Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Humaniora i krise: Nye spareplaner skaber frygt for flere faglukninger

SKILLEVEJ – Det Humanistiske Fakultet skal spare yderligere 75 millioner kroner. Konsulentfirma er hyret til at identificere økonomisk ikke-bæredygtige fag, men dekan afviser, at det betyder flere faglukninger. Sammenlægninger kan komme på tale.

Krisen kradser nu for alvor på Humaniora. I år har fakultetet sparet 55 millioner kroner, men det er langt fra nok.

Konsulentfirmaet Struensee & Co er netop blevet hyret til at komme med forslag til besparelser på yderligere 75 millioner kroner inden 2019.

Blandt andet skal konsulenterne udvikle »en model for identifikation af bæredygtige uddannelser både fagligt og økonomisk.«

En af mulighederne, der arbejdes med er at reducere omkostningerne ved at sammenlægge, nedlægge eller reorganisere uddannelser.

Samtidig viser fakultetets egne beregninger, at det kræver gennemsnitlige holdstørrelser på cirka 40 studerende på bacheloruddannelserne og 50 på kandidaten for at opnå økonomisk bæredygtighed.

Panik og frygt

Humaniora lukkede tidligere på året fem uddannelser og lagde en række andre sammen. Sammen med de nye spareplaner påvirker det stemningen blandt de studerende, siger Jacob Redecker, næstformand for HUMrådet:

»Vi har været igennem en meget grim proces, og derfor har den umiddelbare reaktion flere steder været præget af panik og frygt for yderligere faglukninger eller udsultning af småfag,« siger han.

Jacob Redecker tilføjer, at dekanatet har garanteret, at nye faglukninger ikke er på vej, og at det vælger HUMrådet at tro på.

Banker vægge ned

De studerende er også bekymrede for, om de fremover får mulighed for at specialisere sig, og om de skal undervises på store hold i auditorier.

»De er bogstaveligt talt allerede ved at banke væggene ned for at få plads til flere studerende i undervisningslokalerne. Folk kan ikke engang få en stol at sidde på, og vi frygter, at frafaldet vil stige, hvis vi skal undervises på hold på minimum 40. Det virker som en hurtig og dårlig lappeløsning at øge holdstørrelserne,« siger Jacob Redecker.

Han fortæller, at et hold med 80 studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling bliver undervist i et lokale med plads til 40.

På et andet hold, der skal undervises i stemmebrug på retorik, sidder cirka 80 studerende sammen i en forelæsningssal.

Større hold giver ikke uden videre mening

Ifølge professor Frans Gregersen, der er medlem af Akademisk Råd på HUM, har de ansatte nærmest været i koma i flere måneder efter faglukningerne og især fyringerne tidligere på året. De nye spareplaner gør blot usikkerheden større.

»Det var et stort og meget smertefuldt tab. Rigtig mange er nervøse for flere fyringer, og de kan ikke se, hvem der kan undværes,« siger han.

Også han er umiddelbart modstander af at øge holdstørrelserne.

»Det ville være økonomisk rentabelt at forelæse på mange hold med 300 studerende, men det er stik imod, hvad vi ved, de studerende får udbytte af: Grundig feedback, vejledning og undervisning på hold, der passer til lokalestørrelsen – det virker. Så det giver virkelig ingen mening uden videre at gå den vej. Der må findes på blandinger, som både er økonomisk og fagligt interessante,« siger Frans Gregersen

Fagnedlæggelser på RUC

Erfaringerne fra RUC viser, at de ansatte og studerende har grund til at være bekymrede for, hvad der venter, når konsulentfirmaet Struensee & Co skal finde millionbesparelser.

Tidligere på året afslørede RUC, at man grundet finanslovsnedskæringer på uddannelser skal spare 108 millioner kroner frem mod år 2019.

Struensee & Co’s konsulentrapport, der ligesom på KU har kostet RUC 1,4 millioner kroner at få lavet, foreslår massive omstruktureringer, fyringer og fagnedlæggelser.

Et internt notat fra RUC-ledelsen viser, at der skal spares 15 millioner kroner ved sammenlægninger og nedlæggelser af fag.

Faglukninger i høring

Struensee-rapporten foreslår blandt andet, at fag med et videnskabeligt personale på mindre end seks ansatte skal lukkes eller sammenlægges med lignende studier.

Derfor forhandles der i disse dage på livet løs om omlægninger i Roskilde, siger bestyrelsesmedlem og tidligere formand for Studenterrådet på RUC, Drude Mie Rohde, til Uniavisen.

»Vi skal spare så meget, at vi ikke kan undgå klare forringelser af vores uddannelser,« siger Drude Mie Rohde, der fortæller, at besparelsen næsten udgør en ottendedel af RUC’s nuværende budget.

