KU-studerende er klar til demo

05/10-10 kl. 12:52 Uddannelse
Forberedelse til demo 2010_plakatpiger Billede: Kristina Helena Kristensen FRA GRØN TIL GUL - Sidst de studerende demonstrerede var i sommers mod regeringens genopretningspakke. Dengang var universitetsblokken grøn, i dag er temaet gul og på universitetsblokkens facebookside opfordres alle til at være lidt gule i dagens anledning.

FORBEREDELSE - Studerende på Københavns Universitet gør klar til dagens store demonstration imod forringelser på uddannelsesområdet. Og temperaturen stiger, da meldingen om statsministerens tale rammer de gule vogne på den vindblæste Frue Plads.

af Kristina Helena Kristensen

Klokken ti mødes en lille flok studerende fra Københavns Universitet på Frue Plads for at gøre klar til dagens store demonstration, der starter på Rådhuspladsen klokken 16.00 i dag.

De studerende fra KU tager DJ og vogne med til demonstrationen. Og alt skal være gult i dagens anledning, uden at der i øvrigt er nogen dybere forklaring på det.

Flag, tyld, bannere og balloner flyver rundt i luften til lyden af anlægget på DJ-vognen, som bliver afprøvet mens kampgejsten bygges op hos de demoklar studerende.

LÆS: Studerende gør klar til kamp.

Demonstration traditionen tro

Det er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, at elev- og studenterbevægelsen demonstrerer mod forringelser på uddannelsesområdet, når Folketinget åbner i oktober. I år er det det landsdækkende initiativ Unge ta'r Ansvar, som har indkaldt studerende, elever og unge i arbejde til demonstrationer i hele landet.

LÆS: »Vi vil have vores uddannelser tilbage«

De unge er utilfredse med de mange nedskæringer, de mener er blevet indført gennem en årrække på ungdoms- og uddannelsesområdet, senest i form af regeringens finanslovsforslag for 2011.

»Målet med demonstrationen i eftermiddag er at råbe politikerne op og få dem til at forstå, at en investering i uddannelse er den eneste ansvarlige løsning,« siger Bjarke Rubow, som er næstformand for Studenterrådet ved KU og skal være konferencier til dagens demonstration.

Løkke øger opbakningen

På Facebook har over 5000 mennesker sagt ja til at deltage i den store demonstration på Rådhuspladsen, og Bjarke Rubow tror, at de bliver endnu flere. Specielt oven på statsministerens åbningstale i dag.

»De vil fjerne SU'en for hjemmeboende, så nu vil gymnasieeleverne helt sikkert forsøge at mobilisere endnu flere til i eftermiddag. De er allerede i gang med at lave telefonkæder,« fortæller han.

Statsministerens forslag vil ikke ramme universitetsstuderende, men Unge ta'r Ansvar er en bred samling af ungdoms- og studenterorganisationer, og man kæmper hinandens kampe. Så temperaturen stiger en smule på den vindblæste plads, da de næsten kampklare KU-studerende får meldingen.

Følg demoen på uniavisen

Fra klokken 15.15 i dag vil der være fordemonstrationer fra blandt andet CSS og KUA, hvor studerende mødes for at gå i samlet flok mod Rådhuspladsen.

De, der holder sig indendøre kan følge liveopdateringer fra demonstrationen her på siderne.

khkr@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

Dagens program

15.50-16.05 DJ på Rådhuspladsen
16.05-16.10 Velkomst ved konferenciers
16.10-16.15 Tale ved Frederik Gjørup Nielsen, talsmand for initiativet Unge
ta’r ansvar
16.15-16.18 DJ
16.23-16.28 Ekstern taler

Demonstrationen går fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads af
følgende rute:
Rådhuspladsen » Vester Voldgade » Stormgade » Vindebrogade »
Christiansborg Slotsplads

16.50-17.00 DJ på Slotspladsen
17.05-17.10 Tale: Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes
Fællesråd
17.15-17.20 Tale: Morten Skov, ungdomskonsulent i LO
17.20-17.50 Pede B med band

Konferenciers:
Victoria Risbjerg, HK Ungdom Hovedstaden
Bjarke Rubow, Studenterrådet v. Københavns Universitet


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk