Kampen om hovedstaden

Er du ung og skal vælge, hvad du vil studere, er du en eftertragtet vare, som landets universiteter vil gå endog meget langt for at få fingre i. Faktisk er de villige til at flytte biksen derhen, hvor de unge vil bo for at få status af førstevalg.

Aalborg Universitet (AAU) har således oprettet en helt ny campus i Københavns Sydhavn med 2.300 indskrevne studerende på syv bachelor- og 21 kandidatuddannelser ud fra devisen ’vil de studerende ikke komme til os, må vi komme til dem’.

Men AAU er ikke de eneste, der har slået sig ned i hovedstadsområdet, hvor Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitet (RUC), Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet allerede har base.

Aarhus Universitet (AU) er nu også bosiddende i Emdrup, hvor der udbydes en bachelor- og syv kandidatuddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Også Syddansk Universitet (SDU) er gået i land på Sjælland – i Slagelse, hvor der udbydes ni bachelor- og en kandidatuddannelse. Desuden fik SDU efter fusionen med Statens Institut for Folkesundhed i 2007 en enklave på Center for Sundhed og Samfund, der ellers huser Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU.

Konkurrencen skærpet

Statistikken fra ACE Denmark, der skal godkende alle nye universitetsuddannelser i Danmark, bekræfter, at universiteterne kæmper om de unges gunst ved at oprette nye uddannelser, der skal tiltrække flere unge studerende til netop deres universitet.

Aalborg Universitet har søgt om tilladelse til at oprette 48 nye uddannelser de sidste fire år. De 17 alene på den nye campus i København. Aarhus Universitet og Syddansk Universitet følger efter med hver 40 ansøgninger.

»Det stigende antal ansøgninger må være udtryk for, at konkurrencesituationen virkelig er skærpet. Det er de nyere universiteter, specielt Aalborg, der er helt fremme i skoene og udvider forretningen mest,« siger Anette Dørge Jessen, direktør for ACE Denmark.

Konservative KU

Københavns Universitet, der normalt er storebror, har kun søgt om 27 nye uddannelser, men Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse, anser på nuværende tidspunkt ikke de andres oprustning som en trussel.

Hun henviser til, at KU har øget optaget med fem procent både i 2011 og i 2012, og at der med 60 ledige studiepladser på hele KU kan meldes stort set udsolgt.

»Vi har nok en lidt konservativ holdning til vækst her på KU, og det har jeg det godt med. Vi skal kunne stå inde for kvaliteten; der skal være lokaler, undervisere, vejledere, forskningsdækning og mulighed for at få job bagefter. Man kan godt få indtryk af, at holdningen visse andre steder er, at hvis vi kan finde nogle studerende, så fixer vi et lokale og ansætter nogle undervisere,« siger Hanne Harmsen.

Hun ser udviklingen som udtryk for, at de små universiteter i yderområderne har vanskeligt ved at skabe vækst og derfor søger mod København, der som landets største by også er det største uddannelsesmarked. Der er mulighed for at vokse i hovedstaden, da det er regeringens målsætning, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

»En lille kappestrid er sundt, men vi skal ikke bruge skatteydernes penge på at konkurrere med hinanden. Hvis Aalborg starter en kæmpe hvervekampagne eller opretter et stort nyt institut med uddannelser, der allerede findes på KU, vil det være at gå over stregen, men indtil videre er konkurrencen på et sundt niveau, da Aalborg har fundet sin egen lille niche,« siger Hanne Harmsen.

Studerende bekymrede

Bjarke Lindemann Jepsen, formand for Studenterrådet ved KU, mener, at universiteterne klumper sig sammen i København, fordi ledelserne tænker for meget på at øge deres markedsandel i stedet for at koncentrere sig om at levere uddannelser af god kvalitet, som de rettelig burde.

De skulle samarbejde om at gøre København til en god studieby ved at gøre det lettere at tage fag hos hinanden, oprette flere læsepladser og skaffe flere studieboliger, men i stedet bruger de kræfterne på at konkurrere og lægge hindringer i vejen for hinanden, tilføjer han.

»Det er utroligt, at universiteter er villige til at flytte for at få flere studerende hen til kasseapparatet. Hvis de var gode nok til at levere undervisning af høj kvalitet og skabe gode rammer for studiemiljøet, ville det ikke være et problem at få de unge til at flytte. Flotte løfter i en glittet reklame og en adresse i København nytter ikke, hvis kvaliteten ikke følger med,« siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Han understreger, at han udtaler sig generelt, og at Aalborg Universitet, så vidt han er orienteret, er et udmærket sted. De studerende er i udgangspunktet fuldstændig ligeglade med, om de læser det ene eller andet sted, så længe kvaliteten er i orden, mener han.

Risiko for uetisk markedsføring

Også Hanne Leth Andersen, prorektor på Roskilde Universitet (RUC) mener, at konkurrencen om de studerende er gået for vidt.
RUC har sammenlignet sine eksisterende uddannelser med de nye, som Aalborg udbyder i Sydhavnen og i mindst syv tilfælde ligner de hinanden for meget.

Eksempelvis udbyder RUC uddannelsen ’Global Studies’ og AAU ’Global Refugee Studies’. RUC har ’Plan, by, proces’ på programmet, og AAU har oprettet ’By, bolig og bosætning’.

»Når alle trænges om at være i København, kommer vi til at konkurrere om den samme gruppe unge. Vi bliver nødt til at gribe ind og sige, at man ikke skal kunne læse det samme i Sydhavnen som på RUC. Det er uhensigtsmæssigt, da der ikke er mere end 20 minutters transport til Roskilde,« siger Hanne Leth Andersen.

Hun tilføjer, at IT-Universitetet og Aarhus Universitet i Emdrup også har uddannelser, der er truet af Aalborgs indtog, så hun forventer, at politikerne fortsat vil sikre nogle rammer, der gør at universiteterne kan samarbejde.

Hanne Leth Andersen påpeger, at der er forskel på konkurrence som en faglig kappestrid og konkurrence om markedsandele.
Det første stimulerer fagfolk til at gøre deres yderste; den anden er målet for forretning.

Hun mener, at man inden for uddannelsessektoren kan iagttage en tydelig bevægelse mod, at det handler om forretning, og hvad der deraf følger med af markedsføringsberedskaber, kommunikationsstrategier og branding. Konsekvensen kan i sidste ende blive, at elever og studerende vejledes uetisk.

»Det kan ikke være hensigtsmæssigt, at vi bruger så mange penge på markedsføring, og det er i øvrigt ikke en god måde at vælge uddannelse på. Markedsføring handler om at tiltrække så mange unge som muligt i stedet for at vejlede dem og give dem reel information. Uddannelserne bør ikke sælges på, at det er et smart sted at være i stedet for indholdet,« siger Hanne Leth Andersen, som tilføjer: »Heldigvis er der gode samarbejdsrelationer universiteterne imellem. Men nogle steder kølner det faktisk, når konkurrencemomentet tager overhånd.«

Anders Overgaard Bjarklev, rektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil derimod af princip ikke blande sig i andre universiteters dispositioner:

»DTU betragter andre danske og internationale universiteter som samarbejdspartnere og ikke som konkurrenter. De unge flytter sig derhen, hvor de kan få den uddannelse, de ønsker,« siger han.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar til den nye situation i hovedstaden fra ledelsen på Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet.

Aalborg kommer med fred

Professor Lene Lange, campusleder på Aalborg Universitet (AAU) København, understreger, at AAU ikke har udvidet i hovedstaden for at stjæle potentielle studerende fra andre universiteter, men hun forstår godt, hvis de er bekymrede på RUC, da AAU og RUC grundlæggende har den samme læringsfilosofi. Forskellen ligger dog i, at de på AAU har en anderledes fagprofil, og derfor tiltrækker studerende fra andre segmenter, mener Lene Lange.

Netop derfor er AAU også i dialog med RUC og har lovet at følge udviklingen for at sikre, at de to universiteter supplerer hinanden i stedet for at konkurrere.

Et eksempel kunne være et samarbejde, hvor de to universiteter i fællesskab udvikler uddannelsestilbud, der er placeret halvt på hvert universitet.

»Et vigtigt succeskriterium er, at Aalborg i København opleves som noget, der også skaber værdi for RUC ved, at den læringsform vi begge står for, styrkes. Jeg vil faktisk blive lykkeligere, hvis det lykkes at skabe et godt samarbejde, end jeg bliver, hvis vi bliver ved med at vokse,« siger Lene Lange.

Ingen århusiansk oprustning

Ifølge Mette Thunø, dekan på Arts, Aarhus Universitet (AU), har AU ingen ambitioner om at øge sin tilstedeværelse i København på samme måde som Aalborg har gjort det.

AU’s engagement i København skyldes hovedsageligt fusionen i 2007 med Danmarks Pædagogiske Universitet med hovedcampus i Emdrup.

Siden fusionen er der oprettet en ny bacheloruddannelse i Emdrup og Aarhus i ’Uddannelsesvidenskab’, men denne samfundsvidenskabelige uddannelse er ikke sammenlignelig med andre uddannelser hverken i København eller Aarhus, påpeger Mette Thunø.

»AU udbyder i forståelse med KU nu en cand.cur. uddannelse fra Campus Emdrup, men vi har ingen aktuelle planer om væsentligt at øge antallet af studerende i hovedstadsregionen. Det at konkurrere om studerende er fint, hvis den kritiske masse af studerende er så stor, at det giver mening – ellers er det spild af offentlige midler og ikke til glæde for hverken samfund eller studerende,« siger hun.

Flere skal have en uddannelse

Ifølge Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI), er erhvervslivet udelukkende interesseret i, at mange unge får en uddannelse af høj kvalitet. Om de vælger at studere på KU, AAU, RUC eller et andet sted, er uden betydning.

»DI er enig i regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse, så der skal ske en kraftig stigning i optaget. Problemet har været, at selvom der skete en bedring sidste år, er mange ansøgere blevet afvist. Hvis de andre universiteter i hovedstaden selv havde stillet de nødvendige studiepladser til rådighed, havde der ikke været et marked for Aalborg Universitet,« siger Charlotte Rønhof, og hun tilføjer at der også kan være god fornuft i at vælge en anden strategi end at ville ekspandere.

DTU har for eksempel valgt at definere sig som et eliteuniversitet.

Charlotte Rønhof understreger, at konkurrence generelt er godt, men at det er usundt, hvis universiteterne begynder at udbyde de samme uddannelser og dermed kannibalisere på hinanden.

»Hvis den enkelte studerende selv betalte for sin egen uddannelse, måtte markedet bestemme, men i Danmark er det jo samfundet, som betaler regningen, så vi skal passe på ikke at spilde ressourcer på markedsføring og på at overbyde hinanden,« siger Charlotte Rønhof, der ikke vil gøre sig til dommer over, om der er tale om sund eller usund konkurrence i hovedstanden.

Naturlig udvikling

Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet (SDU) og formand for Rektorkollegiet, mener, at det er en naturlig udvikling, at andre universiteter slår sig ned i København.

Tiden, hvor et universitet var forankret i en by sluttede allerede i Danmark i 1998 med dannelsen af Syddansk Universitet som er en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter.
Internationalt set har blandt andet universiteter fra USA haft afdelinger i Kina og Malaysia i årevis, og det er ikke usandsynligt, at internationale uddannelsesinstitutioner også kommer til København.

»Om nogle år vil Massachusetts Institute of Technology måske ligge i København, men det gør jo ikke København til Massachusetts. De studerende betragtes i dag af mange som kunder, der vælger uddannelsessted på baggrund af det produkt universiteterne leverer, så vi må tilpasse os og flytte derhen hvor de er. Vi kommer ikke til at se universiteter i mange byer, men mange universiteter i de byer, hvor der er et stort grundlag, hvilket i Danmark vil sige i København. Det er en naturlig udvikling, som man ikke skal forsøge at dæmme op for,« mener Jens Oddershede.

I sin egenskab af rektor for SDU kan han dog berolige med, at der ikke er endnu en spiller i konkurrencen på vej til København. SDU har ingen planer om en større satsning i hovedstaden i stil med Aalborg, men forsøger at tiltrække studerende fra hovedstadsområdet til sine campusser i blandt andet Slagelse og Odense, selvom Jens Oddershede erkender, at det er svært at få de unge fra hovedstaden til at tage turen over Storebælt.

clba@adm.ku.dk