Kapløbet om det teknologiske forspring

I slutningen af oktober sidste år fik de studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet en mail fra Studieservice:

»Kære studerende. Eksamenslokalerne på Peter Bangs Vej 36 har netop implementeret brug af frekvensscannere. Dette betyder, at det nu er muligt at søge efter mobil, WIFI, Bluetooth, Radio aktivitet m.m. i eksamenslokalerne i en bestemt radius. Derfor opfordres du til at aflevere dine eksterne kommunikationshjælpemidler i slukket tilstand før eksamensstart for at undgå at blive anklaget for eksamenssnyd.«

En af de studerende, som fik mailen, er medicinstuderende Gustav Riemer Jakobsen.

»Jeg tænkte ikke over det, for min mobiltelefon bliver alligevel slukket og smidt i en plasticpose,« fortæller han.

Nu står her han så her foran eksamensbygningen på Peter Bangs Vej en tidlig lørdag morgen i januar på vej til at blive testet i sin viden om organer med en fire timers skriftlig eksamen.

»Ærlig talt tænker jeg kun på min eksamen. Jeg er ikke nervøs for scannere, kun for om it-systemerne fungerer, som de skal i dag,« siger Gustav, der i løbet af sine fem semestre har været til eksamen i lokalerne adskillige gange før.

Dørene lukker sig bag ham, og Uniavisen bruger chancen til at spørge Peter Bangs Vejs daglige it-leder, hvad de nye frekvensscannere overhovedet er og gør. Vi tillader os at opsummere:

En frekvensscanner er ikke større end en frakkelomme, så du ser den aldrig som studerende. Alt efter indstilling giver den udsving, hvis der viser sig at være trådløs aktivitet, der kunne indikere snyd, som eksamensvagterne ikke har mulighed for at eftertjekke på andre måder.

På Peter Bangs Vej er der som forsøg indkøbt en scanner til hvert af de otte lokaler, hvor der årligt afholdes op mod 45.000 individuelle eksaminer.

Det mulige, og det lovlige

Så meget for KU’s nyeste teknik, som Gustav og de andre studerende vi mødte, ikke skænker en tanke under eksamenen. Vi spørger i stedet Uddannelseschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bitta Nielsen hvad der har fået fakultetet til at indføre scannerne.

»Der vil altid være rygter om alle mulige fantastiske ting, man kan gøre i de enkelte tilfælde, hvor nogen har smuglet en mobiltelefon med ind. Men der er sådan set intet nyt i vores tiltag. Før mobiltelefoner skulle vi måske tjekke efter små lapper gemt på toiletterne. Nu får vi en så mulighed for at tjekke, om der bruges mobiler til at hente svarene på ulovlig vis,« siger hun.

Men holdbarhedsdatoen på den løsning til at sikre de digitale stedprøver kan allerede snart være overskredet. For selv med vagter, centralt styrede computere og frekvensscannere vil der være smuthuller i sikkerheden, siger Asbjørn Jessen, der er sektionsleder i KU’s Udannelsesservice.

»Idéen er, at vi laver et rum, der er totalt lukket af for omgivelserne. Men vi kan ikke være stensikre på at kontrollere nettet, for selv med scannerne vil der være telefoner eller redskaber, som anvender en anden type signal. Eksamenshuset på Peter Bangs Vej er den bedste løsning, vi har nu, men kigger vi lidt ind i fremtiden, er det uvist, hvad der virker, når den næste teknologiske trend sætter igennem,« siger han og henviser til, at man allerede nu taler om ’tingenes internet’, hvor køleskabe, tøj, tasker og alt, hvad du ellers ejer, kan være tilsluttet netværk, så de deler informationer.

Samtidig navigerer universitetet mellem flere hensyn. På den ene side ønsket om at lave en eksamenssituation, der minder om de studerendes normale arbejdssituation og hensynet til sikkerheden på den anden.

»Jo mere vi sikrer os mod snyd, jo fjernere kommer vi fra hjemmesituationen,« siger Asbjørn Jessen.

Og så er der lovgivningen:

»Det teknologisk mest simple ville være at blokere for al trafik. Det kan gøres på et meget specifikt område med ret simple midler, men det er i strid med internationale konventioner om telekommunikation, som er meget restriktive. Det forlyder, at da politiet ville rydde Ungdomshuset søgte de for eksempel om tilladelse til at blokere signaler, men fik afslag,« siger Asbjørn Jessen.

