Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

KU-studerende hurtigere igennem

UDDANNELSE – KU-studerende er landets langsomste. Vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen understreger dog, at gennemførselstiden på KU er faldende. Hun forudser, at udviklingen vil forsætte, for universitetet gennemgår i disse år en markant kulturændring.

6,6 år. Så lang tid bruger de studerende ved Københavns Universitet i gennemsnit på at gennemføre deres uddannelse, viser nye tal fra Uddannelsesministeriet. Dermed er KU’erne landets langsomste studerende. Hele 1,6 år efter duksene fra Aalborg Universitet, der kan bryste sig af at gennemføre deres uddannelser på blot fem år.

Hanne Harmsen, KUs vicedirektør for uddannelse, fortæller dog, at de 6,6 år – bundplaceringen til trods – faktisk bevidner om en positiv udvikling.

»Placeringen overrasker mig ikke. Men det glæder mig, at KU de seneste år har reduceret gennemførselstiden med næsten et halvt år,« siger Hanne Harmsen.

’Forsinket’ er et nyt KU-ord

Men KUs studerende er stadig landets langsomste. Hvorfor det?

»Vi har faktisk en lang række uddannelser, hvor de studerende kommer hurtigt igennem – for eksempel Medicin og dyrlæge- og tandlægeuddannelserne,« siger Hanne Harmsen.

»Fælles for de uddannelser er, at de er meget strukturerede og udstyrer deres kandidater med en klar profil.«

Omvendt er det præcis fraværet af disse aspekter, som kendetegner universitetets langsomme uddannelser.

»På mange humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser skal de studerende i højere grad selv strukturere deres uddannelse,« siger Hanne Harmsen.

»Her det tydeligt, at KU bærer en historie i sig. Der er en stærk kultur for fordybelsesstudier. Det er for eksempelvis sigende, at opfattelsen af at man som studerende kan være ’forsinket’, er relativ ny.«

Politisk pres og uddannelseskvalitet

Men dette nye fokus er efter alt at dømme kommet for at blive. I universitetets seneste udviklingskontrakter er det eksempelvis et centralt mål, at nedbringe de studerendes gennemførselstid. Derfor har KU’s studerende de sidste år også kunnet opleve en lang række tiltag, der skal hjælpe dem med at rubbe neglene, såsom specialekontrakter og skærpede aktivitetskrav.

En ting er politikernes mål. Et andet er universitetets. Er hurtigere gennemførselstid ensbetydende med højere uddannelseskvalitet?

»Nej, kort tid er ikke nødvendigvis lig høj kvalitet. Men det er en lang studietid heller ikke,« siger Hanne Harmsen.

»Der kan være mange positive grunde til at folk bruger længere tid på studierne. For eksempel at man gerne vil fordybe eller bruge tid på studierelevant arbejde, som der er meget af i København.«

»Men forsinkelser skyldes også andre ting. Der er studerende, som føler sig lost, fordi de skal strukturere deres studier selv. De bliver ensomme, fordi de ikke er en del af en større gruppe eller hold. Det er bagsiden ved den gamle universitetskulturs selvstændighed. Det er ikke en fed studiekultur. «

Generation ’skynd jer’ er ankommet

Derfor har KU også fokus på, som Hanne Harmsen formulerer det, »at vi bliver bedre til at tage vare på hinanden.« Så man ikke, som tidligere, oplever folk, der har været indskrevet i 10-15 år uden at færdiggøre deres uddannelse.

Men KUs vicedirektør for uddannelse mener også, at den berygtede evighedsstudent er en uddøende race.

»Der sker en kulturændring. Og derfor ville vi se en faldende gennemførselstid de kommende år, også selv om vi ikke lavede nye studietidsforkortende initiativer,« siger Hanne Harmsen.

»De studerende, der er begynder på universitetet i disse år, er flasket op med politikernes ’skynd jer’. Allerede nu kan man se, at gennemsnitsalderen på KU-kandidater er faldet fra 29 til 27 år.«

Men igen: Er det en god udvikling for universiteterne?

»Det er svært at sige. Men det er klart, at dem, der kommer ud af universitetet i dag ikke er den samme type kandidater som for 50 år siden,« siger Hanne Harmsen.

»Universitetet er ikke længere en eliteinstitution. Dets output er mere massivt. Så hvis man spørger, om universitetet bidrager mere til samfundet i dag end for 50 år siden, så er svaret ja.«

Nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste