Humanister! Sæt ord på hvad I kan!

KARRIEREAFTEN - Hvordan undgår man at blive arbejdsløs, når man er færdiguddannet humanist? Det var et af spørgsmålene aftagerpanelet svarede på, da de tirsdag aften fortalte deres personlige historier om den snørklede vej fra humaniststudiet til drømmejobbet

af Sara Hartmann Sivertsen

»I er i gang med at tage verdens bedste uddannelse. Der er bare ikke andre end jer, der ved det,« lyder det fra Maria Hammershøy til alle humanisterne i lokale U5 på Snorresgade.

Maria Hammershøy er forlagschef for Verve Books og er en af de seks humanister fra aftagerpanelet ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), der har revet en tirsdag aften ud af kalenderen for at fortælle om deres vej fra et humanistisk studium til et godt job uden for universitets mure.

»Vi har valgt at holde den her aften, fordi vi gerne vil minde de studerende om, at de skal begynde at tænke på deres karriere meget tidligt i uddannelsesforløbet,« siger Morten Højsgaard, ligeledes aftagerpanelmedlem, ph.d. i Religionssociologi og kirke- og tro-redaktør ved Kristeligt Dagblad.

Hvad kan humanister?

Der bliver uddannet flere humanister, end der er forsker- og gymnasiejob til. Så det er nødvendigt, at humanisterne tænker kreativt og tager job, som ikke umiddelbart kræver en humanistisk uddannelse. Og det er de fuldt ud kvalificerede til, lyder det fra panelet. Men her er det vigtigt, at humanisterne bliver bedre til at sætte ord på deres kompetencer.

»Det er en god idé at øve sig over for nogen. Inden du skal ud og argumentere for, hvorfor de skal vælge netop dig i stedet for de ti cand.merc’ere,« siger aftenens tredje aftager, Mette Johnsen, som er kandidat i Religionsvidenskab og Sustainability Manager ved Novozymes.

En fjerde fra aftagerpanelet, Darriann Riber, der er uddannet antropolog og arbejder som chefrådgiver i Udenrigsministeriet, supplerer:

»Du skal sætte ord på, hvad du kan, så andre kan forstå det. Brug det sprog, som de taler på den anden side.«

Og det er ikke nok at sige, at du er god til at analysere problemstillinger og sætte dig hurtigt ind i et nyt stofområde – for det kan alle humanister, og dem er der mange af, lyder det fra Darriann Riber.

»I skal skille jer ud. Hvis du eksempelvis er vildt god til noget med web eller god til at lave budgetter – så gør opmærksom på det,« lyder rådet.

Morten Højsgaard er enig. Han mener ikke, at det er nok at kunne læse og tænke.

»En arbejdsgiver vil vide, hvad han får for pengene ved at satse på dig. Så hvis du kan svare på det, så er du et skridt tættere på det gode job uden for universitets mure,« lyder det fra Morten Højsgaard.

Netværket gør det ikke alene

»Netværk, netværk, netværk – det gør en kæmpe forskel, når man skal have et job. Men det nytter ikke noget at have et godt netværk, hvis man er en klump og ikke kan levere varen,« siger Darriann Riber.

Hun fortæller af egen erfaring, at man som humanist skal være fleksibel og springe til, når muligheden byder sig. Det var sådan, hun fik sit job i Udenrigsministeriet.

Da Darriann Riber var færdiguddannet antropolog i 90’erne, vidste hun ikke, hvad hun kunne. Og der var i det hele taget ikke mange, der vidste, hvad en antropolog var. Efter at have været arbejdsløs i to år kom hun i jobtilbud i Udenrigsministeriet – det der i dag hedder løntilskud. Lige da jobtilbuddet udløb, blev hun gravid, men søgte alligevel en stilling i FN, som hun fik. Herefter fik hun et vikariat på seks måneder i Udenrigsministeriet – nu kendte de hende jo. Hun fik fem ekstra vikariater, og i dag har hun været fastansat i Udenrigsministeriet i mange år.