Plagiering i Google-tidsalderen

Ud over udfordringen med at sikre den digitale stedprøve har KU de sidste tre-fire år også haft et plagieringskontrolprogram, der skal sikre den skriftlige hjemmeopgave mod Google-tidsalderens eksamensgenveje.

»Vi køber det eksternt af en af de store spillere på markedet,« siger Asbjørn Jessen.

Den store spiller hedder Ephorus, og af deres hjemmeside fremgår det, at »Ephorus sammenligner med præcision billioner af internetkilder, tidligere opgaver fra din skole eller universitet, opgaver fra mere end 4.000 andre skoler og universiteter, som bruger Ephorus samt andre relevante akademiske journaler.«

Det ændrer dog ikke ved, at det i praksis stadig er universitetet, der vurderer, om der er snydt med en aflevering:

»I sidste ende er det altid en underviser eller eksaminator, der vurderer, om der er tale om lovlig plagiering af citater eller lignende, eller om der kan være tale om snyd,« siger Asbjørn Jessen.

Om den oprindelige beslutning med at indkøbe Ephorus siger han:

»Formålet har ikke kun været at stoppe snyd, men er også pædagogisk. Det er et redskab, så underviserne samtidig kan lære de studerende om plagiering og om at lade være.«

KU er ikke alene om at have fokus på både hjemmeopgaverne og de digitale stedprøver. Sammen med Aarhus Universitet, RUC, Ålborg Universitet og CBS er man netop nu ved at indkøbe en ny fælles it-løsning for digitale eksaminer.

Af udbudsmaterialet fremgår det som et specifikt krav, at løsningen forhindrer eksaminander til de digitale stedprøver i at bruge ikke tilladte hjælpemidler på internettet eller egne drev uden at det registreres. Desuden skal løsningen forhindre eksaminander i at kommunikere trådløst, uden at det kan registreres.

Dit skriftlige fingeraftryk

Universiteterne efterspørger altså nye løsninger til at sikre eksaminerne mod den nyeste teknologi. Og hvor der er efterspørgsel, opstår der som bekendt udbud og idéer fra mennesker, der tænker i at udvikle nye løsninger. En af dem er KU-datalogistuderende Niels Dalum Hansen.

I foråret var han med i et projekt for virksomheden MaCom, der står bag gymnasiernes Lectio-system, der blandt andet kan tjekke opgaver for plagiering. Idéen var ligetil, de eksisterende plagieringsprogrammer tjekker efter genbrug og afskrivning, men har du fået din fætter til at skrive din stil, så bliver det ikke afsløret af softwaren.

»Så vi forsøgte at udvikle en model, der også tager højde for elevers egne afleverede skriftlige opgaver. Dermed kan man sandsynliggøre, om det er eleven selv, der har skrevet opgaven eller om sproget afviger væsentligt fra en opgave til den næste. Vi nåede op på omkring 70 procents rigtighed, og selv om det er godt, er det stadig ikke nok til at bruge i praksis uden at give eksaminatorer og undervisere for meget ekstra arbejde med at eftertjekke muligt snyd,« siger Niels Dalum Hansen, som påpeger at der i branchen stadig arbejdes meget med den type Authorship Authentication-software.

Bliver programmerne til virkelighed, skal universiteterne altså begynde at indsamle opgaver fra studerende fra første semester og derigennem løbende udbygge profilen og det skriftlige fingeraftryk for de studerende. Tænker man den tanke til ende, så handler det ikke længere kun om eksaminer.

»Når det lykkes nogen at lave software, som med 99 procents sikkerhed kan genkende tekster, så ender universiteter, som måtte købe softwaren, også efter fem-seks års studier med at have en viden om den enkelte studerende, som rækker langt ud over spørgsmålet om eksamenskontrol,« siger Niels Dalum Hansen:

»Hvis du for eksempel vil skrive et anonymt indlæg til et medie, så vil der opstå en mulighed for at genkende dig alligevel.«

På KU er man forberedt på at bruge alle redskaber til at forhindre snyd. Men, påpeger sektionsleder Asbjørn Jessen, selvom teknologien giver udfordringer her og nu, er det ikke kun med mere digital kontrol, at løsningen skal findes:

»Man kan godt kalde det her et teknologisk kapløb. Men problemet med snyd er jo desværre ikke nyt, og det forsvinder desværre nok heller ikke. Løsningen er derfor ikke kun teknologisk. Vi skal naturligvis bruge alle redskaber til at forhindre snyd: oplysning, undervisning plus de tilgængelige teknologier. Og så skal vi gøre det helt klart, at eksamenssnyd kan få alvorlige konsekvenser.«

Bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk