Ingen ph.d.er uden penge

Københavns Universitet kunne ikke leve op til målet om at optage cirka 750 nye ph.d.-studerende sidste år. Det skyldes problemer på især Life og Farma der kun oprettede godt halvdelen af de stillinger de skulle ifølge udviklingskontrakten

af Tania Maria Johannesen

Københavns Universitet står midt i en proces der går ud på at øge ph.d.-optaget med godt 50 procent over en fireårig periode frem mod 2010. Målet er at nå op på årligt at indskrive knap 900 nye ph.d.er. Men der er lang vej endnu.

Tallene for optaget sidste år afslører at universitetet samlet set manglede at optage lidt over 50 nye forskeraspiranter. Mens de såkaldte tørre fag inden for samfundsvidenskaberne og humaniora så at sige havde deres på det tørre, var der langt til mål for de våde fag - dem med væsker og kolber - på Naturvidenskab, Farma og Life der tilsammen manglede at oprette knap 130 nye ph.d.-stillinger.

»Måltallene er meget ambitiøse, og de er lavet som en fremskrivning ud fra 2006-optaget uden detaljerede overvejelser om vilkårene på de enkelte fakulteter. Problemet er at den vækst der skal til på nogle af fakulteterne, er meget voldsom, og det skaber udfordringer både i forhold til at finde de kvalificerede ansøgere og til at dække omkostningerne,« lyder den umiddelbare forklaring fra formanden for KU's forskningsstrategiske råd, Mogens Flensted-Jensen, der til daglig er medlem af direktionen på Life.

Regeringen har afsat et årligt beløb på en milliard kroner til at dække universiteternes ekstraomkostninger i forbindelse med det øgede optag, men Mogens Flensted-Jensen skønner at der derudover mangler en milliard som universiteterne selv skal skaffe.

»Det er ikke helt urealistisk, for der er kommet flere penge at søge fra Det strategiske forskningsråd, EU og så videre, men det er en stor omstilling, og det betyder at de fakulteter der har en stor stigning, har svært ved at nå det,« mener han.

Færre midler udefra
Spørger man ude på ph.d.-skolerne på de fakulteter der er længst fra at nå måltallene, bliver der også henvist til finansieringen som den umiddelbare forklaring.

»Der er ekstrem hård konkurrence fordi alle universiteter skal øge optaget og finde øget ekstern finansiering lige nu,« forklarer Annette Kjær Ersbøll der er leder af ph.d.-skolen på Life.

Hun fortæller desuden at fakultetet er i en helt særlig situation. Måltallene er nemlig lavet på baggrund af optaget på et tidspunkt hvor sektorforskningsinstitutionerne endnu ikke var fusionerede med universiteterne. Dengang hentede Life omkring 30 procent af finansieringen i sektorforskningen, men de relevante institutioner hører i dag under andre universiteter end KU, og derfor går deres midler til ph.d.-studerende dér.

»Den eksterne finansiering er blevet væsentligt reduceret samtidig med at forventningerne til optaget er blevet øget. Det er den primære grund til at vi er så langt fra måltallene,« siger Annette Kjær Ersøll.

I 2004 var tre ud af fire af de nyindskrevne ph.d.-studerende på Life helt eller delvist eksternt finansieret. Sidste år var det kun hver anden. Det samme mønster tegner sig på Farma. Sidste år blev blot en ud af fire af de nye ph.d.er finansieret af eksterne midler. Normalt har det været hver anden af de optagne.

De to fakulteter mener til gengæld ikke de har nået mætningspunktet for hvor mange ph.d.er de kan optage uden det går ud over det faglige niveau.

»Der er et udbredt ønske om flere ph.d.er på instituttet, og der er generelt mange kvalificerede ansøgere til stipendierne. Vores ph.d.er er også meget eftertragtede på arbejdsmarkedet. I dag er det kun 13 procent af vores kandidater der går videre med en ph.d., og det anser vi ikke som en speciel høj procent,« fortæller Marianne W. Jørgensen fra ph.d.-administrationen på Farma.

For ambitiøst
Begge fakulteter har fokus på hvordan de fremover kan øge antallet af ph.d.-stillinger.
»Vi har valgt at dele nogle af vores stipendier op, så de i stedet for at være fuldt finansierede af fakultetet er samfinansierede. På den måde kan ét stipendium blive til tre,« forklarer Annette Kjær Ersbøll fra Life.

På Farma har man oprettet en særlig opstartsbonus til vejledere for godkendte projekter under ErhvervsPHD-ordningen, så der er på alle måder fokus på at skaffe så mange eksterne midler som muligt.

Alligevel tvivler Marianne W. Jørgensen på at måltallene er realistiske.

»Der er behov for en ny fakultetsaftale, for der er ikke den fornødne finansiering til at opfylde de nuværende mål,« siger hun.

Det samlede antal ph.d.er som Københavns Universitet skal uddanne, er fastsat af Videnskabsministeriet, men universitetet fordeler selv de ekstra stipendier mellem fakulteterne. Mogens Flensted-Jensen, maner dog til tålmodighed før man ændrer fordelingen.

»Målene har måske været lidt for ambitiøse. Men nu må vi se hvordan det går. Det kan godt være målene skal justeres om et eller to år fordi det viser sig at være for svært for nogle fagområder at leve op til dem. For mig at se er det væsentligste at vi uddanner gode forskere, ikke at vi lever op til et eller andet tal i en kontrakt,« siger han.

tmjo@adm.ku.dk

• Send
• Del