Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Medicinere fik også gamle eksamensopgaver

Det er ikke kun på Farma, at de studerende oplever genbrug af eksamensopgaver. Inden for et halvt år var studerende på Medicin udsat for lignende eksamenssjusk to gange. De studerende føler sig dårligt behandlet, men måske er sjuskeriet blot et symptom på utilstrækkelig finansiering og pressede arbejdsvilkår

Som man for nylig kunne læse i Universitetsavisen, oplevede studerende på Farma to gange i sommer at blive eksamineret i opgaver, de enten havde gennemgået i undervisning i løbet af året, eller som lå frit tilgængeligt på nettet.

Historien har skabte debat blandt studerende og ansatte, ikke mindst her på uniavisen.dk, men nu viser det sig, at Farma ikke er alene.

På Medicin har der inden for et halvt år været mindst to eksempler på, at gamle opgaveformuleringer, som har været tilgængelige for de studerende, er blevet genbrugt ved eksamen. Først ved 9. semester-eksamen i februar, og senest ved 2. semester-eksamen i juni.

Ikke engang stavefejl var rettet

I februar var medicinstuderende på 9. semester til eksamen i faget ’Intern medicin, kirurgi, klinisk farmakologi og patologi’, hvor tre ud af fire spørgsmål var direkte kopier af gamle eksamensopgaver.

Eksamenen afvikles uden hjælpemidler, men de gamle opgaver ligger frit tilgængelige på internettet og bliver brugt af de fleste studerende som eksamensforberedelse. Man havde ikke engang besværet sig med at rette en stavefejl i den første opgave, som de studerende allerede havde moret sig over, da de løste opgaven første gang.

Således kunne de studerende læse, at patienten i den pågældende opgavecase ikke havde nogen ’tarmjyde ved auskultation’. Hvis de studerende ikke i første omgang kunne huske opgaven, kunne de i hvert fald genkende den, da de så stavefejlen.

Uretfærdigt over for de studerende

»Man føler sig snydt som studerende,« siger Jannie Pedersen, som var til den omtalte eksamen i februar.

»Fordi de eksamensansvarlige ikke gider lave en ordentlig eksamen, får man ikke lov at vise, hvad man har lært. Man viser bare, at man har læst op på gamle eksamensopgaver. Groft sagt kan man gå igennem eksamen uden at vise, om man har styr på sin medicin og sin kirurgi.«

Eksamenen var uden hjælpemidler, men mange studerende havde alligevel lettere ved at løse opgaverne, fortæller Jannie Pedersen.

»Eksamenen tager normalt seks timer, men mange gik halvanden eller to timer før.«

Studieleder: Begrænset genbrug er i orden

Jørgen Olsen, studieleder på Medicin, forklarer, at genbruget af opgaver ved 9. semester-eksamenen i februar skyldtes, at der lige var startet en ny eksamensformand.

»Jeg tror, at han havde på fornemmelsen, at det var i orden at bruge de opgaver,« siger Jørgen Olsen.

Så han gjorde det bevidst?

»Ja, det vil jeg tro. Men der er i princippet heller ikke noget forkert i at nogle spørgsmål går igen.«

Hvorfor er der ikke noget forkert i det?

»Det er ikke usædvanligt, at spørgsmål går igen. Det kan hjælpe til at vurdere, hvordan niveauet for nye studerende ligger i forhold til tidligere årgange. Men tre fjerdedele af en opgave er klart en fejl.«

Jørgen Olsen påpeger, at eksamensformænd på 9. semester både varetager et job som læge og et job som underviser, og derfor kan blive presset, og at det måske er grunden til fejlen.

»Samtidig havde der været udskiftninger i lærerstaben, så han havde ikke haft så mange til at hjælpe sig. Men institutlederen fra det pågældende institut har sørget for, at han får den fornødne hjælp næste gang.«

Afskrivning til 12

Medicinstuderende på 2. semester oplevede en lignende situation, da de i juni i år var til eksamen i ’Medicinsk psykologi og sundhedspsykologi’. Her var opgavecasen og samtlige tilhørende spørgsmål identiske med fagets eksamen fra 2008.

I dette fag ligger gamle eksamensopgaver ikke til rådighed for de studerende på internettet, men ifølge kilder på studiet er opgaverne i vid cirkulation mellem de forskellige årgange.

Ved eksamen må de studerende have alle hjælpemidler med i lokalet, og ifølge en studerende, der har henvendt sig til Universitetsavisen, og som var til den pågældende eksamen, havde flere studerende gamle opgavebesvarelser, der året forinden var blevet bedømt med karakteren 12, med i eksamenslokalet. Opgaverne kunne de studerende omformulere efter forgodtbefindende og efterfølgende selv få 12.

»Det er uprofessionelt, og når det sker to semestre i træk, er der ikke længere tale om en enkelt smutter,« siger den studerende, som vi har talt med.

Computere komplicerer

Studieleder Jørgen Olsen var i forvejen orienteret om februareksamenen, men hændelsen i juni ved eksamenen i ’Sundhedspsykologi’ i juni hørte han først om, da Universitetsavisen kontaktede ham. Men kursuslederen havde været opmærksom på problemet, siger han, efter at have forhørt sig på fakultetet.

Jørgen Olsen forklarer, at spørgsmålene i det fag ikke handler om paratviden, og at man kan besvare en given case på mange forskellige måder.

»Normalt genbruger man cases med års mellemrum, men denne gang er der så sket det, at man har genbrugt en case allerede året efter.«

»Besvarelserne lægges ikke frit tilgængeligt for de studerende, men i og med at vi er gået over til pc-eksamen, og de studerende får tilsendt deres egen besvarelse efter eksamen, så er det blevet nemmere at cirkulere besvarelserne blandt de studerende,« siger Jørgen Olsen.

»I princippet kan man have en stak tidligere opgavebesvarelser med til eksamen, og det er et hul, vi skal have gjort noget ved. Enten kan man ændre hjælpemidlerne, så man ikke må have noter med, eller også kan man ændre i formen, så vi laver flere spørgsmål til en case, så der går længere tid, inden de samme spørgsmål dukker op.«

Kan man ikke bare lave nye spørgsmål hvert år i stedet?

»Jo, i princippet, men det er ikke casen og spørgsmålene, der betyder så meget. Til eksamen gælder det om at bruge bestemte teorier til forskellige cases. Problemet er, at de studerende også kan tage svarene med til eksamen.«

Ingen spekulationer om snyd

Ligesom de fleste andre uddannelser på Københavns Universitet er både Medicin og Farma underfinansierede. Både studerende og ansatte klager over manglende midler, og måske er disse tilfælde af eksamenssjusk symptomer på utilstrækkelig finansiering eller pressede arbejdsvilkår for de eksamensansvarlige.

Den studerende fra Farma, som henvendte sig med eksamenssagen til Universitetsavisen, lagde op til, at de eksamensansvarlige måske forsøgte at få de studerende lettere igennem eksamen for at indkassere taxameterpenge til studiet.

Men det har ikke noget på sig i disse tilfælde, hvis man spørger Jens Helby, som er formand for studenterorganisationen Demokratiske Medicinere,

»Spekulationerne fra Farma om, hvorvidt man forsøger at få de studerende lettere igennem eksamen, giver ingen mening her på Medicin. De her eksaminer er ikke svære at bestå, og på 9. semester bliver man endda kun testet i noget, man er blevet testet i før. Men derfor er det selvfølgelig alligevel oplagt urimeligt, at de studerende kommer lettere igennem,« siger Jens Helby.

Han er enig med Jannie Pedersen i, at de studerende kan føle sig stødt på deres retfærdighedssans.

»Folk kan føle sig virkelig dårligt behandlet, når de ser, at de, der klarer sig godt, er dem, der bare har sat sig godt ind i de gamle eksamensopgaver.«

ser@adm.ku.dk

Seneste