Konference giver humanister stoltheden tilbage

31/03-11 kl. 07:30 Uddannelse / Hum / Samf
Suitable for business Billede: Therese Leonhardt Hjorth SERIØS HYGGE – Det er i ramme alvor, at Suitable for Business sætter fælles front mod fordomme om humaniora. Men det gør jo ikke noget, at det sker i hyggelige omgivelser med vin og stearinlys på bordene.

SUITABLE FOR BUSINESS – Med et hyggeligt 'KUA-arrangement' på CBS sætter den studenterarrangerede konference Suitable for Business fokus på humanisters og socialvidenskaberes værdi for samfundet.

af Therese Leonhardt Hjorth

Humaniora- og socialvidenskabstuderendes selvtillid er ofte alt for dårlig, og mange er ikke klar over, hvor meget de egentlig kan. Derfor mødte studerende fra hele hovedstadsområdet tirsdag op på CBS på åbningsdagen for konferencen, Suitable for Business.

Nogle af kommer i håbet om at få deres slunkne faglige stolthed boostet en smule og for at få et klap på skulderen. Andre for at sige højt, at de er suitable for business. For det er nemlig det, det hele handler om. At humanistiske og socialvidenskabelige kandidater også kan bruges til noget i erhvervsliv og samfund.

»Man ender som universitetsstuderende nemt med at føle, at man brænder inde med sin viden. Her kan vi råbe op om vores faglighed, fordi der er nogen, der tør sige: »Kom og fortæl os, hvad I ved, for vi kan bruge det til noget,« siger Rasmus Brun Hansen, antropologistuderende på Københavns Universitet (KU).

I de følgende dage får han travlt med at anvende sin viden, når han sammen med fire medstuderende fra Antropologi deltager som et ud af ti hold, der indtil fredag konkurrerer i en såkaldt case competition opstillet og præsenteret af Dansk Røde Kors i samarbejde med Suitable for Business.

Kendte humanister viser vejen frem

Generelt er der fra det omgivende samfund god opbakning til projektet. I sidste uge mødtes den daværende rektor for CBS med prorektorerne fra RUC og KU til en debat om humanioras og socialvidenskabens rolle i samfundet.

Og på åbningsdagen kickstartes konferencen af den amerikanske professor, keynote speaker Steve Fuller, der i dagens anledning er indhentet fra udlandet.

Om eftermiddagen debatterer direktør i DEA Stina Vrang Elias, kulturredaktør Morten Hesseldahl, sociolog Rasmus Willig og professor Klemens Kappel. Ikke helt tilfældigt er de heldigvis alle sammen enige om, at humaniora kan bruges til »en helvedes masse«, som det udtrykkes.

»I skal ranke ryggen og tage samfundets problemer på jer,« opfordrer Stina Vrang Elias og fortsætter: »Vi skal ikke nedtone vores færdigheder.«

Meddebattør Klemens Kappel mener tilsvarende, at vores selvfølelse ikke bør tage skade af politikernes og ikke mindst vores egen 'bundlinjetænkning': »Ikke alt af værdi kan måles i penge.«

KUA-stemning på CBS

Det skal imidlertid ikke være lige alvorligt hele tiden. Konferencens åbningsdag ender således med et særdeles humanistisk, afslappet og absolut udsolgt og tætpakket træf med rødvin, blød belysning og dialog til langt ud på aftenen.

»Suitable for Business er et helt nyt og unikt arrangement på CBS, hvor humaniora og socialvidenskab, der normalt ikke kendertegner CBS, er i centrum. Egentlig holder vi et humanistisk arrangement i business settings midt på Frederiksberg,« siger CBS-studerende Matias Søndergaard, der er en af arrangørerne bag Suitable for Business.

LÆS: Voxpop: Syv studerendes bud på bedre uddannelse III

Om aftenen rykkes der da også midlertidigt ud på Nørrebro og de aflagte kirkelokaler, der til dagligt huser Literaturhaus. Her diskuterer kunstnerne Carla Cammilla Hjort (DJ og del af ArtRebels), Tobias Jacobsen (industriel designer) og Kristoffer Rom (musiker og pladeselskabsdirektør) kreativitet og humanisme akkompagneret og kontrasteret af professorerne Vincent Hendricks og Steen Nepper Larsen.

Are you suitable?

Har du også brug for et skud humanistisk hygge i nye omgivelser eller for at få stivet din faglige selvtillid en smule af? Så tag forbi case competition-finalen og den efterfølgende reception på fredag, den 1. april. Det foregår fra klokken 9-17 på CBS, og alle er velkomne.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på dette års konference, kan du trøste dig med, at Suitable for Business forhåbentlig vender tilbage allerede i 2012.

Eller med det faktum, at akademikere faktisk gør en forskel på arbejdsmarkedet. For eksempel svarer en samfundsvidenskabelig kandidat, med sin produktivitet, til hele 3,2 faglærte, ifølge Stina Vrang Elias fra DEA. Så fremtiden for universitetsstuderende burde være lys.

Læs meget mere om Suitable for Business og se programmet for de næste dage.

thlh@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

Suitable for Business er arrangeret af 18 studerende fra CBS, KU og RUC med ét fælles ønske: at erhvervsliv og samfund i højere grad får øjnene op for humanister og socialvidenskabere.

Sammen har de stablet en konference og en case competition, der i disse dage foregår på CBS, på benene. I sidstnævnte deltager ti hold med studerende fra hele Norden. Vinderholdet vinder 10.000 kroner og udnævnes efter tre dages konkurrence på fredag, 1. april.

Suitable for Business er blandt andet sponsoreret af KU-ledelsens projekt, Den gode uddannelse.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk