1. Har I på Humaniora været for længe om at erkende, at man ikke kan undervise på topniveau i alting?
»Ikke om at erkende det, men om at tage fat på problemet. På Humaniora er vi meget glade og stolte af den faglige mangfoldighed, vi har, og det har taget tid at nå frem til en løsning, der kan sikre, at denne mangfoldighed ikke ødelægges, samtidig med at vi skaber en struktur, der både kvalitativt og økonomisk kan opretholdes i et længere perspektiv.«
2. Hvorfor bliver små uddannelser, der ikke fungerer, bedre af at blive pakket ind i nogle større uddannelser?
»De små uddannelser skal ikke 'pakkes ind', men indgå i brede faglige fællesskaber, der kan skabe synergi. Meget små uddannelser kan have svært ved at sikre den nødvendige forskningsbasering, fleksibilitet i kursusudbuddet og valgfrihed for de studerende. I en bredere baseret uddannelse kan disse ting sikres. Akkrediteringsrådet skal akkreditere de uddannelser, vi har, og de tager ikke hensyn til om en uddannelse er stor eller lille.«
3. Studiemiljøet skal være mere mangfoldigt. Men opnår man ikke det modsatte af mangfoldighed, når man samler fagene i en håndfuld meget store institutter?
»Det Humanistiske Fakultet har otte institutter, hvoraf to primært forsker. Dette forslag handler ikke om institutsammenlægninger - vi har allerede en håndfuld meget store institutter.«
4. Det fremgår, at deltidsundervisere, i hvert fald på de bedst kørende fag, i fremtiden skal hentes fra arbejdsmarkedet og have praktiske erfaringer. Betyder det, at I vil fastansætte dem, der har timelønnet undervisning som hovedbeskæftigelse i dag, ofte med mange års timelønskarriere uden pension på KUA?
»De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Nogle uddannelser har allerede eksterne lektorer med hovedstilling andetsteds. Da reformforslaget lægger vægt på bedre tilpasning til det efterfølgende arbejdsliv, vil vi gerne have folk ude fra dette arbejdsliv med blandt vore timelønnede lærere.«
5. Lanceringen af den nye Humaniora-strategi begyndte – som så ofte med den slags – med et slagsmål i pressen. Hvad er de tre største misforståelser, du gerne vil mane i jorden?
»At vi nedlægger fag - det gør vi ikke, men efter høringsfasen måske nogle uddannelser. At vi ikke har andet i hovedet end økonomi og bundlinjer - det har vi! Og at vi ikke gør vores bedste for at protestere mod den nedprioritering af forskning og uddannelse, der synes på vej i de nærmeste år - det gør vi!«
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk