Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Fremdriftsreformen kan presse studerende med handicap ud

INKLUSION – Fremdriftsreformen vil ende med at ekskludere studerende med handicap, mener Danske Handicaporganisationer. Uddannelsesministeren er uenig.

Studerende med for eksempel sklerose eller synsvanskeligheder risikerer at komme i klemme på grund af fremdriftsreformen, der træder i kraft til sommer. Det mener Danske Handicaporganisationer (DH).

Reformens skrappere krav om hurtigere studiegennemførelse gælder også for de studerende med handicap, men de får ingen nye rettigheder til at opnå dispensation for kravene til, hvor hurtigt de skal bestå deres eksamener.

»Allerede om to til tre år vil det derfor vise sig, at de er blevet presset ud af deres studier som følge af reformen,« siger Thorkild Olesen, der er næstformand for DH, som er en paraplyorganisation for 32 danske handicaporganisationer.

Ingen nye rettigheder

En studerende med sklerose kan for eksempel blive indlagt i fem måneder og kan af den årsag ikke undgå at komme bagefter i undervisningen.

»De studerende med handicap har bare ikke flere kræfter at kaste ind i uddannelsesræset på de videregående uddannelsesinstitutioner, når reformen strammer kravene til hurtigere gennemførelse,« siger Thorkild Olesen.

En forsinkelse i studiet kan efter fremdriftsreformen betyde, at den studerende må forlade studiet, hvis der ikke gives dispensation – og den kan ifølge handicap-næstformanden blive svær at få.

Minister: Studienævn skal vurdere

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er enig i, at der er et særligt hensyn at tage til de studerende med handicap, hvis de ikke kan læse på fuld tid på grund af deres funktionsnedsættelse.

Men ansvaret ligger ifølge ministeren lokalt hos universiteternes studienævn.

»Det er dem, der skal sikre gode vilkår for denne gruppe af studerende,« siger hun.

Lovgivningen på området giver ifølge Sofie Carsten Nielsen allerede mulighed for, at såkaldte ‘usædvanlige forhold’ kan udløse en dispensation fra fremdriftsreformens krav om tilmelding til alle fag og prøver, der modsvarer et fuldt studieår. ‘Usædvanlige forhold’ omfatter også studerende med handicap.

Det er det enkelte studienævn, der skal vurdere i hvilke tilfælde, der kan gives dispensation, herunder også for studerende med handicap, siger uddannelsesministeren:

»Studienævnene har med de nugældende regler, også her efter SU-reformen, muligheden for at tage de nødvendige hensyn til studerende med handicap, hvis de på grund af funktionsnedsættelse ikke kan gennemføre et eller flere semestre på fuld tid.«

DH: Studienævn er for vilkårligt

Men det løser ikke problemerne, mener Thorkild Olesen.

Han har ikke tillid til, at studienævnene kan overkomme at vurdere alle studerende med handicap så grundigt, at de kan træffe den korrekte beslutning om dispensation.

»Afgørelsen i studienævnene vil blive præget af tilfældigheder. Vi bliver overladt til andres forgodtbefindende,« siger Thorkild Olesen.

Politikerne bortforklarer

Sofie Carsten Nielsen har en forventning om, at alle studerende læser på normeret tid. Det ligger i fremdriftsreformens rammer for studiegennemførelse.

»Jeg synes, det er helt rimeligt. Det gælder som udgangspunkt også for studerende med en funktionsnedsættelse, som desuden har mulighederne for at blive kompenseret for deres handicap via SPS-ordningerne og kan få et handicaptillæg,« siger hun.

SPS-ordningerne tildeler særlige hjælpemidler til studerende med handicap efter behov.

Heller ikke her mener Thorkild Olesen, at situationen er god nok.

»Det er en argumentation, som vi har hørt gang på gang; at bare vi får hjælpemidler, så kan vi det samme som alle andre. Men det er jo ikke rigtigt,« siger han.

Thorkild Olesen forklarer, at mange studerende med handicap allerede har nok at slås med. Fremdriftsreformens krav om at skulle læse på fuld tid betyder noget andet for dem end for andre såkaldt normalfungerende studerende.

»Fuld tid for os betyder, at vi skal læse 24 timer i døgnet for at kunne nå det, som andre kan. Jeg har fx et synshandicap, og selv med alle hjælpemidler til min rådighed læser jeg alligevel langsommere end andre, der har fuldt syn,« siger Thorkild Olesen.

anfj@adm.ku.dk

Seneste