driften af sådanne apparaturcentre fra KU.
»Hvorfor skal jeg sætte min laborant til at sekventere prøver for andre forskere, når min sektion skal betale hendes løn og for driften at udstyret? Vi har ledig kapacitet, men ikke resurser til at sekventere prøver for andre. Vi kunne give forskerne på KU nem og billig adgang, hvis vi laver fælles apparaturcentre, hvor vi deles om udgifterne,« siger han.
Fakta om Sørens Sørensens forskning
Søren Sørensen er professor ved Biologisk Institut og leder af en forskningsgruppe bestående af ti specialestuderende, ti ph.d.er og fire postdocs.
Søren Sørensen forsker i bakterier med fokus på deres evolution.
Kendetegnende ved bakterier er, at de tilpasser sig meget hurtigt og kan leve i meget forskellige miljøer, og hvor
levende organismer ikke normalt trives. Søren Sørensen har påvist, at bakterier ikke behøver have mere til fælles end et menneske og et bøgetræ for at kunne udveksle deres resistens, og at det sker i meget større omfang, end man tidligere har troet.
Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Applied and Environ-mental Microbiology har publiceret forskningsresultaterne, som vil få stor betydning for forståelsen af, hvordan bakterier udvikler nye egenskaber og vil være et vigtigt fundament til at ruste os mod fremtidige problemer med nye multiresistente sygdomsfremkaldende bakterier.
Antibiotika-resistens har igennem en årrække været et stort problem på landets hospitaler, ikke mindst i forbindelse med følgesygdomme hos aids-patienter og ved salmonellaforgiftninger.
Søren Sørensen har udviklet en ny metode, hvor bakterierne er blevet undersøgt i deres naturlige levesteder.
Hidtil har forskernes viden om omfanget af overførsel af egenskaber mellem bakterier, bygget på forsøg med dyrkede bakteriekulturer i laboratorierne.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk