Farmaceuter fik foræret eksamenssvar

09/10-09 kl. 07:00 Uddannelse / Farma
Lasse Nørfeldt_Farma Billede: Lars Juul Hauschildt LIV ELLER DØD - »Sat på spidsen kan det være et spørgsmål om liv eller død, hvis vi ikke er uddannet ordentligt,« raser den farmaceutstuderende Lasse Nørfeldt, efter at have fået serveret eksamenssvar i det fag, der skal lære ham om lægemidlers indvirkning på menneskekroppens organer.

Studerende på Farma fik i sommer på forhånd serveret svarene til en af fagets vigtigste eksaminer. Det skyldes i bedste fald dovne undervisere, i værste fald er det et lusket forsøg på at hæve beståelsesprocenten, raser studerende der frygter for fagets omdømme

af Sune Engel Rasmussen

Hvis man gerne vil springe over, hvor gærdet er lavest, kan det betale sig at gå til eksamen på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi. Her er gærdet sænket på forhånd, når man sætter sig ved eksamensbordet, i alt fald i faget Organrelateret farmakologi.

To gange i sommer kunne farmaceutstuderende således opleve, at opgaver ved den afsluttende eksamen var kopieret fra øvelser, som var gennemgået i timerne, eller som lå frit tilgængeligt på kursushjemmesiden som et prøvesæt med løsninger beregnet til eksamensforberedelse.

Lasse Nørfeldt var i juni til eksamen i Organrelateret farmakologi, et fag på to semestre, som kort fortalt er læren om, hvordan forskellige lægemidler påvirker menneskekroppens organer.

Under eksamen genkendte han to delopgaver, som han tilfældigvis havde udregnet dagen før. Opgaverne stammede fra en klassetime, og opgavesættet med løsninger havde Lasse Nørfeldt taget med i eksamenslokalet og kunne således tjekke, om hans beregninger var rigtige.

Direkte afskrivning

Lasse Nørfeldt bestod eksamen, men flere af hans medstuderende var til reeksamen i Organrelateret farmakologi i august. Og her oplevede de, at ikke bare delopgaver, men en hel opgave – svarende til en fjerdedel af den samlede eksamen – var en uændret kopi af en prøveeksamen, som ligger tilgængeligt på kursushjemmesiden.

»Jeg var ikke så heldig at genkende de delopgaver, der gik igen i junieksamenen, men ved reeksamen opdagede jeg, at hele den sidste opgave var direkte kopieret fra et prøvesæt, jeg havde regnet et par dage før, og som jeg havde med i eksamenslokalet og bare kunne skrive af fra,« fortæller en kvindelig studerende, som foretrækker at være anonym, men hvis navn er redaktionen bekendt.

»Det blev jeg ret overrasket over, men det gav mig mere tid til at regne en anden opgave, som var rigtig svær. Så for mig var det meget fint,« siger hun.

Lasse Nørfeldt har ikke noget imod at stå frem med navn. Han blev sur over oplevelsen ved sin egen eksamen, fortæller han, men da en medstuderende fortalte ham om genbruget af en hel opgave ved reeksamen, blev han rasende.

Sagen sætter hans fag i dårligt lys, og hvis den får lov at gå upåagtet hen, kan det få alvorlige konsekvenser for samfundet, mener han.

»Organrelateret farmakologi er efter min mening et af de vigtigste fag på Farma. Det er et af de fag, som gør os til farmaceuter og adskiller os fra eksempelvis læger og kemikere.«

Et spørgsmål om liv og død

»Et så uprofessionelt sløseri kan skade nuværende og kommende studerende og farmaceuter. Sat på spidsen kan det være et spørgsmål om liv eller død, hvis ikke de studerende er uddannet ordentligt,« siger Lasse Nørfeldt, der selv er på tredje år af sin uddannelse.

Farmaceuter fungerer med deres kompetencer som en slags dobbelttjek af lægerne, som ikke har den samme viden om farmakologi.

Således kunne man i augustudgaven af bladet Pharma læse en kritik af lægeuddannelsen på Syddansk Universitet, som slet ikke giver de kommende læger en ordentlig viden om de lægemidler, de ordinerer.

Så hvis farmaceuterne heller ikke er uddannet ordentligt i farmakologi, bliver det rigtig problematisk, mener Lasse Nørfeldt.

»Farmaceuten har blandt andet til opgave at sikre, at medicinen, som er ordineret af lægen, ikke giver
patienten unødvendige bivirkninger,« forklarer han.

»Derfor er farmaceuter en vigtig del af det danske sundhedssystem, og det kan være decideret farligt for de danske borgere, hvis vi ikke er godt nok uddannet.«

Sløseri eller fusk?

Lasse Nørfeldt ved af gode grunde ikke, hvordan disse overlap af øvelses- og eksamensopgaver kan lade sig gøre, men han har gjort sig nogle tanker.

»I bedste fald er der tale om dovne undervisere, som forsøger at hjælpe de studerende gennem eksamen, fordi de ved, at undervisningen ikke har været god nok. Ellers er det en lusket måde for de eksamensansvarlige at få beståelsesprocenten i vejret på,« siger han.

»Jeg tror ikke, det er tilfældige overlap, når det sker to gange. I det mindste kunne man have ændret dataene, og jeg forstår slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre at kopiere direkte.«

»Man burde lave et nyt eksamenssæt hver gang. Det er kun en gang om året, det skal laves, og det er jo det, de eksamensansvarlige får deres penge for. Jeg synes ikke, at de ansvarlige har passet deres arbejde,« siger Lasse Nørfeldt.

Studerende hjælpes igennem

Den kvindelige studerende, der var til reeksamen i august, er ikke nervøs for, at niveauet på hendes uddannelse er for lavt. Men det er rigtigt, at fakultetet gør meget for at få de dårligste studerende med igennem eksamen, fortæller hun.

»De seneste år har der været en dumpeprocent på 50 på de første årgange. Folk, der starter på et studie, har ofte svært ved at vænne sig til den frie måde at blive undervist på, og personligt tog det mig et par år at vænne mig til at lave mine ting og forberede mig ordentligt,« siger hun.

»Niveauet er højt, men fakultetet gør alt for, at man består eksamen, og det synes jeg, er en god ting. Men selvfølgelig holder det ikke at genbruge en hel opgave fra et tidligere sæt,« siger hun og understreger, at man ikke bare kan komme ind fra gaden og bestå eksamen uden at have forberedt sig.

»Hvis jeg ikke havde regnet prøveopgaverne igennem eller forberedt mig ordentligt, ville jeg ikke have lagt mærke til, at en af opgaverne var kopieret. Det kræver trods alt, at man kommer til timerne, regner opgaverne og er ordentligt forberedt for at kunne bestå eksamen,« siger hun.

Farma tjener penge på Lasse

Farmaceutuddannelsen har et kæmpe læsepensum, og kræver ifølge Lasse Nørfeldt meget af de studerende. Men det er ingen undskyldning for at sænke uddannelsens niveau, mener han, og han frygter, at sådanne sager vil sætte hans uddannelse – som han i øvrigt er glad for – i dårligt lys.

I sine tre år på uddannelsen har han oplevet, at der bliver afsat stadig mindre tid til vejledning, og han har sågar oplevet at skrive en opgave over to hele semestre uden at få et ords evaluering af den.

»Uden evaluering kan vi ikke se, om vi overhovedet har lært det, som var målet. Det skuffer mig meget, at visse steder på universitetet fungerer på den måde. Det havde jeg ikke regnet med, inden jeg startede,« siger Lasse Nørfeldt

Farmaceuter er i høj kurs i samfundet, påpeger han, men de er også dyre at uddanne. Et oplagt motiv for at servere svarene for de studerende kunne derfor være at sikre, at så få som muligt dumper og på den måde indkassere flest mulige taxameterpenge.

Penge, der som bekendt tilfalder en given uddannelse alt efter hvor mange studerende, der består eksamen.
Lasse Nørfeldt vil ikke udelukke, at det måske har været grunden til sommerens eksamenssnyd.

»Farmaceutuddannelsen koster samfundet en masse penge. Normalt siger man for eksempel, at det er så dyrt at have studerende på laboratorieøvelser, at det er for kostbart at dumpe dem, men det er selvfølgelig ikke et holdbart grundlag at lade studerende bestå på,« siger han.

Læs interview med den eksamensansvarlige her.

Se dokumentation for eksamenssagen her.

ser@adm.ku.dk

8 kommentarer

Skriv en kommentar

15/10-09 kl. 22:06 Lasse Nørfeldt:

Tak for disse kommentar (og de andre, selvom de ikke alle synes om artiklen)

At jeg har nogle mistanker vil jeg ikke bøje mig fra. Ting som undrede mig var f.eks. at når en nyreopgave gentages, at der så ikke ændres ret meget på opgaven. Hvor ændres det ikke fra en kanin til en hund og hvorfor var der ikke andre tal? Hvorfor bliver der til spørgetimen inden eksamen gentaget sætninger som "Læs nu godt om Fick's princip", hvor det vil være helt naturligt for de studerende at gå hjem at kigge på deres klassetimeopgaver om nyrerne, hvor der blev gennemgået Fick's princip.. Det er alt sammen postulater som jeg desværre følte var tilfældet før og efter min eksamen. Dette fik mig til at "råbe gevalt en gang" (hvor nogle vil mene for meget).

Selvom denne omtale ikke er god for FARMA, vil jeg forsvare det med at jeg kun gør alt dette her for at hjælpe FARMA!
Jeg ønsker ikke bare at der bliver lavet helt nye typeopgaver til hver eksamen. Jeg ønsker bedre undervisning, så det ikke er nødvendigt at lave typeopgaver, der minder for meget om hinanden.
Organrelateret Farmakologi er et virkelig spændende fag, men med de alt for få klassetimer og alt for mange envejs forelæsninger, får mig til at føle, at meget faget indhold går tabt for os studerende.
Jeg synes slet ikke de studerende får nok redskaber at arbejde med. Min følelse er, at vi studerer for at bestå eksamen og ikke for at lære faget. Denne holdning vil jeg meget gerne have ændret.

I stedet for bare at brokke mig, vil jeg komme med forslag som jeg mener kan hjælpe.

De studerende skal have nogle redskaber at arbejde med:

Opret et ÅBENT forum (ikke alle fag har dette) på nettet, hvor man kan stille spørgsmål og de studerende kan hjælpe hinanden. Det kræver ikke en masse ekstra tid fra underviserne, da mange studerende kan hjælpe hinanden og underviser behøver derfor kun at bekræfte det er rigtigt.
Et godt eksempel på et forum er dette: http://ubuntuforums.org/forumdisplay.php?f=326 - Dette er dog et forum til Linux folk som har problemer med styresystemet.
Betyder sådan et forum så noget overhovedet. Ja! Hvis det bliver brugt. Jeg vil med glæde møde op og fortælle om hvordan jeg mener man kan får gang i et forum.

En anden ting jeg også gerne så er podcast af forelæsninger. Mange ting er svære at huske, og mange gange vil man som studerende ønske at man kunne se forelæsningen en gang til.

11/10-09 kl. 14:11 Bjarne Fjalland:

Fusker Farma ?
stod der på forsiden af Universitetsavisen d. 8 oktober - nej FARMA fusker ikke !
Da jeg indirekte er hovedansvarlig for denne overskrift ønsker jeg at knytte et par bemærkninger til artiklen, som Universitetsavisen i oktober har valgt at lancere som deres hovedartikel på basis af en eksamen på FARMA her i sommer.
Sagen er, at der til august eksamen i "organ relateret farmakologi" var en opgave (en ud af fire), som havde været brugt som prøveopgave for nogle år siden - og som de studerende kunne finde på nettet. Det var selvfølgelig en stor fejl - det beklager jeg meget og tager det fulde ansvar for.
Historien i Universitetsavisen gik primært på om FARMA havde fusket med at lade studerende komme lettere igennem eksamenerne ved at give dem kendte opgaver - og dermed få større taxametertilskud. Det må jeg på lærergruppens og FARMA´s vegne på det kraftigste afvise. Dette kan nemt dokumenteres via en længere årrækkes statistik over eksamensresultater i faget. Heraf fremgår det tydeligt, at eksamenen i august ikke udløste større beståelsesprocent - snarere tværtimod. Skribenten på Universitetsavisen bad om denne statistik, fik den tilsendt, men undlod desværre - bevist/ubevist ? - at omtale den i artiklen.
Til artiklens "liv og død"-tema kan det endvidere oplyses, at de studerende generelt giver udtryk for stor tilfredshed med kurset og at de studerende via dette kursus opnår en stor og brugbar viden om lægemidlers farmakologi. Både de studerende, lærergruppen og studienævnet arbejder aktivt på at bevare og udvikle det høre niveau i farmakologi - og der er naturligvis taget skridt til at sikre os mod en tilsvarende yderst beklagelig fejl ved fremtidige eksamener.

09/10-09 kl. 15:54 Tommy N. Johansen:

Det direkte opgavegenbrug er selvfølgelig dybt beklageligt, og det bør naturligvis ikke forekomme – ingen tvivl om det. Når det er sagt, må jeg tage kraftig afstand fra de insinuationer, der er indeholdt i Lasses udtalelser og i artiklen i øvrigt. De ligger meget fjernt fra den virkelighed, jeg kender til på FARMA som formand for bachelor- og kandidatstudienævnet.

På FARMA har vi generelt en tæt og åben dialog mellem studerende og undervisere/studienævn – og det har også vist sig at være tilfældet i denne situation: Ikke på grund af Lasses kontakt til universitetsavisen, men på baggrund af andre studerendes henvendelser til studienævnet.
Det helt uacceptable opgavegenbrug ved juni-eksamen har allerede været drøftet på en sober og konstruktiv måde og fået stor opmærksomhed i de relevante fora, så vi helt kan undgå opgavegenbrug fremover.

09/10-09 kl. 14:40 Frederik Voetmann Christiansen:

Der er ingen tvivl om at Bjarne Fjalland har lavet en fejl, hvad han jo også erkender. Ærgerligt! Men der sker fejl i undervisning. Dem skal man selvfølgelig samle op på og forsøge at undgå fremover. Det er i både studerendes og lærernes interesse. Der er systemer der tjener til at identificere og samle op på sådanne fejl når de forekommer: Man kan tage det op i forbindelse med evalueringen af kurset (på semestermødet) eller i klage til studienævnet.

Man kan også vælge at gå til universitetsavisen i stedet. Med i købet får man så en vinkling med at FARMA er mere interesseret i at ”hjælpe studerende igennem” ved at sænke eksamenskravene end ved at hjælpe de studerende til at forstå, at lærerne er enten dovne eller udspekulerede, at det er et spørgsmål om liv og død og hvad ved jeg. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre, og er en ret ukonstruktiv måde at få adresseret og løst det oplevede problem. Den anonyme kvindelige studerende i artiklen tegner efter min mening et langt mere reelt billede af forholdende på FARMA. Efter min opfattelse er FARMA et sted med en undervisningskultur hvor underviserne er reelt optagede af de studerendes læring og udviklingen af undervisningens kvalitet. Det kan man i øvrigt bl.a. takke Bjarne Fjalland for. Men FARMA er – ligesom alle andre steder – også et sted hvor der begås fejl indimellem.

10/10-09 kl. 13:15 Jakob Stenfalk:

... kan beskyldes for at være "ukonstruktiv." Men det er nu engang den frie presses opgave i et demokratisk samfund at opsnuse magthaveres og samfundsinstutioners snavsede vasketøj og lufte det for den undrende offentlighed. Det er ikke pressens pligt at udforme detaljerede løsningsforslag til alle de problemer den fremhæver (noget som de relevante, demokratisk valgte styrende organer i øvrigt også er langt bedre rustet til).

Man kan diskutere om hovedkildens mistanker er berettigede i den konkrete sag. Det tror jeg personligt ikke at de er. Men den generelle bekymring de er udtryk for er indiskutabelt velbegrundet, reel og berettiget. I en tid med taxameterstyring af universiteterne, udhulning af de frie basismidler, en antidemokratisk styrelseslov og grov og historisk uset ministeriel indblanding i universiteternes indre anliggener er det ikke fuldstændig utænkeligt at universiteterne kan fristes til at sænke det faglige niveau for at forbedre deres gennemførselsprocenter og -tider.

Og det er nu engang bedre at råbe gevalt en gang for meget end en gang for lidt når det kommer til en vigtig civilsamfundsinstitution som universitetet.

09/10-09 kl. 12:48 Sune Engel Rasmussen:

Artiklen lige under denne artikel på forsiden er et interview med den eksamensansvarlige Bjarne Fjalland. Den springer måske ikke lige i øjnene, men der er nu linket til den i bunden af denne artikel. Tak for kommentarer.

Sune, journalist.

09/10-09 kl. 11:02 Axel Kornerup Hansen:

Det, der er sket, lyder da bestemt uheldigt, men hvorfor har man ikke i artiklen talt med eksaminator eller institut? Det ville da have været fair og også mere informativt at høre om end nogle af de andre velkendte ting om farmaceutuddannelsen. Jeg ville da gerne vide, hvad der er baggrunden for, at de har gjort som de har gjort.

09/10-09 kl. 08:23 Jakob Stenfalk:

At der sniger sig et par spørgsmål ind i et eksamenssæt som har været brugt i en regneøvelse kan ske for selv den bedste eksaminator. Det ville jeg normalt tilskrive en alt for begrænset korrekturlæsning på eksamenssæt (noget der er en historie i sig selv...). Men når det sker to gange i den samme eksamenstermin, så begynder det at ligne et seriøst problem.

Når det så er sagt, så har jeg svært ved at forestille mig at det er en bevidst politik. Dertil er det simpelthen for klodset: Hvis man vil sænke eksamensniveauet er der så mange langt mere elegante måder at gøre det på.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

GUIDE TIL SPIONER - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Metrolinje
16/05-12 kl. 08:17 Debat

Opret en metrostation ved Riget

SYNSPUNKT - Den kommende Metro Cityring løser ikke problemerne med at komme til og fra store KU-områder som Panum Instituttet. Men det kan der rådes bod på, mener debattøren.

15/05-12 kl. 10:58 Politik

300 astronomer til mørkt stof-kongres i Diamanten

KORT NYT TIRSDAG - 300 astronomer til mørkt stof-kongres i Den Sorte Diamant - Tysk universitet dropper nu også de dyre tidsskrifter - Jagten på mørkt stof nærmer sig målet - To mio. fra Lundbeckfonden til KU-professor i nanomedicin - Årets PhD Day på Sund fandt sine vindere i kommunikation - Bent Blüdnikow kritiserer KU's nazismekonference.

Forskningsordførerer
15/05-12 kl. 09:32 Politik

Kæmpe pengekasser frister ikke til nedskæringer

FREMTIDSUDSIGTER – Københavns Universitet har opbygget en egenkapital på en milliard kroner, og landets andre universiteter har også lagt store beløb til side, men partiernes forskningsordførere afviser, at det får dem til at overveje at bevilge færre midler til forskning og uddannelse.

Læs også:
Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Er det OK, at Bryggeriforeningen finansierer et KU-seminar om øls sunde egenskaber?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk