Kritik af Økonomi: »En supertanker, der skal vendes«

»Der findes meget få undervisere, der for alvor ønsker at debattere grundlæggende antagelser inden for økonomi.«

Johannes Flintholm fra studenterorganisationen Kritiske Politter har taget plads ved et beskidt bord i Café Kommunen på det gamle kommunehospital, hvor han sammen med 2.000 andre studerende har sin daglige gang på økonomistudiet.

Rundt om ham vrimler det med kaffeslubrende studerende, mens toner af mainstream popmusik – Robbie Williams, Taylor Swift og den slags – fylder lokalet og tvinger Johannes, der er formand for Kritiske Politter, til at tage journalistens diktafon helt op til læberne for at gøre sit budskab klart:

»Det her studie er en supertanker, der skal vendes. Det skriger nærmest til himlen: Vi har haft den største økonomiske krise siden 30’erne, og der har ikke været nævnt et ord om det i undervisningen,« siger han.

»Der skal ikke meget til, før at man på økonomistudiet bliver stemplet som en venstreorienteret humanist, der stemmer Enhedslisten og burde gå på RUC.« Johannes Flintholm, Kritiske Politter

Et forstemmende udsagn, der står i skarp kontrast til en ellers munter forårsstemning i Kommunen. Her er ikke tale om et studenteroprør à la 1968, forstås, men om en gruppe økonomistuderende, der er godt trætte af undervisning præget af virkelighedsfjerne antagelser om selvregulerende markeder og den rationelle Homo Economicus, hvis adfærd altid kan beskrives ud fra strenge matematiske love.

»Det er en følelsesladet debat, vi Kritiske Politter indgår i. Der skal ikke meget til, før at man på økonomistudiet bliver stemplet som en venstreorienteret humanist, der stemmer Enhedslisten og burde gå på RUC. Det stikker lynhurtigt helt af, for kritikken er egentlig sober nok. Vi ønsker større refleksion og flere nuancer i vores undervisning. På alle andre samfundsvidenskabelige studier suppleres teorier med modteorier, bare ikke på Økonomi,« siger Johannes Flintholm.

Økonomisk oplysningskamp på fjerde år

Kritiske Politter blev grundlagt i 2012 i kølvandet på finanskrisen. De neoklassiske økonomiske modeller havde endnu engang fejlet i sine forudsigelser om økonomiens nedsmeltning, men på Økonomisk Institut på KU gik livet sin sædvanlige gang, og en ellers oplagt mulighed for at omlægge undervisningen blev ifølge Johannes Flintholm spildt.

»Jeg begyndte på studiet med en forhåbning om at kunne forstå og forklare finanskrisen. Men i timerne får jeg hver dag at vide, at markedet er perfekt, hvis vi bare lader det gå sin gang. Ikke et ord om spekulanter og bobler,« siger han.

Målet for foreningen var i begyndelsen en omlægning af studiet, så nye og mere refleksive fag kunne erstatte dele af det matematisk prægede studie. Træghed og modvilje fra instituttet har gjort, siger Kritiske Politter, at de i dag har overladt det praktiske til fagrådet på Økonomi. I stedet kæmper de kritiske politter nu en kamp for at oplyse økonomistuderende uden om den gængse undervisning.

Næste store slag finder sted i slutningen af april, hvor vækst granskes i et kritisk perspektiv i en konference på CSS – Center for Sundhed og Samfund.

»De økonomiske lærebøger fortæller os, at vækst og lighed afhænger negativt af hinanden. Hm, tænker vi så og spørger os selv, hvorfor Danmark så er et af verdens både rigeste og mest lige lande,« siger formanden for Kritiske Politter.

Konferencen ’Vækst i et kritisk perspektiv’ handler ikke om endegyldige svar på, hvad vækst er. Dogmatiske svar hører økonomerne nemlig masser af i hverdagen, mener Johannes Flintholm, så derfor er højre- såvel som venstrefløjsøkonomer inviteret til at debattere på konferencen, hvor der er gratis adgang for alle interesserede.

If it ain’t broke, don’t fix it

Men hvis den ellers så kritisk indstillede journalist over en kop kaffe i Kommunen kan overbevises om manglerne i undervisningen, hvorfor har økonomistudiet så knap rykket sig et nøk i løbet af de fire år, foreningen har eksisteret?

»Hvorfor fikse noget, der udadtil ser ud til at fungere fint?« spørger Johannes Flintholm retorisk og giver sit bud på, hvorfor budskabet ikke er trængt gennem universitetets tykke mure.

»Økonomistudiet scorer højt på både beskæftigelse og gennemsnitligt lønniveau og er egentlig bredt respekteret. Så længe efterspørgslen er høj, tror jeg ikke på, at instituttet ikke har mod på at tage et opgør med undervisningen,« siger han.

Modviljen mod at ændre studiet kommer dog ifølge Kritiske Politter med en pris:

»Det sker på bekostning af en hel økonomi. Topøkonomer verden over overså fuldstændig den finansielle krise – vi politter bliver nødt til at indse, at nogle modeller ikke er i nærheden af virkeligheden,« siger Johannes Flintholm.

Professor emeritus: KU har ikke taget det nødvendige opgør

Kritiske Politter står ikke alene med deres kritik af økonomistudiet på Københavns Universitet. Også internt er kritikken taget til, særligt efter finanskrisen i 2008.

