Hvem skal tegne fremtiden?

KRONIK - Den 30. juni bliver det afsløret, »hvem der skal tegne fremtiden« på Københavns Universitet, når vinderen af arkitektkonkurrencen for nybyggeriet Niels Bohr Science Park afsløres

af professor i fysik Robert Feidenhans og sekretariatsleder cand.scient.pol. Jette Miller, Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Efter planen skal byggeriet stå klar i 2015. Dermed bliver der skabt ideelle rammer for både uddannelse af højt kvalificerede kandidater og for naturvidenskabelig forskning i Danmark – et arbejde, der i stigende grad vil gå på tværs af de traditionelle videnskaber og nationale grænser. Det samarbejde er afgørende, hvis vi som nation skal klare os fremover i den internationale konkurrence om viden, udviklingen af nye produkter og kampen om at tiltrække kloge hoveder.

Det er ikke uden grund, at det kommende store nybyggeri for forskning og uddannelse på Københavns Universitet får navnet Niels Bohr Science Park.

Nobelprisvinderen Niels Bohr er en af de største danske personligheder gennem tiderne. Han så tidligt gevinsten ved at arbejde på tværs af de etablerede videnskaber og skabte det mest sublime tværfaglige miljø, der nogensinde har eksisteret i Danmark. Hans person og arbejde var en magnet for internationale forskere og studerende. Det havde stor afsmittende effekt ikke alene på hans eget fag fysik, men også inden for kemi og medicin.

Derfor blev København byen, hvor man mødtes. Det var her tidens synspunkter og fremtidens ideer blev udvekslet, og det er sådant et kreativt miljø, vi igen vil skabe på Københavns Universitet. Et sted, hvor samarbejde og idéudveksling mellem forskere og studerende sker på tværs af fag, nationaliteter og videnskabelige faggrænser og i samarbejde med erhvervslivet.

Siden Bohrs tid har den videnskabelige arbejdsform ændret sig. For hundrede år siden kunne de fleste gennembrud føres tilbage til enkeltpersoner. I dag er der sket et betydeligt skifte mod et flerfagligt samarbejde, organiseret i forskningsgrupper. Derfor vil afgørende gennembrud fremover snarere bero på en velfungerende gruppe frem for én enkeltpersons arbejde. Det skal tænkes ind i fremtidens rammer for videnskaben.

Og netop kreativiteten, er der i høj grad brug for i en tid, hvor forskning og uddannelse er den motor, som for alvor kan gøre en lille nation stor på globalt plan. Det er en del af vores fun-dament i udviklingen af nye produkter, skarpe ideer og tekniske løsninger på tværfaglige pro-blemstillinger. Det er i det kreative krydsfelt mellem videnskaberne, at vi skal finde løsningerne på klimaproblemer, en sikker og forsvarlig energiforsyning, livsstilssygdomme som diabetes osv.

Al viden i 28 bind

Adressen på de nye rammer bliver Universitetsparken på kanten af Nørrebro og Østerbro i Kø-benhavn, hvor en stor del af byggeriet er ude af trit med nutidens krav om moderne forsk-nings- og undervisningslaboratorier.

Behovet for bedre rammer er større end nogensinde. Ja, faktisk kan man sige, at forståelsen for det behov trækker tråde tilbage til 1700-tallet, da franskmanden Diderot skabte verdens første moderne encyklopædi. På det tidspunkt kunne stort set al den anerkendte videnskab rummes i værkets 17 bind med tekst og 11 bind med illustrationer. Den samlede viden kunne med andre ord overskues! Sådan er det ikke længere på grund af den enorme vækst i viden.

Vores samlede viden i dag er enorm og for at overskue den, har vi været nødsaget til at opdele den i de forskellige klassiske videnskaber.

Men nu er der nye toner på vej. Ligesom med mobiltelefoni, så er videnskaben nu nået til 3. generation. Teknisk set løfter vi os op på et stadig højere niveau, og mulighederne for at tale sammen på kryds og tværs af hidtil velkendte grænser bliver hele tiden større. Sådan er det også i videnskaben version 3.0, hvor samarbejde og faglige gennembrud sker på tværs af de velkendte videnskabelige grænser. De videnskabelige teknikker bliver derfor i højere grad et fælles arbejdsredskab frem for en konkurrence mellem de forskellige videnskaber.

Allerede nu findes der eksempler på dette samarbejde på tværs af videnskaberne. Bl.a. på Nano-Science Center på Københavns Universitet. Her arbejder fx fysikere, geologer, biologer og kemikere sammen på tværs af fag og videnskaber. Udgangspunktet er hver deres solide, faglige kerne-områder som tilsammen gør, at vi bliver bedre til at udvikle nye svar på alt fra, hvordan vi kan udvinde mere olie i Nordsøen, til hvordan vi kan forbedre medicinske metoder til diagnosticering.

I mesterlære

I Danmark hænger forskning og uddannelse tæt sammen, og det særlige ved danske uddan-nelser er forankringen i internationalt anerkendte forskningsmiljøer. Det betyder, at undervis-ningen bliver ledet og varetaget i forskningsmiljøerne. Udviklingen af uddannelsernes faglige profil bliver i høj grad drevet af forskningen. Når de studerende på de naturvidenskabelige uddannelser laver projekter, skriver bacheloropgaver eller speciale, foregår det i tæt samarbejde med den forskningsgruppe, som de er tilknyttet. Undervisningen er kort sagt forskningsbaseret.

De studerende på de naturvidenskabelige fag er fysisk placeret i laboratorier og kontorer og uddannes i forskningsgrupperne - ikke ulig den gamle mesterlære. Derfor skal pladsen til de studerende, der skal sidde side om side med forskerne tænkes ind i indretningen af nye labo-ratorier og bygninger til de naturvidenskabelige discipliner.

Undervisningen foregår også på mange forskellige måder i dag: På nettet, i arbejdsgrupper, i laboratorier eller på i hold ved forelæsninger, hvor flere hundrede studerende undervises samtidig. Fleksible læringsmiljøer og lokaler, der kan tilpasses efter undervisningsbehovet, er derfor nødvendige.

Tiltrække kloge hoveder og penge

Skal Danmark klare sig i konkurrencen om at tiltrække de klogeste hoveder, skal vi tilbyde et fleksibelt forskningsmiljø med optimale tekniske faciliteter. De bedste forskere i verden søger nemlig derhen, hvor de dygtigste forskere allerede er – hvor faciliteterne er i top, og hvor chancerne for at opnå finansiering er størst. Det er præmisserne for, at danske uddannelser har en kvalitet, der er efterspurgt og attraktiv på det globale arbejdsmarked. Og det er den eneste måde at undgå, at alle de kommende klogeste danske hoveder ikke søger til udlandet for at uddanne sig.

Lad os give et eksempel på betydningen af, at teknikken og apparaturet skal være i orden. Det gælder bl.a. i forhold til ansøgninger til EU’s forskningsråd European Research Council (ERC). Dette råd uddeler over en seksårig periode 56 mia. kr. Det er rigtig mange penge! I første omgang tæller ansøgningens kvalitet, idé og forskerens hidtidige performance.

I anden omgang tæller også adgangen til state-of-the-art teknik, apparatur og infrastruktur. Og når en stadig større andel af dansk forskning skal finansieres eksternt - dvs. af andre end danske skatteborgere - så er det nødvendigt, at fremtidens forskningsmiljø har tidssvarende infrastruktur og rammer, der understøtter dette.

Vi ser vi derfor frem til, at vi om fem år flytter sammen i et hus for forskning og uddannelse, som ikke alene vil være en gevinst for lokalområdet, men som også vil sende et signal ud i den store verden om, at det stadig er i København, man mødes. Danmark er stedet, fordi vi sætter viden, kreativitet og åbenhed i højsædet. Derfor glæder vi os til Niels Bohr Science Park på Københavns Universitet, som er enestående i dansk sammenhæng.

• Send
• Del