Her uddannes mestre i katastrofer

Master of Disaster: Titlen på Københavns Universitets nye masteruddannelse siger det hele. Her lærer folk fra hele verden at håndtere katastrofer som det jordskælv, der netop har ramt Haiti

af Mathias Holm Pedersen

Kan du ikke skrive en artikel om medietræthed,« siger Peter Kjær Jensen, da jeg får fat på ham i telefonen.

Jeg er ikke den eneste journalist, lederen af masteruddannelsen i Disaster Management på Københavns Universitet har haft i røret i efterskælvet fra det dødbringende jordskælv, der ramte Haiti tirsdag den 12. januar. Peter Kjær Jensen har været forskeren, alle medier har villet have fat i. Dagen efter naturkatastrofen blev han for eksempel interviewet live på den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera.

Og opmærksomheden er ikke ubegrundet. Siden uddannelsen blev etableret for to år siden, er den mundrette titel Master of Disaster i dag yderst eftertragtet både herhjemme og i udlandet. Sidste år måtte man afvise flere ansøgere, og meget skal gå galt, hvis ikke alle pladser bliver fyldt op, når et nyt hold starter op til efteråret.

Forskellighed sparker røv

To dage efter min telefonsamtale med studielederen sidder vi sammen i et undervisningslokale på KU’s Center for Sundhed og Samfund. Det er sidste forelæsning i kurset research-design.

De 38 indskrevne studerende på uddannelsen kommer fra 26 forskellige lande, og det kan både ses og høres.

»Good morning« og »salaam,« lyder det, mens folk møder ind, og der kan spores både afrikanske, pakistanske og australske accenter i den engelske småsnak.

»Vi har alle religioner repræsenteret her. Bortset fra bud-dhisme, hvad der jo er lidt ærgerligt,« hvisker Peter Kjær Jensen, mens professor Flemming Konradsen svarer på spørgsmål fra en studerende.

Uddannelsen er ikke blot et stort miks af nationaliteter, men også af forskellige fagligheder. Og det er langt fra tilfældigt.

»Den tværnationale og tværfaglige kommunikation er det, der oftest halter bagud i krisesituationer,« forklarer Peter Kjær Jensen videre. »Så jo mere forskellige vi er på uddannelsen, jo mere sparker vi røv.«

»På forreste række dér,« siger han og peger op mod tavlen, »sidder et par stykker fra militæret. Når de bliver sat til at lave gruppearbejde sammen med nogen, der er uddannet inden for sundhed, så sker der virkelig nogle spændende ting.«

Etiopien-Danmark tur/retur

På trods af sine ni danske studerende er uddannelsen først og fremmest international. Det er Zelalem Feleke et bevis på. Han er 34 år og fra Etiopien, har en bachelorgrad i landbrug og godt ti års erfaring med nødhjælpsarbejde.

»Det er meget givtigt at studere her. Uddannelsen giver mig en struktur på mit tidligere arbejde. Det giver mig også et videnskabeligt fundament til mine mange års erfaring,« fortæller han i kaffepausen.

Det seneste år har Zelalem Feleke arbejdet for et af Folkekirkens Nødhjælps projekter i sit hjemland. Siden august har han så boet og studeret i København, og hans ophold på masteruddannelsen er delvist betalt af Danida, Udenrigsministeriets program for udviklingslandene.

Han er glad for at komme på et studie med så mange nationaliteter.

»Det er fantastisk at opleve de mange forskelle. Noget af det vigtigste ved uddannelsen er helt sikkert det internationale netværk, jeg får i form af mine medstuderende. Katastrofer påvirker næsten altid på tværs af grænserne, og derfor at det afgørende, at man kan kommunikere med andre nationaliteter,« forklarer Zelalem Feleke, der efter planen vender tilbage til sit arbejde i Etiopien, når eksamensbeviset er i hus til sommer.

Først i verden

Københavns Universitet er blandt de første i verden til at lave en international og tværfaglig masteruddannelse i katastrofehåndtering. Ideen opstod i kølvandet på tsumanien i Sydøstasien for nogle år tilbage. Her konkluderede flere eksperter og nødhjælpsorganisationer, at man simpelthen manglede professionelt uddannede nødhjælpsarbejdere.

»Tidligere har måden, man lavede nødhjælpsarbejde på, ikke virket. Jeg var selv ude i forbindelse med tsunamien. Der var alle eksperter sådan nogen, der rendte rundt og snakkede ekspert-sprog i stedet for at snakke sammen,« forklarer Peter Kjær Jensen, da kurset er slut.

»Det, vi gør hos os, er at parre folk sammen på kryds og tværs, så de lærer at tale med hinanden og arbejde sammen.«

Kommunikation og tværfaglighed lyder jo umiddelbart ikke som raketvidenskab, og det er det heller ikke, forklarer Peter Kjær Jensen.

»Hovedformålet er at lære de studerende common-sense, altså logisk tankegang. At de lærer at stikke en finger i jorden, før de handler. Og at de lærer at behandle ofrene med værdighed, når de er ude. Hele filosofien er, at man skal behandle folk, som om de var ens forældre,« siger han.

Haiti og fremtiden

De mange skrækscener fra jordskælvet i Haiti, har igen understreget behovet for en effektiv nødhjælpsindsats. På Master of Disaster-uddannelsen har man tidligere arbejdet indgående med forholdene i det hårdt prøvede land, og i øjeblikket er fem studerende fra uddannelsen i Haiti for forskellige nødhjælpsorganisationer.

En af dem er danske Jesper Holme Lund, der har det overordnede ansvar for at koordinere nødhjælpsarbejdet for FN. Peter Kjær Jensen har været i kontakt med sin studerende, der altså befinder sig midt i katastrofens centrum:

»Han beskriver det som den værste katastrofesituation, han nogensinde har set, fordi folk ikke havde noget som helst i forvejen. Det var jo nærmest en katastrofe, før katastrofen startede,« fortæller Peter Kjær Jensen

Mens fremtiden for Haiti er mere end usikker, er fremtiden for uddannelsen i Disaster Management mere klar. I løbet af de næste måneder etablerer man et forskningscenter i samarbejde med Lunds Universitet.

»Indtil videre har vi undervist på fuld tid. Nu skal til at gøre det, vi virkelig er ansat til, nemlig at forske,« siger Peter Kjær Jensen.

mahp@adm.ku.dk

• Send
• Del