Ernæring på engelsk er en stor mundfuld

Marie Stenbæk begyndte i september på kandidatuddannelsen i Human Ernæring under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Hun havde længe været sikker på, at hun ville gå den vej, men op til ansøgningsfristen kom hun alligevel i tvivl. Faktisk overvejede hun at lade være, fordi den året forinden skiftede sprog fra dansk til engelsk.

»Det har aldrig været min stærke side, så det var en stor hurdle at skulle over.«

De øvrige studerende i Maries læsegruppe nikker genkendende denne morgen, hvor de har aftalt at mødes i biblioteket på Bülowsvej.

Om godt en uge skal de aflevere en 50-siders opgave på engelsk. En stor mundfuld, når det stadig er relativt nyt at formulere sig på skriftlig engelsk på universitetsniveau.

Kandidatuddannelsen i Human Ernæring foregår i dag på engelsk, og ret beset burde der derfor også her stå human nutrition.

Dumpeprocent steg fra tre til 25

Det er en konsekvens af en gammel beslutning, der blev taget af ledelsen på Landbohøjskolen (KVL) inden fusionen med Københavns Universitet (KU) og oprettelsen af Life.

I årene op til overgangen indfasede instituttet engelsk lidt ad gangen, og siden 2010 har hele uddannelsen været på engelsk.

»Den første gang vi kørte blok 1 på engelsk, oplevede vi, at dumpeprocenten steg fra tre til 25 procent,« fortæller Susanne Bügel, studieleder ved Institut for Human Ernæring (IHE).

»Det syntes vi, var et stort problem. Og en af årsagerne måtte være, at vi var skiftet til engelsk.«
På Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) nikker de genkendende til udfordringerne ved at gå over til engelsk.

»Når man underviser på engelsk, og de studerende ikke er så gode til sproget, så bliver de mere passive i undervisningen,« siger Anne Holmen, professor og centerleder ved CIP.

»Det skal behandles ved at højne det sproglige niveau, men også ved at tilpasse pædagogikken i undervisningen.«
CIP og IHE satte sig sammen for at finde en løsning. Sammen lavede de et forløb, hvor både de studerende og underviserne kom på kursus og fik redskaber med hjem på to separate workshops.

Kursus gav nye studieværktøjer

De studerendes kursus varede to dage og fandt sted op til semesterstart. Efter en kort introduktion gennemførte de en læse-, lytte- og skrivetest, som de senere fik feedback på.

»Det største problem for de studerende var skriftlig engelsk,« fortæller Sophie Swerts Knudsen fra CIP og underviser på kurset.

»Men flere havde også problemer med, hvordan de skal læse en akademisk tekst. Der er mange, der tror, at de skal forstå hvert eneste ord. Så her har vi lært dem om forskellige læsestrategier.«

På kursets anden dag var der individuel feedback på testene, hvor de studerende på baggrund af testresultaterne fik besked om deres styrker og svagheder. Derudover var der øvelser i mindre grupper, hvor de fik gode råd til at studere på engelsk.

Og alt tyder på, at kurset var værd at bruge to dage på. 98 procent af deltagerne svarede i evalueringen ifølge CIP, at de var ’tilfredse eller meget tilfredse’ med udbyttet.

Skimme og scanne tekster

Marie, Camilla og Majbritt deler begejstringen for kurset. De var især glade for, at de fik konkrete redskaber med hjem.

»Vi lærte eksempelvis, hvordan vi kan skimme og scanne teksterne i stedet for at læse alt i detaljer. og vi fik hjælp til at udvikle og aktivere vores ordforråd ved at lave vores egen aktive ordbog,« forklarer Marie, inden Majbritt Berg Hybholt tager over med et eksempel.

»Jeg plejede at slå alle de ord op, som jeg ikke forstod. Så skrev jeg betydningen ovenover ordene. Men jeg glemte dem igen kort efter. Der lærte Sophie (underviseren, red.) os, at vi skal anvende ordet i sætninger mange gange, før det bliver integreret i vores ordforråd.«

Marie, Camilla og Majbritt er i dag glade for, at de deltog på kurset.