I øjeblikket er faglukninger til høring hos de enkelte institutter, men ledelsens oprindelige udkast viser, at der kan lukkes op til seks fag, mens der også vil foregå flere sammenlægninger af kandidatuddannelser.

»Logikken er, at jeg hellere vil spare meget på få områder og derved forsøge at friholde de tilbageværende uddannelser fra forringelser. Jeg vil lidt groft sagt hellere lukke nogle fag ned end at grønthøste på det hele,« siger Drude Mie Rohde fra RUC.

På RUC frygter det studerende bestyrelsesmedlem, at fagnedlæggelserne bliver så omfangsrige, at bachelorstuderende risikerer at miste deres retskrav.

»Skræmmescenariet ser vi på KU, hvor BA-studerende på Finsk pludselig ikke ved om deres retskrav på en kandidatuddannelse gælder,« siger Drude Mie Rohde.

To modeller overvejes

Drøftelserne i Akademisk Råd og Direktionen på Humaniora peger særligt på to mulige modeller, når besparelserne skal gennemføres: brede BA-indgange eller en model med markant mere samundervisning på tværs af hele eller store dele af Humaniora.

Modellen med brede BA-indgange kendes eksempelvis fra University of Oxford. På det prestigiøse universitet findes 12 uddannelsesgrupper, der grupperes i 30 humanistiske undergraduate-uddannelser. Derefter er der adgang til cirka 80 overbygninger.

KU skeler også mod en mere radikal tilgang fra universitetet i Melbourne, hvor de studerende tilbydes i alt ni tre-årige BA-uddannelser på tværs af hele universitetet. Disse giver så adgang til en lang række KA-uddannelser.

Modellen med mere samundervisning og større hold er ifølge Uniavisens kilder langt mere realistisk og nemmere at implementere.

Basalt set indebærer modellen, at studerende samundervises på kurser, som går på tværs fakultetets institutter og uddannelser.

På Humaniora overvejer ledelsen eksempelvis indførelsen af obligatoriske humanistiske grundfag, som alle forventes at følge det første år af deres uddannelse; eksempelvis videnskabsteori eller europæisk civilisationshistorie.

Sprogfagene udgør dog en særlig udfordring for samundervisningsmodellen. Ifølge et internt notat er det ”ikke indlysende realistisk at undervise i sprog med 40 eller 50 studerende på holdet.”

Modeller i høring

Muligheden for nedlæggelser, sammenlægninger og samundervisning har siden juni været til høring på Humanioras enkelte institutter og Akademisk Råd, der skal give svar til HUM-ledelsen senest 4. juli.

Institutlederne skal blandt andet beslutte sig for, hvilken af de to opstillede grundmodeller, der skal forfølges.

Ikke alle er lige tilfredse med timingen af en så vigtig beslutning.

»Det er uheldigt, at beslutningen falder henover sommeren. Mange er jo ikke hjemme, så det er ikke optimalt i forhold til involvering,« Christian Troelsgård, lektor på Saxo-instituttet.

»Mange blander sig alligevel, da der er en fornemmelse af, at Humaniora står ved en skillevej,« siger Christian Troelsgård, der dog glæder sig over, at Akademisk Råd skal høres en ekstra gang, når den Struensee-rapporten er færdig.

Dekan: faglukninger ikke i spil

På trods besparelser i millionklassen afviser dekanen fra det pressede HUM-fakultet, Ulf Hedetoft, at der bliver tale om faglukninger.

»Ja, konsulentfirmaet skal finde 75 mio i mulige besparelser, men på en række præcise forudsætninger: blandt andet på respekt for VIP’ernes arbejdstidsfordeling mellem undervisning og forskning, 12- og 8-timers kravene til undervisning i 14 uger på BA og KA, forberedelsestiden samt den aktuelle uddannelsesbredde,« skriver dekanen i sit svar per e-mail.

Han afviser dog ikke sammenlægninger:

»Sammenlægninger og samlæsninger bestemt kan komme på tale, men i denne kontekst ikke uddannelsesporteføljens bredde og diversitet.«

Ifølge dekanen vil det ikke i sig selv være nok til at lukke en uddannelse, hvis den ikke optager 40 studerende på BA og 50 på KA.

Men i gennemsnit skal målsætningen opfyldes, så økonomisk bæredygtige fag kan kompensere for de ikke-bæredygtige.

Der er på fakultetet enighed om, at netop valg af hovedmodel bør færdiggøres inden sommer, skriver Ulf Hedetoft.

clba@adm.ku.dk arn@samf.ku.dk

Seneste