Billede: Lars Juul Hauschildt
MØD NYE VIRKSOMHEDER - På Life har Louise Oxholm (23) lært virksomheder at kende, som hun ikke anede eksisterede. Nu kunne hun forestille sig at arbejde i dem.
Dyrlægerne & Ko står side om side med en juiceproducent og Nykredit. På de farvestrålende standerplakater smiler smukke unge, kittelklædte forskere med reagensglas i hånden ud til de besøgende.
Omkring 25 virksomhedsstande er i dagens anledning opstillet i forhallen på Life. Der afholdes Networks for LIFE, et karriereevent som skal skabe kontakt mellem virksomheder og studerende.
Dagens tema trækker på velkendte dating-metaforer: Studerende møder virksomheder til matchmaking i speeddating-sessioner. Det gælder for de studerende om at lære at gøre sig ’job-lækker’, fortæller karrierevejleder Alexander Lindskov Hansen, noget som ofte kan være svært for naturvidenskabeligt studerende, mener han.
En undersøgelse foretaget af Life viser, at to tredjedele af de studerende får job gennem diverse netværk, når de er færdiguddannede. Men mange studerende på fakultetet er ikke så gode til at sælge sig selv, og derfor får de gennem Networks for LIFE blandt andet mulighed for at øve sig på netop at være udadvendte og turde formulere deres drømmejob, fortæller Alexander Lindskov Hansen.
Universitetsavisen går en tur rundt mellem standene, og nyder godt af, at også virksomhederne ser ud til at ville gøre sig lækre for de studerende: Alle byder de på slik, kuglepenne eller smoothies. Nogle har dog en lidt anderledes tilgang.
En dame fra Fødevarestyrelsen viser en video af, hvad et job hos dem indbefatter. Det er så åbenbart noget med slagtning af brokgrise og afhuggede fårehoveder. Universitetsavisen synker sit bolsje, og tænker, at der virkelig er stor forskel på, hvad studerende tænder på.
Louise Oxholm på 23 år er en af deltagerne i matchmaking-sessionen, og har gennem et par måneder været med i Joblab, et projekt der ruster studerende til jobsøgning. Louise Oxholm studerer til husdyragronom, og har lidt over et år tilbage på kandidaten.
Hun fortæller, at hun har fået meget ud af dagens event.
»Jeg har ikke noget studiejob, men har virkelig fundet ud af, hvor vigtigt det er med netværk. I dag spurgte jeg alle de virksomheder, jeg mødte, om de havde studenterstillinger, og alle havde de enten det eller praktikpladser. Så nu er jeg blevet næsten sikker på, at jeg skal ud i en eller anden form for praktik inden specialeskrivningen. Og jeg vil gerne skrive speciale i en virksomhed – det tror jeg kan give flere jobmuligheder senere.«
Samtidig er Louise også blevet mere bevidst om, hvad hun godt kunne tænke sig at arbejde med.
»Jeg vidste, at Fødevarestyrelsen havde nogle spændende konsulentstillinger, men jeg troede faktisk, at man skulle være veterinær for at få de job, jeg er mest interesseret i. Men det var helt ved siden af – de ansætter også agronomer. Og jeg har også lært virksomheder at kende, som jeg slet ikke anede eksisterede, men som jeg nu godt kunne forestille mig at arbejde i.«
Mens Louise og virksomhederne flirter videre, snupper Universitetsavisen sig en eksperimentel valle-juice og noterer sig at damen med brokgrisene allerede har fået to ivrigt lyttende studiner på krogen.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk