1/8-16 9:09

Her er der stadig ledige pladser på Københavns Universitet

Stadig ledige pladser på KU
Billede: Anders Fjeldberg
EN OMMER - Måske skal du se listen over KU's ledige studiepladser igennem, hvis du har dit ønske i behold om at begynde at studere fra den 1. september, selvom din første ansøgning fik en kold skulder. (ARKIVFOTO)
OPTAG – Kom du ikke ind på drømmeuddannelsen? Fortvivl ikke. KU har et lille, men bredt miks af uddannelser med ledige pladser, du kan nå at søge. Deadline er 11. august.

Studerende, der er blevet afvist på deres foretrukne studie ved Københavns Universitet (KU), kan nu selv se de uddannelser, der har ledige studiepladser tilbage.

KU har lavet en liste på universitetets hjemmeside med de 10 uddannelser, der har ledige pladser og med de 14, der har ledige standbypladser.

Kun få dage at søge i

Det kræver dog, at de studerende rubber neglene med at få udfyldt et nyt ansøgningsskema, som de skal nå at aflevere til KU senest 11. august klokken 12, hvad angår både ledige pladser og ledige standbypladser.

Det er et bredt mix af forskellige uddannelser på de seks fakulteter ved KU, der står på listen.

Så hvis man er lidt smidig med hensyn til valg af sit studie, kan man alligevel nå at trykke rektor i hånden til immatrikulationsfesten den 2. september, som er den officielle velkomst for de nye studerende.

I skrivende stund har følgende 10 fag ledige pladser:
- Fransk sprog og kultur
- Informationsvidenskab og kulturformidling
- Musikvidenskab
- It og sundhed
- Fødevarer og ernæring
- Geografi og geoinformatik
- Geologi-geoscience
- Jordbrugsøkonomi
- Kemi
- Naturressourcer

Tjek dog oversigten på KU's side for at se, om de stadig er ledige. Her finder du også en vejledning i, hvordan du skal søge.

Artikel er opdateret onsdag 3. august kl. 8.45. Ved en fejl stod der, at ansøgningsfristen til ledige standbypladser var 16. august. Den rigtige dato er den 11. august.

anfj@adm.ku.dk

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk