Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Græsset er grønnere på den anden side af sundet

FRIT VALG – Fire danske studerende fortæller om, hvorfor de har valgt at studere på Lunds Universitet i Sverige i stedet for på KU: De prioriterer tværfaglighed og friheden til at sammensætte deres egen uddannelse ud fra 2.000 kurser.

Hvad får en dansk studerende til at vælge Københavns Universitet (KU) fra, springe på toget til Sverige og læse på Lunds Universitet i Skåne ovre i Sverige i stedet for?

Er det for at slippe for fremdriftsreformen med dens mange krav om at skulle bestå hurtigt eller blive smidt ud? I Sverige råder ingen fremdriftsreform, så alle studerende kan tage lige så mange uddannelser over lige så lang tid, de har lyst til, og det koster ikke noget.

Eller er det fordi, at Lunds Universitet tilbyder 2.000 kurser, som de studerende kan vælge helt frit imellem, og de kan sammensætte deres helt egen uddannelse med.

Uniavisens udsendte er taget med toget over Øresund for at undersøge, om det svenske paradis for studerende ‘hinsidan’ er sande. Er det så vigtigt med mange valgmuligheder, at danske studerende er villige til at rejse til Lund for at læse?

Lund har flere valgmuligheder

Universitetets afdeling for ‘Nationell rekryttering og marknadsföring’ har fundet fire danske studerende, som stiller op til interview – to ad gangen.

En af dem er Clara Nepper Winther. Hun læser ‘Bachelor of Science in Development Studies’ på Lunds Universitet:

»Jeg valgte studiet på grund af, at det er et program (en uddannelsesbetegnelse, som Lunds Universitet anvender – red.) i statskundskab, som også indeholder fag i sociologi, human geografi og økonomihistorie, hvor statskundskab er min major eller hovedretning, om man vil. Det var kombinationen af fag og tværfagligheden i studiet, der tiltrak mig som studerende, og uddannelsen findes ikke på KU,« siger Clara Nepper Winther.

(Artiklen fortsætter)

Alexander Blum Bertelsen og Clara Nepper Winther

Lunds Universitet kunne også tilbyde hende noget andet, hun gik efter.

»KU har ikke et eneste bachelorprogram på engelsk. Det tilbyder KU kun på kandidaten, og jeg tænkte, at det giver mest mening for mig at lære det engelske politiksprog, når jeg vil beskæftige mig med internationalt samarbejde og forståelse bagefter. Derfor ville jeg læse på engelsk allerede på min bachelor,« siger Clara Nepper Winther.

Alt i alt er hun glad for de muligheder, hun har fået med hensyn til at specialisere sig og muligheden for at tage valgfag på udveksling allerede på bacheloren. Det sidste havde hun heller ikke kunnet gøre på Statskundskab på KU.

KU er konservativt

Alexander Blum Bertelsen studerer Freds- og Konfliktvidenskab på tredje semester, som er er et studie, der består af statskundskab med flere tværfaglige perspektiver på vold og konflikt. Det havde han heller ikke kunnet læse på KU, mener han.

»I alle landene omkring os kan du studere konflikter, hvor fokus ikke først og fremmest er på staten. Det kan du bare ikke i Danmark, men her i Lund har vi mere fokus på menneskers forhold ved hjælp af for eksempel postkolonial og feministisk forskning,« siger Alexander Blum Bertelsen.

Han mener, at statskundskab på KU er for konservativt i sit valg af teori.

»Lunds Universitet underviser i stedet i flere forskellige analyser af den strukturelle undertrykkelse af vold, der er karakteristisk for en kompleks verden, og som – for at forstå den – kræver, at vi låner fra flere forskellige videnskaber samtidig. Det er nytænkende for mig at gå til problemstillinger med en sådan mere tværfaglig tilgang,« siger Alexander Blum Bertelsen.

Det svenske system giver mere plads

To andre danske studerende i Lund er Kristoffer Bahrenscheer, der læser Socialantropologi på femte semester, og Linea Brink Andersen, der læser lingvistik på tredje semester.

(Artiklen fortsætter)

Kristoffer Bahrenscheer og Linea Brink Andersen

Kristoffer Bahrenscheer blander sit Socialantropologistudie med sprogfilosofi og semiotik, og også han er glad for de mange valgmuligheder, som Lund tilbyder.

»Det er det, som det svenske system er bedre til. Man kan jonglere lidt mere med tingene,« siger Kristoffer Bahrenscheer.

Linea Brink Andersen ligger på linje med ham:

»Jeg kan blande min uddannelse med fag uden for Lingvistik på en måde, som jeg ikke ville kunne det på KU. I Lund har jeg valgt at blande Lingvistik med Kognitions- og Neuropsykologi, « siger hun, der også har noget, hun savner omkring eksamensformerne ved Lund i forhold til på KU.

»Jeg har endnu ikke været til mundtlige eksamener herovre, og det mener jeg er en del af uddannelsen. Nogle kurser på Lunds Universitet varer også kun en måned, og det kan være hårdt, fordi det bliver ligesom at gå til eksamen hele tiden,« siger hun.

