Frisk fars til pølsefabrikken

Der er umiddelbart ikke noget konformt over den tusindtallige flok af KU-studerende, der er troppet op til Studenterrådets rusarrangement i IT-Universitetets flotte, højloftede fællessal. Med masser af sommer i hud og hår, kjoler og kasketter og solbriller af mærket Ray-Ban og ’Raybans’, ligner de ideal-indbyggerne i det kreative og chillede København, som de internationale magasiner ynder at portrættere.

Men det statistiske materiale fra Den Koordinerede Tilmelding tegner et anderledes portræt af de studerende som langt mere strømlinede og regelrette end tidligere årgange.

I mange år har den politiske dagsorden været entydig: Flere unge skal have en videregående uddannelse og de skal hurtigere i gang. Og de nye studerende har tilsyneladende hørt efter og gjort, som der er blevet sagt.

Ekstraordinært mange unge har søgt ind på en videregående uddannelse i år, og optaget er højere end nogensinde. KU kan byde velkommen til en historisk stor årgang på 7.500 studerende.

De studerende viderefører hermed de seneste års markante tendens: De er yngre og har påbegyndt deres uddannelse tidligere end de foregående årgange. Næsten 40 procent af alle optagne er i år yngre end 21 år, 25 procent fik deres studenterhue i sommer, mens yderligere 50 procent højst har fjumret i to år.

Målrettede unge i målrettede rammer

Camilla Hutters, der forsker i unge og uddannelse ved Center for Ungdomsforskning, Aarhus universitet, bekræfter da også formodningen om, at de studerendes tilgange til uddannelsesvalget har ændret sig betydeligt de seneste årtier.

»I 90’erne var valg af uddannelse i højere grad et identitetsvalg. Men i dag er der også andre rationaler, der spiller ind«, siger hun.

»Studievalg er på godt og ondt et produkt af uddannelsessystemets rammer og målsætninger. Og de studerende er i dag allerede fra gymnasiet blevet vænnet til målrettet at vælge fag og forholde sig til, hvor de vil hen med deres uddannelse. De har lyttet til politikernes og arbejdsmarkedets opfordringer til at skynde sig igennem, og det har gjort, at studievalget i højere grad er blevet udtryk for målrettet planlægning,« siger Camilla Hutters.

Jeg har altså også været på efterskole

Det gælder også 20-årige Tine Kruse Scharling, der blev student i juli, og som netop er begyndt på jurastudiet ved KU. På spørgsmålet om, hvorvidt hun satser på at fortsætte den lige vej igennem uddannelsessystemet, korrigerer hun Deres udsendte: Hun var altså på efterskole i 10. klasse …

Den direkte overgang fra gymnasieklasse til forelæsningssal, forklarer hun med, at mange af hendes veninder, der har holdt sabbatår, har haft svært ved at finde arbejde.

»Og da jeg meget nemt kunne forestille mig at ende i den samme situation, synes jeg det var en god ide at begynde med det samme. Og jura er spændende og passer godt til den måde, jeg tænker på,« siger Tine Kruse Scharling

Men langsigtede overvejelser om karriere har også spillet ind på valget:

»Det burde det måske ikke, men jeg har tænkt en del over, hvor jeg kunne ende med min uddannelse. Jeg overvejede også filosofi og nogle kommunikationsuddannelser, men som jurist er jeg mere sikker på at få et job og i sidste ende lave noget spændende«.

Et optagelsessystem på statsdoping

Og tallene bekræfter, at de unge i højere grad gør sig sådanne overvejelser. Godt nok er antallet af studerende på de lidet erhvervsrettede humanistiske uddannelser forsat stigende. Men såvel Dansk Industri som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har kunnet udtrykke begejstring over, at årets ansøgere generelt har søgt bredere og ’mere fornuftigt’ end tidligere: Eksempelvis har der været en markant øget søgning på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Men der er findes også mere kritiske røster. Dansk uddannelsesvejlednings nestor, tidligere studiechef på KU, Jakob Lange, har de seneste år gentagne gange advaret mod at gøre fornuft og arbejdsløsstatistikker til studievalgets primære parametre. For ifølge Lange er det »umuligt« at sige noget om fremtidens beskæftigelsesmuligheder.

Det perspektiv deler Studenterrådets formand, Bjarke Lindemann Jepsen.

»Det er godt, at flere vil have en videregående uddannelse. Og det er absolut ingen skam at begynde tidligt. Men det er problematisk, hvis man tvinges til at begynde, før man er klar. Tidligere optag løser for eksempel ikke problemet med studiefrafald.«

Derfor er Bjarke Lindemann Jepsen også stærkt kritisk over for reglen om, at man må gange sit karaktergennemsnit med 1,08 procent, hvis man søger direkte ind på en videregående uddannelse efter studentereksamen.

»Det er et optagelsessystem på statsdoping. Det får mange ind, men rammer forbi målet, fordi systemet kun prioriterer ’de hurtige’,« siger studenterrådsformanden og pointerer, at det er vigtigere, at de studerende er motiverede.

»Og det er man ikke nødvendigvis, bare fordi man kommer hurtigt i gang eller har et højt gymnasiesnit.«

Af samme grund kunne man med fordel se på mulighederne i at udvide kvote 2-optaget via alternative optageformer, for eksempel optagelsessamtaler, siger Bjarke Lindemann Jepsen og vender sig mod tendenserne til at omdanne universitetet til en ’pølsefabrik’.

Stud.skizo. med stærk profil

Samtidig er det dog tydeligt, at ’uddannelsessystemets indlejrede industrielle mekanismer,’ som studenterrådsformanden kalder det, langt fra er slut med optagelsen på eksempelvis KU. For også inden for murene er mere effektive studerende med hurtigere gennemførselstider et centralt kvalitetsmål. Og tiltag som skærpede aktivitetskrav og specialekontrakter er designet til at skrue op for tempoet.

Det var dog snarere billedet af den studerende som et unikt specialprodukt, som Ralf Hemmingen dvælede ved i sin tale ved rus-arrangementet. Her opfordrede han dem netop til at bruge »de næste fem-seks« år på at være nysgerrige, give deres uddannelse personlig kant samt være fagligt og socialt engagerede. KU’s øverste leder skyndte sig dog – med et smil – at rette sig selv:

»Nej, fem år. I skal jo være færdige til tiden.«

Den dobbelte opfordring til at både at være hurtig og samtidig sørge for at blive ’en ganske særlig pølse’, for nu at parafrasere sommerens reklamer fra Gjøl Slagteri – er karakteristisk for de modsatrettede sociale krav, som Bjarke Lindemann Jepsen karakteriserer som den »medieskabte skizofreni«.

»Vi studerende bombarderes med en masse forskellige krav: Vi skal være fagligt dygtige og gerne have læst i udlandet. Vi skal sørge for – via studiejobs og praktik – at blive ’jobparate’ og helst også være innovative iværksættere allerede mens vi læser,« siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Gode råd i en krisetid

Særligt kravet om ’hurtig ind – hurtig ud’ kan forekomme paradoksalt i en krisetid, hvor dimittend-arbejdsløsheden nærmer sig 30 procent – hvilket også gælder traditionelt ’sikre’ karriestudier som jura og økonomi, hvor næsten 35 procent af de nyuddannede står uden job.

Derfor kan det ifølge Camilla Hutters være relevant ikke mindst for de nuværende universitetsstuderende selv at overveje, hvordan de vil håndtere dilemmaet i kravet om at blive hurtig færdig til at stille sig op i arbejdsløshedskøen.

»Man kan sige, at uddannelsespolitikkens dominerende logik lige nu konfronteres med en ganske anderledes situation, hvor det at være universitetskandidat ikke er garanti for arbejde,« siger uddannelsesforskeren.

Så Bjarke Lindemann Jepsens råd til nye og nuværende studerende er, at de skal lade være med at lytte for meget til politikerne og erhvervslivets opfordringer.

»Så længe der en arbejdsløshed på 30 procent blandt de nyuddannede, er det både bedre og billigere for samfundet, at vi studerende – frem for at skynde os ud på dagpenge og aktiveringskurser – bruger lidt mere tid på at fordybe os i vores studier eller engagerer os i vores studiemiljøer. Selvom vi i dag har et system, der ofte ikke anerkender det frivillige arbejde, lærer man enormt meget af at organisere cafeer og fester, ved at være tutor eller ved at engagere sig politisk i for eksempel Studenterrådet.«

Kollektiv strategi eller individuel løsning

Det er dog langt fra det eneste dilemma, som unge skolet til en studietid i ECTS og CV-overhalingsbanen vil blive konfronteret med. For det universitet, som de netop er trådt ind i, er på godt og ondt et masseuniversitet, siger Camilla Hutters,

»Det er fint, at vi optager en masse studerende, men spørgsmålet er om universitetet er gearet til det? Det er ikke specielt motiverende, hvis der ikke er plads nok i undervisningslokalet. Men den enkelte studerende vil også opleve, at man i højere og højere grad skal kæmpe for opmærksomhed og feedback, at man ikke længere er garanteret en relation til underviseren.«

Og det er en situation, som de studerende kan vælge at håndtere på to forskellige måder:

»Der er den individuelle løsning, hvor man kæmper for sig selv, men der er også en mere kollektiv strategi, hvor de studerende insisterer på, at studiets rammer sikrer disse aspekter, hvor de sammen arbejder på at præge studiet. Erfaringen er, at det ofte er de studerende, der sætter behovet for forbedringer på dagsordenen.«

Hip og hop

Til Studenterrådets rusarrangement har de fremmødte studerende lyttet opmærksomt og leet veloplagt, da rektor eksempelvis garanterede for sensommerens komme; thi det er jo ’hot’ at studere.

Læs her fire studerendes begrundelse for deres valg af studie.