Det fortæller Katarina Juselius, der er en af de mest citerede og internationalt anerkendte danske økonomer. I 2014 gik hun efter 28 års tro tjeneste på Økonomisk Institut på pension og fik en stilling som professor emerita.

»De studerende har ret. Instituttet har simpelthen ikke taget det nødvendige opgør med de økonomiske modeller. Husk på, at de studerende dagligt bliver undervist i teorier og modeller der empirisk ikke har fungeret ret godt – tværtimod har de ofte fungeret rigtig dårligt,« siger Katarina Juselius, der i årene 1990-2000 lå nummer otte på listen over verdens ti mest citerede økonomer.

»Det virker ikke som om, at der er vilje til at ændre noget mere fundamentalt,« Katarina Juselius, professor emerita på Økonomisk Institut

Hendes kritik lægger sig tæt op ad Kritiske Politter: Høje rankings og god beskæftigelse har lullet dele af den kritiske tænkning i søvn på Økonomisk Institut.

»Det virker ikke som om, at der er vilje til at ændre noget mere fundamentalt,« siger hun og efterlyser flere forskere, der tør tage udfordringen op:

»KU’s forskere har et klart incitament til at følge det neoklassiske paradigme, for så er det nemmere at få bevillinger og publicere sine artikler i internationale toptidsskrifter. Når det drejer sig om at udfordre antagelserne bag modellerne, er incitamenterne til gengæld meget små,« siger hun.

Nytænkende forskningscenter omlagt få år efter oprettelsen

Katarina Juselius ved om nogen, hvordan der skal bedrives kritisk forskning inden for økonomi. Hun er kendt for sin kritik af de økonomiske modeller og deres manglende evne til at forudsige kriser og bobler.

Derfor var hun den naturlige kandidat til direktørstillingen på det stort opslåede Institute for New Economic Thinking Copenhagen (INET Copenhagen), der i 2012 blev oprettet på Københavns Universitet.

Den verdenskendte finansmand George Soros indviede sammen med rektor Ralf Hemmingsen centeret under en parole om at udvikle et alternativ til mainstream: I en pressemeddelelse forsikrede KU, at man med INET Copenhagen ville bidrage til »at udvikle en ny tilgang til økonomi, der udfordrer mainstream økonomisk tænkning.«

Fire år senere står INET Copenhagen i dag lukket som selvstændig center for alternativ økonomisk forskning. »INET Copenhagen eksisterer ikke længere som selvstændigt center,« siger Katarina Juselius, der i 2012 blev udnævnt til direktør for det nyoprettede forskningscenter.

»Med undtagelse af få positive tilkendegivelser var det meget op ad bakke. Der var slet ikke nok vilje til at poste yderligere eksterne midler ind i forskningen, og derfor fandt projektet aldrig rigtig sin plads,« siger hun og fortsætter:

»Tiden var ikke moden til det, og der var ikke de store tegn på, at det ville forbedre sig, da jeg blev emerita i 2014,« lyder det fra Katarina Juselius.

Studieleder hilser konference velkommen

På Økonomisk Institut er studieleder Mette Gørtz ikke enig i kritikken fra de studerende. Ifølge hende er der er rig mulighed for at tage valgfag, der gør op med klassisk økonomisk tænkning:

»Der er mange redskabsfag og meget matematik på Økonomi, særligt i de første år. Først skal man have en basisviden og introduceres for de klassiske modeller, men senere – særligt på kandidatniveau – udbyder vi masser af fag, hvor man kan bygge på og pille dem fra hinanden. Der er mange fag, eksempelvis om klima- eller uddannelsesøkonomi, hvor man ser på reguleringen af markeder for at fremme nogle overordnede samfundsmæssige mål om mere efficiens eller lighed,« siger hun.

Til gengæld er hun glad for de kritiske studerendes engagement i studielivet, og hun regner da også med at tage et smut forbi konference ‘Vækst i et kritisk perspektiv’ i weekenden.

»Det er dejligt med engagerede studerende, og jeg synes det er et fint arrangement, de har stablet på benene. Fra instituttets side har vi også hjulpet til med lokaler, og jeg håber selv at nå forbi og se nogle af foredragsholderne.«

Om INET henviser Mette Gørtz til postdoc Morten Tabor, der var med i det stort opslåede forskningscenters opstart. Han fortæller, at INET stadig spiller en rolle på Økonomisk Institut.

»Det er rigtigt, at INET ikke længere ses som et forskningscenter,« siger postdoc’en, der sidste år blev kåret som den bedste underviser på Økonomi.

»Men forskningen fungerer i bedste velgående. Vi er tre forskere, der fortsat arbejder på projektet med delvis støtte fra INET-netværket. Siden 2012 har projektet ændret sig, så nu er det del af et internationalt forskningsprojekt i stedet for et lokalt forskningscenter,« siger Morten Tabor om INET-forskningen, der fokuserer på at udvikle nye økonomiske og statistiske modeller.

Konferencen ‘Vækst i et kritisk perspektiv’ varer hele lørdag d. 30 april, og blandt gæsterne er Martin Ågerup fra CEPOS, tidligere overvismand Torben M. Andersen og Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Du kan tilmelde dig og læse mere om arrangementet her.

arn@adm.ku.dk