Karakterræs og studiefremdrift presser studerende – flere får psykiske problemer

I 2014 fik 5.500 studerende hjælp fra Studenterrådgivningen, der yder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning til studerende. Det svarer til 15 henvendelser om dagen og er en stigning på 73 procent i forhold til år 2000.

En rapport fra regeringens udvalg om psykiatri viser, at antallet af studerende, der modtager støtte på grund af psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser, steg med 315 procent i perioden 2007 til 2011.

Tallene skal ses i lyset af, at optaget på de videregående uddannelser er steget betydeligt i samme periode. I 2000 havde KU lige over 34.000 indskrevne studerende, i 2014 var tallet næsten 41.000. Desuden får flere børn og unge i dag diagnoser som ADHD eller angst, hvilket betyder, at flere registreres i systemet og tæller med i statistikkerne.

Ifølge Søren Langager, lektor med speciale i udsatte unge på Aarhus Universitet, er der dog ikke tvivl om, at krav om højere karakterer og korterede studietid fører til, at flere og flere studerende får psykiske problemer.

»Det er en klar tendens, at der bliver flere med psykiske problemer på de videregående uddannelser, men langt de fleste af dem vil have en tendens til at falde igennem systemet, fordi de ikke har en diagnose, men kun begyndende psykiske problemer,« siger Søren Langager til Information.

Studenterpræst: der er mere pres på studerende i dag

På Københavns Universitet har Nicolai Halvorsen, studenterpræst gennem 15 år, også lagt mærke til udviklingen.

»Det er ikke en voldsom stigning, men jeg kan godt mærke, at der er mere pres på de studerende i dag, og at en del flere kæmper med psykiske problemer,« siger Nicolai Halvorsen.

Han får henvendelser fra studerende 3 til 4 gange om ugen – og oftere op til eksamenerne. Ifølge Nicolai Halvorsen er studerende mere stressede i dag, end de var for femten år siden, og de psykiske problemer, studerende oplever, bliver efter Halvorsens mening forstærket af et øget fokus på selvrealisering og succes.

»Problemerne fandtes også for 15 år siden, men de er blevet langt mere udbredte i dag. De studerende bliver presset mere i deres studieliv og studiemiljø og af forventningerne til, at de skal være hurtige, dygtige og have høje karakterer. Det er både omverdenens og deres egne forventninger, der presser dem. Der er ikke plads til fejl.«

Studenterrådgivningens statistikker viser, at stress topper listen over de problemer, studerende henvender sig med. I 2014 var 31,5 procent af de studerendes problemer stressrelaterede. Det svarer til, at fire nye studerende henvender sig til Studenterrådgivningen med stress hver eneste dag.

Læs også: Næsten halvdelen af alle KU-studerende har stress i hverdagen.

Karriereræs

I studievejledningen på Institut for Statskundskab sporer studievejleder Jonas L. Svendsen en stigende interesse for karriererådgivning. Han ser det som et udtryk for, at studerende er blevet mere opmærksomme på konkurrence på arbejdsmarkedet.

»De studerende er opmærksomme på, at jobbene ikke længere hænger på træerne. Dermed er de også i stigende grad opmærksomme på, at de konkurrerer om de interessante stillinger. Det gør, at de skaber myter om, hvad der skal til for at kunne gøre sig eftertragtede på jobmarkedet. Når man får den idé, at adgangen til jobmarkedet baseres på, at man skal have det perfekte studiejob, og få 12 i alle fag, skaber det et pres, som de studerende kan have svært ved at håndtere,« siger Jonas L. Svendsen, der har været studievejleder i et år.

»Kombinationen af, at de studerende oplever et forøget ydre og indre pres i forhold til at skulle præstere på topniveau, og at de reelt er meget i tvivl om fremtidens spilleregler og studiemæssige rammer, er en temmelig uheldig kombination, som nogle studerende har svært ved at håndtere,« tilføjer han.

Det er de seneste års reformstorm, studievejlederen henviser til. Studiefremdrift, dimensionering og SU-reform har gjort indtog i de studerendes bevidsthed.

Fremdriftsreformen spøger

Studenterpræst Nicolai Halvorsen har for nylig holdt foredrag for SCIENCErådet om de konsekvenser, han frygter fremdriftsreformen kan få for de studerende.

»Jeg kan være urolig for, at fremdriftsreformen forstærker de tendenser, der er i tiden, hvor flere oplever stress eller dårligt selvværd. Der bliver mindre plads i systemet til at blive forsinket eller begå fejl. Effekterne af fremdriftsreformen er ikke tydelige endnu, men jeg har snakket med nogle, der bliver nervøse bare ved udsigten til reformen.«

Studievejleder Jonas L. Svendsen oplever også, at mange studerende henvender sig på grund af usikkerhed om fremtiden i kølvandet på fremdriftsreformen.

»De studerende ved, at reformen vil have konsekvenser for deres studieforløb, men præcis hvilke konsekvenser er der mange, der ikke har helt styr på. Det skaber myter blandt de studerende, som gør, at de frygter for fremtiden og helt generelt bliver i tvivl, om de magter at gennemføre, og i særdeleshed om de fortsat kan gennemføre med et højt ambitionsniveau,« siger Jonas L. Svendsen.

Samtale hjælper – men mange må henvises til læge

Når studerende henvender sig til studenterpræst Nicolai Halvorsen, tilbyder han først og fremmest at tale med den studerende om problemerne. At tale med nogen kan være en lettelse i sig selv, og samtalen kan være med til at skabe klarhed om, hvor problemet ligger, for det er ikke altid, den studerende selv ved det, siger Nicolai Halvorsen.

»Jeg oplever nogle gange, at studerende reagerer uhensigtsmæssigt på den situation, de er i. De har for meget arbejde, men arbejder endnu hårdere for at løse problemet. Det er en dårlig strategi, hvis man er stresset. Unge mennesker kan have svært ved at forstå, at det kan hjælpe ikke at gøre noget. De fleste vil gerne handle og har svært ved det kontroltab, der ligger i, at man ikke kan arbejde sig ud af situationen. Noget, man dog kan gøre i sådan en situation, er at søge hjælp.«

Mere end en tredjedel af de studerende, studenterpræsten taler med, henviser han efterfølgende til egen læge eller andre behandlere, fx Rigshospitalets angstklinik, Studenterrådgivningen eller Livslinjen.

En del studerende går allerede i behandling, men henvender sig til studenterpræsten, fordi de føler behandlingen er utilstrækkelig eller går for langsomt. Studenterpræsten tager både imod studerende efter aftale og under åben træffetid og har sjældent mere end en uges ventetid.

sofie.hansen@adm.ku.dk