Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

KU-studerende skal tale flere sprog

LINGO - KU har afsat 14 millioner kroner til et femårigt projekt, der skal bringe sprog ud i alle universitetets kroge. Undervisning i kinesisk sundhed og kurser i spansksproget feltarbejde er blandt dette års pilotprojekter.

De studerendes sproglige repertoire skal udvides, så det ikke kun tæller engelsk som fremmedsprog, men også sprog som tysk, spansk eller kinesisk. Det gælder studerende på vej på udveksling, såvel som studerende, der skal læse tekster på originalsproget. Internationale studerende, der vil lære dansk, skal heller ikke snydes.

Sådan lyder målsætningen i Københavns Universitets sprogstrategiske satsning, et femårigt forskningsbaseret projekt, der løber fra 2013 til 2018.

»KU har afsat 14 millioner kroner i en femårig periode til projektets opstart. Herefter er det meningen, at sprogstrategien skal skrives ind i studieordningerne og finansieres gennem fakulteternes egne ECTS-pointregnskaber,« fortæller Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Hum og formand for sprogstrategiens styregruppe.

Styregruppen har udarbejdet tre modeller for, hvordan universitetets studerende kan få flere sprog ind under huden. Sprogundervisning kan enten integreres som obligatoriske fag på studiet, som ECTS-pointgivende valgfag eller som frivillige aktiviteter ved siden af studiet.

IT & Sundhed-studerende tilbydes kinesisk

»Målet er, at vi frem til ’18 skal have udviklet og afprøvet alle modeller, og at de i videst muligt omfang skal skrives ind i studieordningerne,« fortæller Anne Holmen, professor i parallelsproglighed og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, der varetager projektet.

Flere pilotprojekter er søsat allerede. Faget IT & Sundhed vil i efteråret kunne byde på kurset ’kinesisk sundhedsopfattelse’, der skal give indblik i kinesisk sprog og kultur.

Studerende på tværs af fakulteter kan nu følge kurset ’spansk sprog i feltarbejde’, der kombinerer spansk sprog med faglig ekspertise inden for fx interviewteknik og henvender sig til antropologer, forst-, spansk- eller historiestuderende, der vil på feltarbejde i Latinamerika.

»Vi afprøver både de forskellige modeller og valg af sprog. Farma, Jura og Science er helt forskellige miljøer. Tilsvarende er engelsk, fransk og kinesisk vidt forskellige sprog. Det er slet ikke sikkert, at en idé kan overføres mellem uddannelser eller mellem sprog,« siger Anne Holmen.

Mens det er nemt at forstille sig, hvordan Hum-kurser kunne krydres med et ekstra drys sprog, er det sværere at regne ud, hvordan sprogundervisningen kan flettes ind på de naturvidenskabelige fag.

»Det ligger ikke lige til højrebenet at integrere andre sprog end engelsk i de obligatoriske kurser, men der er intet i vejen for, at en kemistuderende kan tage fransk grammatik som valgfag. Der er en del studerende, der gerne vil på udlandsophold eller feltarbejde i spansktalende lande, og for dem kunne det også give mening at læse spansk som valgfag,« siger Henrik Busch, prodekan for uddannelse på Science og del af sprogstrategiens styregruppe.

»Når sprogsatsningen ikke fylder mere endnu, er det fordi vi er midt i en større revisionsproces. Vi skal have skrevet fremdriftsreformens tiltag ind i studieordningerne, og i den forbindelse vil vi selvfølgelig også medtage sprog som et tema, man skal forholde sig til,« tilføjer han.

Er der plads til sprog på Medicin?

De fleste af KU’s studier har valgfagsblokke, og det er styregruppens hensigt, at sprogtiltagene indledningsvis skal oprettes som valgfag. Det volder færre problemer end at skulle integrere dem som obligatoriske kurser i studieordningerne.

Men der findes stramt tilrettelagte uddannelser, hvor der ikke er plads til valgfag. Tag for eksempel Medicin. Hvornår skal de medicinstuderendes lære sprog?

»På et fag som medicin vil det, som det ser ud lige nu, være nødvendigt at integrere sprogundervisning i de obligatoriske forløb eller udbyde ikke-pointgivende sprogfag. Lige nu tilbyder vi fx intensive sommersprogkurser i engelsk, tysk, fransk og spansk til alle studerende, der skal på udveksling eller i praktik i udlandet. De er gratis, men giver ikke ECTS-point,« siger Anne Holmen.

»Lige netop på Medicin ved jeg også, at det for 11. semesterstuderende er muligt at følge et forløb sammen med internationale studerende på børne- og fødeafsnittet på Hvidovre Hospital. Man får trænet fagtermer på engelsk, men det giver ikke ECTS-point,« siger Anne Holmen.

Studerende skal lære sprog – men også hurtigt igennem

På visse sprogfag får studerende ekstra SU-klip til forberedende sprogundervisning, et såkaldt propædeutisk forløb. Det står i Universitetsloven og gælder fag som Kinesisk, Finsk og Arabisk, hvor en bacheloruddannelse tager fire år, idet et ekstra år afsættes til at opnå basale sprogfærdigheder.

Også på Religionsvidenskab og Teologi kan studerende følge sproglige forløb, så de senere er i stand til at læse tekster på originalsproget. Anne Holmen så gerne, at propædeutikken blev udbredt til flere studier.

»Det er en rigtig god ordning, synes jeg. Vi ville rigtig gerne udbrede den, så den gjaldt flere fag, men det tror jeg ikke, vi får lov til. Det er Uddannelsesministeriet, der bestemmer, og for dem står det vist ret klart, at ’portugisisk propædeutik ikke er for tandlægestuderende’. Vi har snakket med ministeriet om det. Men universitetsfinansiering er et følsomt emne, og samtidig vil man jo også gerne have de studerende igennem på normeret tid,« siger Anne Holmen.

Sprogfag kan holde på internationale studerende

Anne Holmen er ikke i tvivl om, at sprogfærdigheder kommer de fleste til gode.

»Internationalisering er ikke længere noget, der kun findes på papir – det findes i praksis,« siger hun og tilføjer, at sprog kan være en nøgle til arbejdsmarkedet.

I disse år kæmper universitetet med at fastholde de udenlandske studerende, så de bliver i Danmark under hele uddannelsen – og når de er færdiguddannede. For mange kan sprogvanskeligheder være barrieren, der får de internationale studerende til at forlade Danmark.

»Professionsuddannelserne, som uddannelsen til læge, dyrlæge, tandlæge og psykolog, er i høj grad kommunikationsfag. Kunne man forestille sig, at man under studiet kunne arbejde med engelsk som andetsprog? Eller dansk for de internationale studerende?« foreslår Anne Holmen.

Prodekan for uddannelse på Science, Henrik Busch, er enig:

»Jeg mener bestemt, at sprogstrategien er relevant for studerende. Vi ser jo også, at mange af vores aftagere efterspørger sprog og nærmest forventer, at man kan et tredje sprog foruden dansk og engelsk.«

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste