Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Jeg forsøgte at opklare en faderskabssag om safran-krokus«

SPECIALE - Vi har mødt Bjarne Larsen i elevatoren til et hurtigt interview om hans speciale om den plante, der producerer verdens dyreste krydderi.

Hvad handler specialet om?

Om krokus. For tre-fire tusind år siden begyndte man i det antikke Grækenland at dyrke krokusarten Crocus sativus, hvis støvfang udgør krydderiet safran. Safran-krokus vokser ikke vildt i naturen, og mit speciale gik ud på at finde de vilde arter, der er ophavet til planten.

Det er der rigtig mange, der har prøvet at undersøge gennem tiden, men ingen har kunnet finde svaret. Der findes en vild plante i Grækenland, som ligner den rigtig meget, men ingen har kunnet bevise, at den er stamfaderen.

Derfor rejste jeg til Grækenland og indsamlede vilde krokusarter på tørre og varme skråninger, som jeg tog med hjem og lavede molekylære undersøgelser på.

Løste du gåden?

Nej.

Men jeg fandt ud af nogle ting, der kan hjælpe til med at gøre det. Det tyder stadig på, at det er den art, vi hele tiden har regnet med, der er stamfaderen.

Hvorfor skal vi andre interessere os for dit speciale?

Safran er verdens dyreste krydderi efter vægt, og det har meget stor betydning nogle steder i verden, ikke mindst i Iran, hvor det indgår i mange gode retter. Måske er der mulighed for at krydse nogle af de andre krokusarter ind i safran-krokus og få en forbedret plante.

Vi dyrker også nogle krokusarter herhjemme, og man kan måske overføre noget viden om slægtsskabet mellem arterne. Safran-krokus er dog svær at få til at trives i Danmark, for den kræver en lang og tør sommer, og med de våde somre, vi har, rådner knolden.

Hvem bliver vrede over dit speciale?

Der er mange, der forsker i safran-krokus og gerne vil til bunds i mysteriet. Så det kan da godt være, der er nogle, der bliver lidt mavesure, hvis man kunne løse gåden.

Det bliver så ph.d.’en?

Det ville være godt. Min tanke er at gribe det an, ligesom hvis der havde været en sædelighedsforbrydelse og følge dna-sporene. Det kræver, at man tager tilbage til Grækenland og indsamler materiale fra en hel masse forskellige steder, for det ser ud til, at der er rigtig meget forskel på planternes dna-profil på de forskellige lokaliteter. Sådan kan man måske opklare den her faderskabssag.

Hvilken avisforside gemmer dit speciale?

Måske ‘Overraskende stor diversitet i krokus’. Hidtil har man troet, at man bare kunne gå ud og tage et eksemplar af en art og så lade den plante repræsentere hele arten, men nu tyder det på, man skal undersøge hver population, altså hver lokalitet, hvor de vokser, fordi de er så forskellige. Så det rokker ved hele artsspørgsmålet for krokus. Så overskriften kunne også være: ‘Giver det overhovedet mening at tale om arter, når det gælder krokus?’ Eller: ‘Skal vi til at tænke krokus helt anderledes?’

Seneste