Gør dig bemærket

Ifølge Morten Højsgaard er det bestemt heller ikke forbudt at gøre opmærksom på sig selv. Hans råd lyder:

»Sørg for, at omsætte det I lærer på universitetet til noget synligt. Skriv en kronik eller et læserbrev. Engager jer i studenterpolitik eller få et relevant studiejob. Du får kun noget selv ved først at give til andre.«

Morten Højsgaard indrømmer, at det sidste lyder halvreligiøst – men det er nu også noget, man kan læse i religiøse værker.

Som redaktør ansætter Morten Højsgaard journalister til Kristeligt Dagblad. Og han har derfor belæg for at sige, at der bliver kigget på det, du har produceret. Og her er internettet en god hjælp.

»Jeg googler dem, jeg får ansøgninger fra. Så tænk over, hvordan I fremstår på nettet. Stavefejl på Twitter og Facebook bliver også fundet – og de tæller,« fortæller Morten Højsgaard.

Et relevant studiejob kan være mange ting

»I skal udfordre ideen om det relevante studiejob. Der er mange ting, der kan være relevante,« siger Mette Johnsen, efter at en pige i salen gør panelet opmærksom på, at det er meget svært at finde et relevant studiejob i disse krisetider.

Her tilføjer Janne Laursen, som er direktør for Dansk Jødisk Museum:

»Vi ansatte en på Jødisk Museum blandt andet på baggrund af, at hun havde været tjener på café Amokka. Som tjener er man vant til at tackle sure kunder og balancere med mange tallerkner på en gang. Og den erfaring kan du også bruge over for museets publikum.«

Den snørklede vej til drømmejobbet

Morten Højsgaard ser ikke noget problem i, at man bruger fem, seks eller syv år af sit liv til at blive rigtig dygtig til eksempelvis nærorientalsk arkæologi eller polsk og så siden hen kommer til at arbejde med noget i en helt anden boldgade.

»Vi lever i en kompleks verden, hvor folk blander sig på tværs af kulturer. Så samfundet har brug for et bredere syn på, hvad vækst er. Vækst er ikke kun it-virksomheder og ingeniørvirksomheder. Vækst er også noget, de gamle nørdede humanister kan bidrage til, fordi de kan tænke nyt og fremadrettet,« siger redaktøren fra Kristeligt Dagblad.

Linea Ernst er en af de humanister, der er mødt op til aftenens karrieresnak. Hun læser Litteraturvidenskab og frygter arbejdsløsheden ude i fremtiden.

»Jeg er kommet for at få ideer til, hvad jeg kan blive. Og jeg synes, det er vildt rart, at de i panelet fortæller deres personlige karrierehistorier. Så kan man høre, at det godt kan gå godt, selv om det er gået galt – der er håb for os humanister,« siger hun med et skævt smil.

Linea Ernst henviser til, at flere af dem, der sidder i aftenens panel, ikke har fulgt ’Helge Sander-planen’, hvor det gælder om at spurte igennem uddannelsessystemet. De har alle sammen skudt lidt ved siden af og prøvet forskellige ting. Nogle har været arbejdsløse, og andre har haft mange forskellige job, før de fandt deres nuværende drømmestilling.

Et spørgsmål fra salen kommer fra en ung mand, som er nyuddannet i nærorientalsk arkæologi. Han er arbejdsløs på anden uge og spørger panelmedlemmerne, hvor mange af dem der har fået deres nuværende job ved at skrive en ansøgning – to ud af seks rækker hånden op. Han spørger for at høre, om det er helt meningsløst at lede efter job på jobnet.dk.

I den forbindelse giver Darriann Riber et ansøgningstip med på vejen:

»Det er spildt arbejde at sende en masse standardansøgninger. Send hellere færre ansøgninger, der er målrettet den virksomhed, du søger job hos. Undersøg virksomheden rigtig, rigtig godt. Og igen, sørg for at ’oversætte’ dine kompetencer til det sprog, de taler.«

• Send
• Del