Må de troende komme ind på Teologi?

I et indlæg i Universitetsavisen 14/2009 manede to teologistuderende et billede frem, som er rædselsvækkende for mange universitetsteologer: At studerende med diplomer fra private uddannelser med en erklæret religiøs linje i både undervisning og grundlag kan få adgang til overbygningen på universitetet og dermed søge præsteembeder i den danske folkekirke.

Årsagen til balladen er, at den private uddannelsesinstitution, Menighedsfakultetet i Århus, har opnået akkreditering ved University of Wales i Storbritannien. Menighedsfakultetet bekender sig åbenlyst til en kristen tro, og uddanner teologer ud fra den opfattelse, at det, der står i bibelen, er sandt.

12 bibeltro i Århus

Med et eksamensbevis fra denne uddannelse er det i princippet muligt at søge ind på den teologiske kandidatuddannelse i København. I Århus har man allerede slået portene op og i år optaget 12 studerende med en fireårig bacheloruddannelse akkrediteret fra University of Wales i teologi.

»Det er vores vurdering, at Bologna-processen og den generelle strømning i retning af anerkendelse af udenlandske eksamener taler for at gøre dette,« siger dekan ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet Carsten Riis til Universitetsavisen.

»Men hvis for eksempel Videnskabsministeriet skulle have en anden opfattelse, vil vi naturligvis følge den. De nye studerende skal klare samme krav som studerende, der har taget en bacheloruddannelse hos os selv, i København eller i et tredje land, der lever op til optagelseskravene til kandidatuddannelsen i teologi,« siger Carsten Riis.

Dekan Carsten Riis oplyser, at optagelsen af de 12 studerende med papirer fra Wales ikke har givet anledning til faglige bryderier på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet.

Ikke et smuthul

På Menighedsfakultetet afviser fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen, at hans institution skulle have fundet et smuthul til sine bachelorer.

»Eftersom Danmark har tiltrådt Bologna-processen, som netop åbner for en internationalisering inden for EU af højere uddannelse, kan vi ikke forstå, at vi skulle have omgået danske regler på området. Der fandtes ikke noget dansk akkrediteringsorgan, vi kunne henvende os til, da vi startede vores bacheloruddannelse i teologi i 2005.«

Ingolf Henoch Pedersen er stolt af, at Menighedsfakultetet har tilpasset sig den internationale virkelighed ved at opnå akkreditering fra et anerkendt internationalt universitet.

»Hvorfor skal Danmark halte efter her?« spørger Ingolf Henoch Pedersen.

København ser tiden an

Studieleder på Teologi ved Københavns Universitet professor Kirsten Busch Nielsen er ikke bange for, at KU bliver overtaget af bibeltro bachelorer fra Århus.

Hun er enig i de principielle synspunkter, som de studerende gav udtryk for i deres indlæg i Universitetsavisen, men deler ikke deres frygt for, at universitetsuddannelsen i teologi ikke længere skulle være attraktiv. På KU arbejder Teologis cirka 50 ansatte ’uden konfessionel binding,’ som det hedder.

Kirsten Busch Nielsen påpeger, at optagelse på den teologiske kandidatuddannelse forudsætter nogle helt bestemte faglige kundskaber, og når ansøgere møder op med papirer fra udenlandske universiteter, bliver de vurderet individuelt.

»Der vil aldrig blive tale om, at man uden videre kollektivt optager et helt hold af studerende. Vi tager stilling til den enkelte ansøgers kvalifikationer,« siger hun.

Endnu har ingen ansøgt om optagelse på kandidatuddannelsen i teologi med papirer fra Menighedsfakultetet akkrediteret hos University of Wales.

Alligevel mener Kirsten Busch Nielsen, at spørgsmålet om akkreditering i en internationaliseret universitetsverden rejser principielle problemer. Hun fremhæver, at dansk lovgivning stiller specifikke krav, der sikrer, at de offentligt understøttede uddannelser holder det niveau, de skal.

»Det er utænkeligt, at man i Danmark ville acceptere læger, der ikke opfylder krav svarende til, hvad der kræves af danske kandidater i medicin, og noget tilsvarende må gælde for teologer,« siger Kirsten Busch Nielsen.

Hun ser debatten om akkreditering som vidnesbyrd om, at Teologi holder den videnskabelige fane så højt, som det må kræves af et universitet.

Teologi i forsvarssituation

Diskussionen om Teologis videnskabelige meritter er så meget desto mere politisk sprængfarlig, fordi faget for øjeblikket oplever at skulle forsvare sin faglige integritet over for angreb fra ikke mindst forskere i religionshistorie. Er teologi overhovedet videnskab, spørger kritikerne. Den debat rasede sidste år i disse spalter.

Menighedsfakultetet lægger vægt på at uddanne studerende i teologisk videnskab med afsæt i en tro på Bibelen som Guds ord, som »norm for kirkens forkyndelse og lære, og dermed også for kirkens præsteuddannelse og teologisk forskning.«

Hvad mener Menighedsfakultetet egentlig om videnskabens overlevelsesmuligheder, når den bliver udøvet i et blandingsforhold med troen?

»Du får det til at lyde, som om vi ikke skelner mellem forskning og kristen forkyndelse. Det gør vi i høj grad. Men vi mener, at ingen videnskab, når det kommer til stykket, er forudsætningsløs,« siger Ingolf Henoch Pedersen.

»Vi er åbne om, hvad det er for forudsætninger, vi arbejder ud fra. Det må være den sandt videnskabelige tilgang. Men vi mener også, at teologien har både en deskriptiv og en normativ funktion. Den skal beskrive teologiens historie og udvikling og udlægge de bibelske tekster, men den skal også forholde sig til, hvad der er et gyldigt udtryk for kristendommens indhold inden for en given ramme.«

For Ingolf Henoch Pedersen er det afgørende spørgsmål, om Menighedsfakultet lever op til internationale faglige standarder eller ej, uanset trosspørgsmålet. Til spørgsmålet om, hvorvidt hans bachelorer bør kunne komme ind på overbygningen på KU siger han:

»Jeg mener, at akkrediteringen fra University of Wales er helt afgørende i denne sammenhæng. Vi er netop genstand for akademisk kontrol gennem vores akkreditering fra Wales,« siger Ingolf Henoch Pedersen.

chz@adm.ku.dk