Billede: Lars Juul Hauschildt
I 2008 og 2009 underviste de fastansatte VIP'er på Saxo-Instituttet tilsammen 20.905 timer mere, end der var afsat ressourcer til. Det vil sige, at hver underviser i gennemsnit underviste 25 procent 'for meget' per semester.
Derfor mener tillidsmanden for underviserne på Saxo-Instituttet, Christian Troelsgaard, at institutledelsen har valgt at skære i semesterlængden på instituttet for at stoppe overforbruget af timer.
LÆS: De værste, letteste og kedeligste år i dit liv
Det kan ikke præcis vurderes, om underviserne primært har arbejdet helt gratis, eller om noget af tiden er gået fra deres forskning, fortæller Christian Troelsgaard.
»For mit eget vedkommende har det betydet, at jeg har følt mig noget presset ved at undervise fuldt og samtidig passe forskningen. Mit bud er, at det er gået lidt ud over både forskning og fritid,« siger han.
Professorer, lektorer og adjunkter skal bruge 50 procent af tiden på deres egen forskning og 50 procent af tiden på at undervise. Ansvaret for at opretholde den fordeling og undgå overarbejde påhviler den enkelte ansatte.
»Derfor kan universitetet formode, at det blot er gået ud over din forskning,« siger Christian Troelsgaard og fortæller videre, at VIP'ernes forskning har lidt skade, men ikke nær så meget som den burde. »Og så er det man bliver stresset.«
Ifølge Christian Troelsgaard bunder den store akkumulation af timer i, at lærerkapaciteten de seneste år er blevet beskåret. Når en underviser fratræder, bliver stillingen nemlig ikke genbesat. Samtidig er en del af forklaringen dog også, at der har været ubesatte stillinger på Etnologi.
Undervisernes reaktion på de nylige nedskæringer i timeantallet var instinktivt, at det er en forringelse, fortæller Christian Troelsgaard.
LÆS: Turboundervisning stresser studerende
»Vi har jo kontakten med de studerende og bryder os ikke om, at vilkårene for dem bliver dårligere. Men på den anden side kan vi heller ikke blive ved med at være en buffer for nedskæringer,« siger han og tilføjer, at underviserne heller ikke er glade for, at det kommer til at gå ud over deltidslærerne, der bliver lønnet time for time.
Men hvis de faste VIP'er skulle afspadsere alle timerne, skulle undervisningen på Saxo-Instituttet lukkes ned i to semestre, og de kan heller ikke få overarbejdet udbetalt, for det er økonomien ikke til, ifølge Christian Troelsgaard.
Derfor anerkender underviserne på Saxo-Instituttet, at ledelsen prøver at begrænse deres ’merundervisning’ ved at skære i semesterlængden. Selv om de selvfølgelig ville foretrække, at der blev ansat flere til at varetage den forskningsbaserede undervisning.
Studieleder på Saxo-Instituttet, Anders Holm Rasmussen, medgiver, at det er en sidegevinst, at de faste lærere får mulighed for at nedbringe timeantallet, men han holder fast i, at hovedanledningen til at afkorte semesterlængden var budgetnedskæringer.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.
Saxo-Instituttet huser fagene Europæisk Etnologi, Forhistorisk og Klassisk Arkæologi, Græsk og Latin, og Historie. Det hører under Det Humanistiske Fakultet.
Instituttet har netop beskåret undervisningen med 15 procent, ved at forkorte semestret fra 14 til 12 uger.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk