27/8-09 7:07

Kan universitetet rumme Generation Mig?

Generation Mig_Ib Kjeldsmark
Billede: Ib Kjeldsmark
FUCKED UP? - Er de unge forkælede eller blot dygtige til at navigere efter kortsigtede løsninger i et komplekst samfund? To forskere fra generation 68 tegner et portræt.
Når de unge ikke vil flytte fra København til Esbjerg for at studere i syv år, bliver de kaldt forkælede og selvoptagne. Af gamle mænd, der selv blev kaldt forkælede og selvoptagne. Man skal ikke holde sig for god til at rubricere en hel ungdomsgruppe under samme kategori og Universitetsavisen har derfor bedt to såkaldte 68’ere tegne et portræt af den nye årgang russer

De unge nu til dags! Forkælede og barnagtige! Sådan lød dommen over den nye årgang på universiteterne, da samfundsforsker Johannes Andersen i Dagbladet Informationskulle forklare hvorfor de afviste ansøgere til blandt andet Københavns Universitet (KU) ikke bare pakker taskerne og rykker vestpå til yderområder som Esbjerg, Odense og Aalborg.

7.500 unge fik i 2009 afslag på deres foretrukne universitetsstudium, mens der ved optagelsestidspunktet var ledige studiepladser til omkring 4.000 af dem uden for København.

Johannes Andersen anklagede de unge for at tænke på sig selv frem for på samfundets interesser, en tendens han har beskrevet i bogen De barnagtige.

Men skulle de unges selvoptagethed nu være en ny tendens? Universitetsavisen bad samfundsforskeren fra Aalborg forklare sig.

Fra Generation H til Generation Dum

»Det er måske rigtigt, at tidligere generationer ikke tænkte mere på kollektivets bedste end de unge i dag, men de havde en anden opfattelse af, at hvis man skulle ændre på noget, skulle det ske ved at ændre på de samfundsmæssige vilkår.«

»Det, der kendetegner de unge i dag, er, at de tænker mere og mere med udgangspunkt i deres egne behov, og opfatter dem, der ser tingene anderledes, som modstandere, der skal overvindes. Hvorimod man fra det, jeg kalder ’det voksne perspektiv’, bedre er i stand til at generalisere og se både dig og mig, og den kontekst, de normer og de prioriteringer, vi er en del af,« forklarer Johannes Andersen, som understreger, at vi alle er ramt af den barnagtige kultur, men at de unge, som er vokset op i kulturen, er ramt hårdest.

Der har aldrig været mangel på kloge, ældre hoveder som med veludviklet helikopterblik kan klaske en hel ungdomsgruppe det samme generationsmærkat i nakken. Eller bare et enkelt bogstav.

Rektor og prorektor på Københavns Universitet har i denne avisudgaves KUmmentar valgt en optimistisk tilgang og kalder den nye årgang på universitetet for Generation H - for Håb. Men medlemmerne af universitetsårgang 2009 har efterhånden fået så mange betegnelser, at de selv kan vælge hvilken kasse de vil pakke sig i – afhængigt af sindelag og dagsform i øvrigt. Betegnelser af mere eller mindre nedladende karakter og af mere eller mindre begavet tilsnit:

Generation MySpace er vokset op i en tidsalder, hvor offentliggørelsen af privatlivet er en essentiel del af den enkeltes selvpromovering.

Generation iPod er i stand til at holde fokus i lige så lang tid som shuffle-funktionen på en mp3-afspiller.

Generation Y, Generation Me, Porno-generationen, Generation Obama. Og i den mere ubarberede ende: Generation Fucked Up, eller slet og ret Generation Dum.

Mere kortsigtet end politikerne

Lektor i psykologi og ungdomsforsker ved KU Sven Mørch synes, det er sjovt at lege den slags generationsbeskrivelser, men han advarer samtidig mod at generalisere for meget.

»Det er meget almindeligt at snakke om, hvor egocentriske de unge i dag er, og det er jo en vidunderlig ting for os andre at blive enige om. Men faktisk har jeg i mit lange liv ikke kendt nogen mennesker, der var mere egocentriske end mine forældre.«

»De havde den store personlige magt, hvor faderen var familiens store autoritet og bestemte alt over børnenes liv,« siger Sven Mørch, der ligesom Johannes Andersen selv hører under en af de mest stædigt klæbende generationsetiketter, 68’erne. Han mener, at »forkælet« er et forkert ord at bruge om de unge i dag.

»Frem for at tage udgangspunkt i egne behov, tager de unge snarere udgangspunkt i deres egen situation. De ser på de muligheder, de har her og nu, og det bliver helt naturligt mere kortsigtet, end de planer politikerne på Christiansborg ellers havde lagt for dem,« forklarer Sven Mørch. Han mener, at man skal se på den store kompleksitet der kendetegner vores samfund for at forstå de unge.

»Hele samfundet, og ikke mindst uddannelsessystemet, er meget komplekst og svært at gennemskue. Og når unge forfølger deres kortsigtede muligheder, så er det også et måde at opnå selvbestemmelse på. «

»Det handler om, hvilke tilbud man giver de unge, hvad de kan handle på, og hvad man forventer sig af dem. Og der er en kæmpe modsætning mellem, at man på den ene side giver en stor støtte hjemmefra til at de unge kan gøre lige hvad de vil, og så på den anden side kalder dem forkælede.«

Kompleksiteten i uddannelsessystemet gør det også sværere for unge, som i forvejen har svært ved at tage en uddannelse, at komme ind i systemet, siger Sven Mørch, som mener, at det er en af grundene til, at antallet af folk, der tager en ungdomsuddannelse, er faldende.

Unge uden krisebevidsthed

Det er ikke ligefrem originalt at kalde ungdommen forkælet, og Johannes Andersen fra Aalborg Universitet indrømmer gerne, at han også selv blev kaldt forkælet af de ældre generationer.

»Men det var en anden form for forkælelse. Jeg var forkælet fordi jeg fik muligheden for at tage en uddannelse og et lån. De unges økonomiske ressourcer og tid der er frigjort fra arbejde begyndte i 60’erne, men er i dag accelereret til at omfatte flere og flere ting.«

»De unge er blevet bedre til at definere deres eget rum, og i denne mægtiggørelse erobrer de stadig flere elementer, de synes er vigtige. Og som hovedsageligt findes i København og Århus.«

»Hvis man sætter det på spidsen, kan man sige, at hvor min generation først og fremmest var studerende, er mine børns generation primært unge i en by, med alt hvad det indebærer,« mener Johannes Andersen.

Man kunne indvende, at den igangværende økonomiske krise også er med til at holde de unge i byerne, hvor jobsikkerheden er større end i yderområderne, men det tror psykolog Sven Mørch ikke er tilfældet.

»Denne generation har ikke oplevet krisetider, så det er ikke noget, de som sådan kan forholde sig til. Frygten for arbejdsløshed er mere tilstede i de ældre generationer.«

For Sven Mørch kommer generationsforskellene mellem 68’erne og de unge i 2009 primært til udtryk i forskellige familiemodeller. Hvor hans egen 68-generation voksede op i en såkaldt borgerlig familiemodel, hvor forældrene var meget opmærksomme på uddannelsessystemet og på vigtigheden i at få uddannelse, så støtter forældrene i den såkaldte moderne familie i højere grad børnene i deres selvforvaltning og i idéen om, at hvis de vælger det, de har lyst til, så skal det nok gå.

Borgerlige indvandrere klarer sig godt

Og forskellen i disse to familiemodeller er interessant når man diskuterer integration af unge med indvandrerbaggrund i det danske uddannelsessystem, fortæller Sven Mørch, der også har forsket i etniske minoriteter.

»Der er mange indvandrerunge, der klarer sig enormt godt i det danske uddannelsessystem, og det er som regel unge, hvis forældre har uddannelse og job og en klar opfattelse af, hvordan den borgerlige familie fungerer. Mange af de unge fra disse familier søger ind på jura, medicin eller ingeniørstudiet, hvor det er lettere at gennemskue kompleksiteten.«

»Disse familier er fantastisk dygtige til at tilpasse sig det danske samfund. Også vores ligestilling mellem mænd og kvinder, og det giver indvandrerpiger nogle muligheder, de måske ellers ikke ville have haft,« siger Sven Mørch og forklarer, at flertallet af danske familier hører til den moderne model, som ikke på samme måde er trængt igennem i indvandrerfamilierne.

»Indvandrerforældre er gode til at støtte børnene til at få en uddannelse eller et job i stil med det, de selv har. Men i det danske samfund, hvor den moderne danske familier støtter børnene i at vælge lige hvad de vil, kan det være svært for de her borgerlige indvandrerforældre at se, hvad de skal støtte børnene i. Og for de mange indvandrerfamilier med svære sociale vilkår bliver det endnu sværere at komme ind i uddannelsessystemet, end det er for danske familier med de samme økonomiske vilkår.«

ser@adm.ku.dk

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Type the characters you see in this picture. (verify using audio)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.
Debat 27/11-14 13:58 1

ASPIRI spinder guld på studerendes nervøsitet

EKSAMENSKURSER - Jura lever ikke op til sit ansvar for at ruste de studerende til eksamen, og det giver mulighed for at tjene penge på kurser til nervøse jurastuderende, mener debattørerne.
Mie Sofie Andersen og dronning Margrethe

FREMDRIFTSFORTÆLLING - »Jeg er en snavset plet på det ellers kridhvide papir, som fremdriftsreformen er skrevet på,« sagde Mie Sofie Andersen og brugte sin egen historie til at opfordre studerende, ansatte og ledelse til at gøre fælles front mod skrivebordsløsninger fra Slotsholmen.

Ralf Hemmingsen årsfest 2014
AKADEMISK - Rektor Ralf Hemmingsen hyldede akademias mønsterbrydere og slog - med slet skjult hentydning til regeringens dimensioneringsplan - et slag for en bred faglighed på universiteterne.
Debat 25/11-14 15:26 11

Et bedre KU

Malak Karnib
VALG - Frihed, individualitet og ansvar for egen læring er i højsædet, alt sammen med henblik på høj faglighed og et stærkere fællesskab, skriver Malak Karnib.
Videnskab 25/11-14 13:12 4

KU's 21 største mediedarlings

Foto - KUs 21 største mediedarlings
TOP-21 - Hvilke KU-forskere er der størst sandsynlighed for at møde i pressen? Og hvad tænker de om at dele deres ekspertviden med os andre?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk