Hum-dekan: Forskere skal undervise mere og forske mindre

ARBEJDSTID – De videnskabeligt ansatte på Det Humanistiske Fakultet har opbygget en stor overarbejdspukkel, og da fakultetet samtidig er under politisk pres for at udbyde mere undervisning, har dekan Kirsten Refsing opsagt arbejdstidsaftalen med de ansatte.

af Claus Baggersgaard

De videnskabeligt ansatte (VIP) på Humaniora har for meget at lave, men eftersom der hverken er penge til at betale dem for deres ekstra indsats eller mulighed for at lade dem afspadsere, da flere institutter så måtte lukke helt ned i flere måneder, har dekanen taget det utraditionelle skridt at opsige arbejdstidsaftalen med de ansatte.

Aftalen fastlægger ellers en norm for, hvor lang tid medarbejderne har til at udføre en række arbejdsopgaver som for eksempel forberede sig til undervisningen og til at rette opgaver.

Dekanen skriver i et brev til fællestillidsrepræsentanterne, »at hun ser sig nødsaget til at opsige aftalen, da fakultetet har udsigt til en nedgang i bevillingerne, og man er under et stort politisk pres for at kunne tilbyde de studerende flere undervisningstimer.«

Og hun forsætter:

»Den nuværende aftale betyder, at medarbejderne optjener store mængder timer i timebanken, som det ikke er muligt for institutterne at honorere. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage en ændring i fordelingen mellem undervisning og forskning, således at undervisning kommer til at fylde mere i normerne.«

Besynderlig fremgangsmåde

Forskerne har svært ved at fortolke dekanens melding anderledes, end at det nu bliver dem, der må bøde for fakultetets dårlige økonomi.

De skal tvinges til at arbejde mere, end de får løn for, uden at det registreres, og de kan se frem til at skulle undervise mere på bekostning af forskningen.

»Det er i dag umuligt for de fleste at holde sig inden for en 37 timers arbejdsuge, hvis man også skal passe sin forskning ordentligt, men når vi kan påvise, at mange undervisere har stort overarbejde, reagerer dekanen ved at opsige arbejdstidsaftalen, tilmed inden den har været evalueret. Det virker mærkeligt, og jeg er ærlig talt lidt rystet,« siger lektor og netop afgået fællestillidsrepræsentant Karsten Fledelius.

Gigantisk pukkel

Det var ellers Kirsten Refsing selv, der trods en del protester fra VIP-ansatte fik forhandlet de nuværende detaljerede arbejdstidsnormer, som trådte i kraft i 2009, på plads. De tidligere fælles arbejdsnormer var mindre detaljerede, med større spillerum for lokale aftaler.

Mange forskere mente dengang, at normerne var fastsat så lavt, at de ikke havde en chance for at udføre deres arbejde på normeret tid. Blandt andet blev der afsat kortere tid til undervisningsforberedelse.

Læs også Kamp om forskernes tid.

Det har vist sig at holde stik på flere af institutterne på Humaniora. Således har lærerne på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab optjent 30.000 timers overarbejde på undervisning alene. På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har de fastansatte undervisere ophobet mere end 18.000 timers overarbejde.

Belønner udnyttelse

Ifølge tillidsrepræsentanterne kan nogle institutter godt finde ud af at administrere arbejdstidsaftalen uden at ophobe et stort overarbejde, så de mener, at dekanen reelt belønner de institutter, som har udnyttet medarbejderne på uforsvarlig vis.

»Det er tillidsfolkenes holdning, at problemerne ikke bør løses ved en opsigelse af den endnu ikke evaluerede aftale, men ved at dekanen griber ind over for dårligt gennemført planlægning fra de lokale institutledelsers side,« skriver tillidsfolkene i en orientering til de øvrige ansatte.

»Hvad vil ledelsen gøre de steder, hvor de ansatte har haft meget overarbejde, de ikke har fået kompensation for? Vil den bare sige: Det er synd, I får ikke noget for jeres ekstra indsats,« spørger Karsten Fledelius.

Undervisningspenge ædes op

René Rasmussen, tillidsrepræsentant og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, mener, at dekanen nu lader underviserne bøde ved at tvinge dem til at undervise mere i stedet for at tage fat på at løse de strukturelle problemer, der er den reelle årsag til, at der undervises så få timer på humaniora.

Tillidsfolkene har således regnet ud, at når rektoratet, dekanatet og instituttet har taget deres del af taxametertilskuddet, der gives til undervisning, så er der kun cirka en tredjedel af pengene tilbage til katederundervisning, vejledning af studerende samt evaluering, forberedelse til og afholdelse af eksaminer.

Det vil sige, at kun mellem 15.000 og 16.000 kroner af de studerende taxameter reelt går til undervisning, hvilket svarer til at en studerende kan ’købe’ mellem 43 og 46 lærerarbejdstimer på et år.

»Jeg forstår godt, at de studerende er frustrerede over, at de får så få undervisningstimer, men det skyldes altså ikke, at vi underviser for lidt, men at pengene går til administration i stedet,« siger René Rasmussen.

Skader undervisningskvaliteten

Han advarer mod at tro, at man omkostningsfrit kan tvinge forskerne til at undervise mere.

Det vil nemlig betyde, at de får kortere tid til forberedelse før den enkelte lektion, og at undervisningen bliver mindre forskningsbaseret, hvis de får mindre tid til at forske.

De får også vanskeligere ved at få tid til at skaffe de eksterne midler hjem, som fakultetet har så hårdt brug for, og de vil kunne publicere færre videnskabelige artikler.

Dekanen svigter sit ansvar

Ingrid Stage, formand for DM – Dansk Magisterforening, vurderer, at Hum-dekanen åbenbart vil have de ansatte til at lave endnu mere uden at få løn for det, selvom de allerede leverer store mængder gratis arbejde til universitetet.

DM-formanden beskriver arbejdsforholdene på universitetet som decideret grumme.

»Det er relevant at sætte fokus på de alt for få undervisningstimer, men det ser ud til at gå ud over medarbejderne, præcis som jeg frygtede. Det er dekanens opgave at beskytte sine ansatte mod politisk pres, men hun skubber ansvaret for at løse problemet over på medarbejderne, og det er stærkt kritisabelt,« siger Ingrid Stage.

Ingen lydhørhed

Hun tilføjer, at hun de sidste tre måneder har forsøgt at overbevise Personalestyrelsen og Videnskabsministeriet om, at der er behov for bedre redskaber til at holde styr på universitetslærernes arbejdstid og dermed undgå, at folk bliver udnyttet.

DM har ikke kunnet komme igennem med sit ønske, men Ingrid Stage advarer alligevel Kirsten Refsing mod at tvinge de ansatte til at undervise mere på bekostning af deres tid til forskning. Hvis hun skærer i tiden til forskning, kommer dekanen nemlig i konflikt med den lovbestemte forskningsfrihed, og så kan forskerne klage til ministeriet.

»Det er bestemt ikke en vej, jeg vil anbefale dekanen at gå,« siger Ingrid Stage.

Læs dekan Kirsten Refsings svar her.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del