Hver femte studerende er utilfreds med studiemiljøet

Hver femte studerende på Københavns Universitet (KU) mener ikke, der er et godt studiemiljø på deres studiested.

En ud af fire deltager ikke i faglige og sociale aktiviteter på universitetet.

Og næsten en tredjedel svarer i Djøfs studielivsundersøgelse for 2014, at der ikke er et fagligt motiverende campus-miljø.

Går den forkerte vej

Af de seks universiteter i undersøgelsen er utilfredsheden kun større på Roskilde Universitet end på KU. Her er 36 procent uenige i, at der er et godt studiemiljø.

Samlet er andelen af tilfredse studerende på de seks universiteter faldet fra 65 procent i 2011 til 58 procent i 2014.

23 procent af de studerende svarer tilmed, at de føler sig ensomme mod 18 procent i 2011.

Fremdriftsreformen spøger

Mie Sofie Andersen, formand for Studenterrådet ved KU, oplever, at flere studerende føler sig pressede og stressede, så hun vurderer, at undersøgelse stemmer overens med virkeligheden.

Hun mener, at en del af forklaringen på de studerendes utilfredshed er, at fremdriftsreformen har forstærket manges usikkerhed om fremtiden og frygt for konsekvenserne, hvis de dumper et fag.

»Tidligere var en universitetsuddannelse en sikker billet til at få et godt arbejdsliv, men sådan er det ikke længere. Samtidig øger erhvervslivet kravene: Vi skal på udveksling, finde et studierelevant arbejde og helst også forske lidt, mens vi studerer. Folk oplever et ’clash’ mellem på den ene side de høje forventninger og deres eget ønske om at dygtiggøre sig indenfor de brænder for, og på den anden side vilkårene de mødes med på universitetet. Det gør dem forvirrede og utilfredse,« siger studenterrådsformanden.

Fokus på rammerne

KU har haft fokus på at forbedre studiemiljøet gennem de seneste år med en særlig studiemiljøpulje, tilbagevendende undersøgelser af undervisningsmiljøet og en ny strategi for 2014-2016.

Læs mere her

KU´s egen tilfredsundersøgelse fra 2013 viser dog, at 19 procent er utilfredse med studiemiljøet som helhed, så spørgsmålet er, om indsatsen har gjort en forskel.

Mie Sofie Andersen mener, at der har været et for ensidigt fokus på at forbedre de fysiske rammer i form af flere læsepladser, trådløst netværk og stik til de bærbare computere, og så er det op ad bakke på grund af fremdriftsreformen.

»Fysiske rammer er en forudsætning, men de skal bare være i orden. Der er brug for nogle rammer, hvor man møder sine medstuderende og forskere dagligt i et fagligt fællesskab ud over de 12 ugentlige undervisningstimer. Det skal være fuldtidsstudier af gavn og ikke bare af navn, hvis vi skal løfte os yderligere,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til undersøgelsen fra prorektor for uddannelse Lykke Friis, der er bortrejst.

clba@adm.ku.dk