»Sophie var rigtig dygtig,« siger Camilla Betak Nielsen.

»Men det er svært at nå at få brugt redskaberne i hverdagen. Der skal man bare have læst siderne og har ikke tid til at gå og lave små kort med tegninger af, hvad ordene betyder. Det er der slet ikke tid til.«
De tre studerende er dog sikre på, at kurset gør en positiv forskel, selvom de ikke når at bruge redskaberne hver dag.

»Det er svært at sætte ord på, hvordan man bruger det,« siger Camilla.

»Men jeg læser og bruger mit sprog anderledes nu. Jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg lærer og hvordan jeg husker ord.«

Studerende holder sig tilbage

Sproget giver dog stadig udfordringer, selvom de studerende har været glade for de tilbud, som KU har stillet til rådighed. Det kan ikke undgå at påvirke fagligheden, mener læsegruppen, når der skal bruges ekstra kræfter på det sproglige.

»Man holder sig også mere tilbage i diskussionerne,« siger Marie.

Og det er der ikke noget underligt i, siger Anne Holmen.

Underviserne i human ernæring har derfor også været på et kursus, hvor der blev sat fokus på forskellige pædagogiske værktøjer. Og de kurser har de studerende bemærket.

»Underviserne spørger ekstremt meget ind til emnet, og bibeholder tavsheden i længere tid end normalt,« siger Majbritt.

Et andet trick, som underviserne bruger, er summegrupper. Her skal de studerende diskutere med sidemanden i et par minutter inden underviseren beder om et svar foran hele klassen. På den måde forsøger man at få flest muligt til at tale om det akademiske stof på engelsk.

»Jeg synes, at de fleste af underviserne klarer det rigtig godt, men jeg savner de der små historier, som underviserne normalt ville fortælle på dansk,« siger Marie.

Udtalen driller underviserne

De studerende rangerer undervisernes sproglige kompetencer fra ’ringe’ til ’rigtig gode’. De udviser dog stor forståelse for undervisernes situation, selvom det faglige niveau nogle gange lider under det.

»Det er første gang, det bliver kørt på engelsk, og man kan godt mærke, at underviserne også kæmper med at få formuleret sig korrekt,« forklarer Majbritt.

»De er også er inde i en læringsproces i forhold til at anvende engelsk. Man skal vænne sig til at høre på en underviser, der nok er rigtig god fagligt, men hvor sproget minder om skoleengelsk.«

På undervisergangen er sprogproblemerne heller ikke ukendte.

»Det største problem for mig og nogle af de andre undervisere er udtalen. For os er det et sprog, vi har læst os til,« siger Susanne Bügel, lektor og studieleder på Human Ernæring.

»Vi har ikke et aktivt talesprog. Det kræver træning.«

Hun mener, at det er et spørgsmål om øvelse og tilvænning, for at niveauet bliver højere. På den måde adskiller underviserne sig ikke væsentligt fra de studerende.

Fortsætter med sprogtilbud

På Human Ernæring ser de sprogkurserne under CIP som en vigtig forudsætning for en høj faglig standard, og de oplever positive effekter af kurserne.

»Jeg synes, at de studerende er blevet mere spørgende, efter de har været på CIP-kurserne,« siger Susanne Bügel og fortæller, at instituttet er rede til selv at punge ud for sprogtilbud til de studerende, efter de sidste år fik støtte fra Den gode uddannelse.

Studielederen håber på, at instituttet med tiden selv kan stå for kurserne og derved spare penge.

»Ideen er, at vi skal have udfaset CIP. Vi prøver at få uddannet nogle superbrugere internt, som skal kunne rådgive os andre og som kan holde workshops med de studerende.«
Marie, Camilla og Majbritt synes, at det er en god ide at holde fast i kurserne. De har svært ved at pege på mulige forbedringer, men har dog en opfordring:

»Gør kurset obligatorisk.«