Jakob Langes nye bog er ufokuseret og banal

ANMELDELSE - Få dig en uddannelse og vær lykkelig. I hvert fald indtil pensionen. Eller lev dit liv i bitterhed. Det er det indledende budskab i guidebogen ”Jeg skal studere”, der er skrevet af Danmarks uddannelsesguru nummer et, Jakob Lange

af Tania Maria Johannesen

Da Jakob Lange i foråret gik på pension efter mere end fire årtiers arbejde som blandt andet studiechef på KU og leder af den koordinerede tilmelding, udtalte han, at han fremover ville forsøge ikke at blande sig i uddannelsesdebatten.

Men nu slår han alligevel et – måske – sidste smæk med halen i form af bogen ”Jeg skal studere” – et opkog af de sidste årtiers klummer, brevkassesvar og gode råd om uddannelse.

Bogen er inddelt i tre overordnede temaer: valg af uddannelse, optagelse og studiestart. Og det fremgår tydeligt i vægtningen af stoffet, at det er den tidligere chef for den koordinerede tilmelding, der har ordet. Mens de gode råd til at få valgt den rigtige uddannelse kun udgør ti sider, fylder gennemgangen af hele optagelsesproceduren 40 sider.

Kunsten at udfylde et KOT-skema

Denne inddeling siger en hel del om, hvor Jakob Lange har sin ekspertviden. Indføringen i optagelsessystemet er grundig og informativ. I modsætning til for eksempel hans gode råd til et eventuelt sabbatår, som i sin enkelthed lyder: »Det bedste du kan gøre i et sabbatår, er at arbejde og tjene penge i efteråret og så tage en lang rejse eller tage på højskole om foråret«.

Ja, så let er det. Langt mere kompliceret er det tilsyneladende at søge om optagelse på landets videregående uddannelser. Og da det ligger forfatteren meget på sinde, at ungdommen får taget en af disse forjættede uddannelser, der ifølge ham er den sikre vej til forøget livskvalitet, ser han det som sin mission at hjælpe dem over den forhindring der ligger i selve ansøgningen.

Enhver tænkelig ansøgningssituation bliver minutiøst gennemgået. Og teksten er rigt illustreret med samtlige KOT-hæftets ansøgnings- og prioriteringsskemaer, lister over tidligere års kvotienter og karakteromregningsskemaer. Detaljeringsgraden kammer i høj grad over i denne del af bogen, og relevant viden drukner i overinformation.

De færreste uddannelsessøgende vil have gavn af at læse Langes optagelsesguide fra ende til anden. Den viden, der er relevant for den enkelte, vil hurtigt kunne findes på hjemmesider, som Jakob Lange i øvrigt også selv henviser til. Og med optagelsesregler der for øjeblikket ændrer sig fra år til år, vil Langes gennemgang sandsynligvis hurtigt være forældet.

Ekspert i ernæring

Hvad så med de nye studerende, der er kommet ind på en uddannelse og skal til at i gang. Vil de have gavn af guruens gyldne råd?

Jeg indrømmer, at det er en del år siden, jeg selv flyttede hjemmefra for at læse. Og måske har jeg bare glemt, hvordan det er at være ung og uerfaren. Men alligevel vil jeg mene, at det slet og ret er spild af plads, når Jakob Lange skriver:

»Når du studerer, er det vigtigt, at du ikke sjusker med din mad. Det kan du ofte komme til, hvis du bor alene. Du skal lave ordentlig og sund mad til dig selv. Hver dag. Grønt og alt det der. Og du skal overholde spisetiderne.«

En ting er, at det ikke ligefrem er de vises sten, der her bliver præsenteret. En anden er tonen. Langes sprog nærmer sig i flere af bogens passager et Totte-bogs-niveau. Han er tilbøjelig til at præsentere sine budskaber som sandheder og benytte superlativer som det bedste, det værste, det dummeste eller den største forskel. Nok ved Lange meget om optagelse og uddannelse, men kost og motion er måske ikke ligefrem spidskompetencer, og derfor virker det malplaceret, at han belærer sine læsere om disse emner.

Hvem er den til?

I det hele taget er der en del passager, der med fordel kunne have været udeladt. 137 sider er klart i overkanten, og bogen savner et skarpere fokus.

Der er ikke meget hjælp at hente for studenter, der skal vælge en uddannelse i de råd, Jakob Lange lister op i bogens første del. Optagelsesguiden i anden del passer som nævnt bedre til et virtuelt medie, og de gode råd til dem, der er blevet optaget og skal starte på en uddannelse i bogens sidste del, er ekstremt generelle.

Sådan må det nødvendigvis være, når bogen gerne vil dække alle typer videregående uddannelser. Men også her vil de studerende have bedre gavn af at søge informationer andre steder. For eksempel på deres uddannelsessted, hvor de vil kunne få mere konkret og brugbar viden.

”Jeg skal studere” virker mest af alt som et forsøg på at sige lidt om alt, der vedrører livet som studerende. I langt de fleste passager bliver det desværre ikke til andet end banaliteter, og hvem der skal få glæde af denne bog, har jeg svært ved at se.

Måske skulle Jakob Lange have holdt sig til sin udtalelse fra foråret, nyde sit otium og ikke sige mere om udannelse.

'Jeg skal Studere' er udgivet på Nyt Juridisk Forlag.

• Send
• Del