KU-studerende topper stressmålinger

6 ud af 10 af de studerende på Københavns Universitet føler sig i høj eller nogen grad stressede, mens halvdelen oplever at være under hårdt pres på studiet. Dermed ligger Københavns Universitet i toppen af stort set alle stressparametrene i DJØF’s nye studielivsundersøgelse.


De høje tal får alarmklokkerne til at ringe hos formanden for Djøf Studerende, Tue Anders Johansson, der selv er studerende på Københavns Universitet.

»Det her er super bekymrende. En ting er, at tallene er rasende høje. Men endnu værre er det, at vi i forhold til de senere år har oplevet en signifikant stigning i antallet af stressede studerende,« siger han.

Tue Anders Johansson mener grundlæggende, at der findes tre store syndere i de unges daglige uddannelsesræs: Fremdriftsreform, finanskrise og høje forventninger.

»Når man taler med de studerende står det hurtigt klart, at finanskrisen og den relativt høje dimittendledighed har øget presset på de unge. De føler, at man skal score høje karakterer, have et godt studiejob samt det perfekte CV for at kunne klare sig efter endt uddannelse. Fremdriftsreformen og de unges kompromisløse selvopfattelse gør kun presset endnu højere, og i mine øjne er der et historisk højt pres på studerende i disse år.«

KU topper stressmålinger

Den nye studielivsundersøgelse afslører, at det i særlig grad er studerende fra Københavns Universitet, der føler sig pressede i hverdagen. Halvdelen af de KU-studerende føler et generelt pres på studiet, mens KU samtidig topper listen over studerende, der oplever hård konkurrence på studiet. I stressafdelingen er Københavns Universitet kun overgået af RUC, der med 63 pct. fører den kedelige statistik over stressramte studerende.

Hos Studenterrådgivningen møder man dagligt unge fra KU, der døjer med hårdt pres og stresslignende symptomer. Ifølge rådgivningens direktør, Sten Kruse-Blinkenberg, er det bemærkelsesværdigt, at de studerende på Københavns Universitetet er mere stressede end på andre uddannelsesinstitutioner.

»Vi er tæt på smertegrænsen af, hvor mange studerende vi har ressourcer til at hjælpe.« – Sten Kruse-Blinkenberg, Studenterrådgivningen.

»Tallene er stærkt alarmerende. Det er bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de adspurgte KU’ere føler et stort pres på studiet, mens tallet er langt lavere på mange af de andre universiteter. Vi ved, at stress ofte opstår i studiemiljøer præget af hård konkurrence og høje forventninger, så der er gode grunde til at være bekymret over tendensen,« siger han.

Hos Djøf deler man bekymringen over det høje stressniveau på Københavns Universitet. Her mener man, at fremdriftsreformen har gjort ekstra ondt på KU-studerende, da de i særlig grad tvinges til at komme hurtigere igennem deres uddannelser.

»Fremdriftsreformen gør intet godt for studiemiljøet og særligt ikke på KU. Vi ved jo, at de KU-studerende i gennemsnit skal barbere syv måneder af deres samlede studietid. Derfor øger reformen presset studerende, der i forvejen kan have svært ved at leve op til deres egne opfattelser af, hvad en god studerende skal kunne.«

Umuligt at spejle sig i perfekte glansbilleder

Hos Studenterrådgivningen mærker man tydeligt, at de unge ofte oplever et hårdt pres i forbindelse med studiet. Rådgivningen hjælper og vejleder årligt op mod 5.000 studerende. Heraf er op mod en tredjedel ramt af stresssymptomer, der i værste tilfælde kan være dybt sundhedsskadelige.

»Vi er tæt på smertegrænsen af, hvor mange studerende vi har ressourcer til at hjælpe. Der i flere tilfælde lange ventelister på socialrådgivning og psykologhjælp, så bare fordi vi ’kun’ modtager 5.000 henvendelser udelukker det ikke, at langt flere døjer med stresssymptomer. Alle oplever stress en gang i mellem, men længere perioder med stress kan have alvorlige konsekvenser for selvværdet, selvtilliden og evnen til at kunne begå sig socialt,« siger Sten Kruse-Blinkenberg.

»Der er for lidt feedback, og ofte går man ind i eksamensperioder uden reelt at vide, hvad der forventes til de skriftlige og mundtlige eksamener. Det skaber en usikkerhed, der er både anstrengende og stressende.« – Tue Anders Johansson, Djøf Studerende.

Ifølge ham er de høje tal et udtryk for en generation, der møder tårnhøje krav fra både sig selv og omgivelserne.

»De studerende møder krav og forventninger, der er noget nær umulige at efterkomme. Nu til dags skal en succesfuld studerende have hele pakken; gode karakterer, relevant studiejob, en masse venner og en fed lejlighed. En del af presset kommer udefra, eksempelvis gennem fremdriftsreformen, men vi lever også i en præstationskultur, hvor det for mange unge er enormt vigtigt at have individuel succes på alle parametre. De sociale medier bugner med glansbilleder og succeshistorier, og det er som ung meget anstrengende at skulle spejle sig i.«

Trygge rammer og klare krav kan mindske stressniveau

Både Djøf og Studenterrådgivningen mener, at der fra KU’s side kan gøres mere for at mindske det alarmerende høje stressniveau. Løsningen indebærer ifølge begge parter at forventningsafstemme mellem institutterne og de studerende.

»Universiteterne har et ansvar for at fortælle de unge, hvad der er realistisk og kan lade sig gøre. Trygge rammer og forventningsafstemninger mindsker stress og skaber et bedre studiemiljø. Fortæl de studerende, at det ikke altid handler om at være den første og bedste til det hele – både hvad angår karakterræs, studiejobs osv.,« siger Sten Kruse-Blinkenberg fra Studenterrådgivningen.

Hos Djøf er Tue Anders Johansson enig i, at en del af løsningen ligger hos de enkelte uddannelsesinstitutioner.

»På Københavns Universitet ved vi jo, at mange studerende er uafklarede med, hvad der forventes af dem. Der er for lidt feedback, og ofte går man ind i eksamensperioder uden reelt at vide, hvad der forventes til de skriftlige og mundtlige eksamener. Det skaber en usikkerhed, der er både anstrengende og stressende.«

Læs mere:

Universitetsansattes hverdag er præget af stress

De nye tal peger på, at universiteterne i samarbejde med politikerne har et stort stykke arbejde foran sig i den kommende tid, siger Tue Anders Johansson. Han mener, at andre dyder skal tages alvorligt, hvis ikke tallene i de kommende år skal stige yderligere.

»Vi er nødt til at have et opgør med den mentalitet, der præger den uddannelsespolitiske diskurs. Jo, det er vigtigt med gode karakterer og et godt studiejob. Men det er altså endnu vigtigere, at man kommer ud på den anden side som et helt menneske. Vi kan ikke være tjent med, at folk knækker nakken i løbet af deres uddannelse,« afslutter formanden for Djøf Studerende.

uni-avis@adm.ku.dk