At læse i Lund har også udfordringer

Ingen af de fire studerende bor dog i Lund. Alle har valgt at blive boende i København i stedet for at flytte over Sundet, ofte på grund en kæreste i København, siger de. Alle har de kulturelt, socialt og praktisk skullet forholde sig til at skulle studere i et – i princippet – fremmed land, Sverige.

Det giver nogle udfordringer. En af dem er praktisk.

»Hvis du begynder på en uddannelse i Lund, skal du for eksempel straks undersøge, om den er på den såkaldte ‘fast track-liste’, og hvis ikke den ikke er det, skal du begynde i god tid med at få godkendt din SU til den,« råder Linea Brink Andersen.

En uddannelse i Socialantropologi på Lunds Universitet kender den danske SU-styrelse nemlig til i forvejen, fordi en del danske studenter kommer til Lund for at læse uddannelsen på grund af meget højere adgangskrav til Antropologi på KU.

(Artiklen fortsætter)

En af de mange bygninger inde på Lunds Universitets campusområde

Derfor står Socialantropologi i Lund på fast track-listen, og det går hurtigt med at få den godkendt til dansk SU.

Derimod er det mindre normalt, at danske studenter vælger at læse Lingvistik på Lunds Universitet, som fx Linea Brink Andersen gør det, og så står den ikke på fast track-listen. Det gik da også trægt med at få Lingvistik godkendt til SU, beretter Linea Brink Andersen.

»SU-styrelsen i Danmark følte for eksempel ikke, at jeg havde dokumenteret, at Lund er et anerkendt universitet af den svenske stat og heller ikke, at jeg kunne finde ud af at sammensætte min egen uddannelse fra de mange fag, som Lunds Universitet tilbyder os at vælge imellem. Det føltes som om, at SU-styrelsen som udgangspunkt tænkte ‘det bliver vist noget rod’. Til gengæld var der ingen problemer med at få SU, da de først havde godkendt min uddannelse,« siger hun.

Kan være hårdt at starte op i det svenske

Der kan desuden opstå kulturelle udfordringer ved at skulle studere i Sverige.

»Det var sindssygt hårdt i begyndelsen med det svenske sprog. Når jeg kom hjem, sov jeg straks, men jeg har sprogøre, så med tiden har jeg da samlet noget op på det svenske,« siger Alexander Blum Bertelsen.

(Artiklen fortsætter)

Café Lux og et mødested på campusområdet. Universiteterne i Sverige ejer ikke deres bygninger, men der er sørget for, at al renovering og modernisering af dem sker løbende

Han overvejede at flytte til Lund, men fik en dansk kæreste i København og blev boende. Selv kender han kun et par danske studenter, der har valgt at flytte til Lund.

Det kan også give sociale udfordringer:

»Der opstår en adskillelse mellem studieliv og socialt liv, når jeg studerer på den her måde, men til gengæld er vi et stort, dansk pendlermiljø, et community, der formår at hygge os på togturene,« siger Alexander Blum Bertelsen.

Skal selv opsøge det sociale

Campusområdet på Lunds Universitet hænger sammen som et hele, og der er fx 30 store læsesale i de mange bygninger, selv om intet som bekendt kommer af ingenting.

Et sted har læsesalene moderne og rene linjer, og et andet sted kan en læsesal minde om en scene fra Harry Potter-skolen ‘Hogwarts’. Med den mindre by Lund udenom er det med til at at sætte noget ‘stemning’.

(Artiklen fortsætter)

En mindre læsesal i et bibliotek inde på campus

»Der er sindssygt hyggeligt i Lund. Det føles mere som et britisk universitet. Her er mange flere studiepladser, cafeerne er billige, og der er adskillige større mødesteder,« siger Kristoffer Behrenscheer, og tilføjer, at man også selv skal være parat til at gøre noget.

»Det kan godt tage lang tid at blive venner med andre studerende, man bliver venner med dem, man drikker bajere med. Sådan er det, så man er nødt til at komme og være med,« siger han. Dog er svenskerne åbne, siger han:

»Folk er gode til at tage imod en som dansker, selvom de kan være nødt til at tale engelsk med en i begyndelsen,« siger Linea Brink Andersen.

Transportudgifter kan bliver et problem

Transportudgifter til Lund er nok også noget, man skal have et vågent øje på.

I øjeblikket betaler for eksempel Alexander Blum Bertelsen 600 kroner for et ungdomskort, der gælder både til Lund og i hele hovedstadsområdet. Han er sikker på, at den ordning løber for ham, så længe han læser på bacheloren i Lund, men
ordningen med ungdomskorttet til studerende er ændret med virkning fra 1. juli 2016.

»Som jeg har forstået det, bliver jeg først ramt af det på kandidaten, hvis jeg læser videre på Lunds Universitet,« siger han.

Der kan altså være nogle forhold, man skal overveje, inden man som dansk studerende kaster sig ud i at drage afsted til Lund og tage den halvanden time lange – så længe paskontrollen sinker turen – togrejse over Øresund i stedet for de – måske 10 til 15 minutter – på cykel til KU.

En sportshal inde på campusområdet giver, imod betaling af et relativt beskedent årligt beløb, adgang for alle studerende til næsten alle former for sport. Her er indgangen til sportshallerne, der er relativt store og strækker sig bagud og til venstre i billedet

anfj@adm.ku.dk

Seneste