Klage på falsk grundlag

Uniavisens artikel d. 26/8-16 om min sag mod Kristian Hegaard bør ikke stå alene. Der er tale om en klage på et falsk grundlag. Og det er ikke korrekt, at sagsøgte skal betale 2000 kroner, hvis han taber. Jeg skal blot have anerkendt, at hans udsagn var ubeføjet, jf. Straffelovens § 273, stk. 1. Altså en mortifikation.

Sagens egentlige sammenhæng fremgår ikke af artiklen, hvorfor dette indlæg.

På jurastudiet er der sket en forskydning fra klassisk manuduktion til gruppearbejde, hvilket ikke er helt uproblematisk. De fleste studenter er imod det, men gruppearbejdet skal opprioriteres. Negligerer en lærer det, kan det medføre fyring.

»Kristian Hegaard var vidende om, at der var blevet dannet grupper på holdet«

Som studenterpolitiker er Kristian Hegaard fuldt bekendt med disse nye retningslinjer.

Da jeg som underviser havde fået et pålæg om at opprioritere gruppearbejdet, gik jeg ved starten af det pågældende semester straks i gang med at danne grupper.

Lister, hvor man kunne skrive sig på, gik rundt flere gange. Og Kristian Hegaard skrev sig også på. Via holdets mailingliste blev listerne rundsendt til alle, også til Kristian Hegaard. Så Kristian Hegaard var vidende om, at der var blevet dannet grupper på holdet.

Efter at have deltaget i undervisningen to gange indsendte Kristian Hegaard imidlertid en klage, hvori han bl.a. anførte: »Underviser…har ikke engang fået dem (grupperne) dannet endnu trods utallige studenteranmodninger herom.«

»Jeg har aldrig været ude for noget lignende i de 38 år, jeg har været ansat på universitetet«

Videre skrev han, at han havde »pointeret forholdene for underviseren først«, inden han afsendte klagen, og han opfordrede universitetet til, at der skulle ske noget »drastisk« i relation til mig.

Det var en særdeles ubehagelig klage. Jeg har aldrig været ude for noget lignende i de 38 år, jeg har været ansat på universitetet.

Påstanden om, at der ikke var dannet grupper, er 100 % i strid med sandheden. Det dokumenteres med otte bilag, der er fremlagt i retten.

Det er ligeledes i strid med sandheden, at han havde “pointeret forholdene” overfor mig. Vi har aldrig talt sammen.

Via Google fandt jeg ud af, at Kristian Hegaard er kommunal politiker, opstillet til Folketinget og studenterpolitiker. Han er en meget aktiv person.

Da det er absurd at få en klage med et falsk faktum fra en person, der gerne vil være jurist, kunne jeg kun opfatte klagen som et politisk stunt.

For at overbevise Det Juridiske Fakultet om, at der vitterligt var tale om en klage med et falsk faktum og for at vise, at jeg tog sagen yderst alvorligt, udarbejdede jeg et udkast til en stævning, hvor jeg på normal juridisk vis påviste sagens rette sammenhæng.

Fakultetet anerkendte ikke min dokumentation og fremkom heller ikke med bemærkninger til, at jeg havde udarbejdet en stævning. Så efter 10 dage modtog retten min stævning.

Jeg har tilbudt at forlige sagen. Mit eneste krav er, at Kristian Hegaard skal trække sit udsagn om, at der ikke var dannet grupper, tilbage. Det vil han ikke.

Det er baggrunden for, at vi beklageligvis må mødes i retten.

»Mit eneste krav er, at Kristian Hegaard skal trække sit udsagn om, at der ikke var dannet grupper, tilbage. Det vil han ikke«

Det siger noget om den politiske kultur i Danmark, at et vordende folketingsmedlem for Radikale Venstre fører sig frem på den måde.

På det seneste har jeg fået flere henvendelser fra folkeskole– og gymnasielærere, der støtter mig og finder det positivt, at jeg ikke finder mig i at blive behandlet, sådan som det er sket. Det er tilsyneladende ikke sjældent, at elever udsætter lærere for helt urimelige angreb.

Mit sagsmål er ikke et angreb på klagesystemet, men et opgør med en klage på et falsk grundlag.

PS. Det er oplyst overfor mig, at Forenede Jurister har kørt en kampagne for at støtte Kristian Hegaard. Jeg ved ikke hvem, der har startet denne kampagne, og jeg ved ikke, hvad der er grundlaget for kampagnen. På det foreliggende grundlag må man notere sig, at Forenede Jurister 1) støtter at en klagesag kan indgives på et falsk grundlag og 2) undsiger det kontradiktoriske princip (høre begge parter). Det lover ikke godt for retssikkerheden. Man må håber, at disse forenede jurister, hvis de engang bliver jurdiske kandidater, ikke får ansvarsfulde stillinger.

Læs mere:

Lektor hiver studerende i retten efter klage over undervisningen

uni-avis@adm.ku.dk