Fire timers undervisning er for lidt

Mange undervisningstimer er ikke nødvendigvis det samme som høj kvalitet, men der er en smertegrænse for, hvor få timer man kan spise de studerende af med

af Claus Baggersgaard

Hvis du læser medicin, udløser du cirka 100.000 kroner i statstilskud årligt – hvis du altså består dine eksamener. Hvis du læser et fag på Humaniora, honoreres dine anstrengelser med kun cirka 40.000 kroner til Københavns Universitet (KU)’s kasse.

Forskellen betyder, at de studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser får langt flere undervisningstimer end på Humaniora og Samfundsvidenskab.

Kirsten Refsing, dekan på Det Humanistiske Fakultet på KU, mener derfor, at det er strengt nødvendigt at få tilført flere midler til området, men flere penge er ikke i sig selv nok til at højne kvaliteten.

»Vores uddannelser er ikke finansieret godt nok til at sikre tilstrækkelig undervisning. Et højere taxametertilskud vil give os mulighed for at tilbyde mere undervisning, dels i form af flere ansatte, der kan give forskningsbaseret undervisning, dels i form af pædagogisk udvikling. Flere undervisningstimer er ikke i sig selv lig med højere kvalitet, men det er klart, at op til en vis grænse er flere timer med en underviser bedre end færre timer,« siger hun.

Smertegrænsen nået

Ifølge Jakob Ravn, pædagogisk konsulent og ekspert i uddannelses- og undervisningskvalitet på Copenhagen Business School (CBS), kan det ikke uden videre konkluderes, at uddannelser med mange undervisningstimer er bedre end uddannelser med få timer. Hvad der foregår i timerne er afgørende, ligesom det også spiller ind, om der er tale om undervisning på små hold eller store forelæsninger.

»Der er en bundgrænse for, hvor få timer man kan have uden det går ud over kvaliteten, og mange uddannelser er nået under denne grænse. At tilbyde helt ned til to timers undervisning om ugen kan ikke forsvares læringsmæssigt, men kan kun skyldes ressourcemangel på grund af et lavt taxametertilskud og få studerende. Tilsvarende overlever mange samfundsvidenskabelige uddannelser med et stort optag ved at stuve de studerende sammen ved store forelæsninger urimeligt lang tid ad gangen,« siger Jakob Ravn.

Små fag giver underskud

Ingemai Larsen, studieleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og lektor i portugisisk, mener, der er en usynlig grænse for, hvor få undervisningstimer man kan tilbyde, hvis man ikke vil risikere, at de studerende falder fra.

»Du lever et meget vanskeligt liv som studieleder for en uddannelse, hvis du ikke kan levere undervisning mindst tre til fire dage om ugen. Tingene falder fra hinanden, fordi studiet kommer til at fylde for lidt i de unges liv, og det bliver anden prioritet i forhold til erhvervsarbejde og andre sociale relationer,« siger hun.

Ingemai Larsen tilføjer, at man på Portugisisk derfor satser på at give de nye studerende 12–13 ugentlige undervisningstimer på første år for at fastholde dem. Senere på bachelordelen falder antallet til seks-otte timer om ugen, og på dele af kandidatuddannelsen må de studerende nøjes med fire ugentlige timers undervisning.

Alligevel er det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. McKinsey-rapporten viser, at et studenterårsværk på bachelordelen på Portugisisk koster 90.000 kroner, og man modtager cirka 40.000 kroner i statstilskud.

Uddannelsen overlever derfor kun, fordi indtægterne på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk havner i en fælles pulje, som man fordeler internt mellem fagene.

»Det er klart, at portugisisk overlever med hjælp fra de store sprogfag, og det er vi taknemmelige for, men jeg mener ikke, det kan være rimeligt, at vi skal have et så lavt taxametertilskud. Selv 1.000 kroner mere i taxametertilskud ville give os mulighed for at levere mere undervisning,« siger Ingemai Larsen.

Se hvad din uddannelse er værd i Videnskabsministeriets takstkatalog

• Send
• Del